k – kafse
kafselîn – kalc-menger
kalc-mëʒʒer – kaln
calof – camêliôn
Camelot – kamer-slange
kamer-stap – kampf-rëht
kampf-rëhten – kânic
caniculata – kanz-wagen
kaos – käppelîn2
kappellân – karbalierunge
karbûn – Karlinge
Karlingen – kar-spüelen
karst – kæse-kamer
kæse-kar – kastëlle-dach
kastëllîn – katzen-gebët
katzen-gestalt – kebes-isch (?)
kebes-kint – kein-visch
keiser – kël-giric
keiser stM.
keiser-ambet stN.
keiserer stM.
keiser-ge-rihte stN.
keiserinne stF.
keiserisch Adj.
keiser-lich Adj.
keiser-lîche Adv.
keiser-rëht stN.
keiser-rîche stN.
keiser-roc stM.
keiser-schaft stF.
keisersholde swM.
keiser-tuom stN.
keiser-zal stF.
keiser-zins stM.
keitivic Adj.
keitunge Adj.
kël-acker stM.
kël-bant stN.
këlbe swF.
kelbelîn stN.
kelber-arzet stM.
kelber-bein stN.
kelber-bûch stM.
kël-bërc stM.
kelberhërre swM.
kelber-hirte swM.
kelber-hût stF.
kelberîn Adj.
kelber-schî F.
kelber-springen ?
kelber-vël stN.
kelber-zëhende swM.
kelch stM.
këlch stM.
kelch-buobe swM.
kelch-dieb stM.
këlcheht Adj.
këlchen stN.
kelch-sac stM.
kelch-vaʒ stN.
kële swF.
kële-brât stN.
kële-brâte swM.
kele-wîn stN.
kelgen? swV.
kël-ge-rihte stN.
kël-gir stF.
kël-giric Adj.
kël-gîte – këln-müle
këlre – kemerische
kemerlîn – kenne-schaft
kennunge – kerkern
kerker-stein – kerrelîn
kerren – kerze-tac
kerze-wîhe – ketzeln
ketzer – keʒʒel-hâke
keʒʒel-hant-wërc – kiel-kemenâte
kiel-meister – kimm-îsen
cimolea – kindisch-heit
kindisch-lich – kint-ver-tilgerîn
kint-ver-tuoærinne – kirchenamman
kirchenære – kirchgrabe
kirch-guot – kirch-volc
kirch-vrîunge – kitelîn
citrinum – kiuten1
kiuten2 – klâftern
klâfter-snuor – klage-twanc
klage-vogel – klâr
klâre – klëbergaʒʒe
klëberic – kleibunge
kleib-zwëc – klein-öuge?
klein-phenninc – klënster
klën-want – klingære
klinge – klöbelîn
klobe-louch – klôsterlîn
klôster-liute – klœʒelîn
klœʒen – kluoc-heit
kluoc-lich – knacken
knaffen – kneppischen
knëtærinne – knisten
knistunge – knorzen
knorzic – knütze
knutzen – koch-keʒʒel
koch-krût – kôle
kôle-gruobe – coloquintida
kol-phanne – kom-lich
kom-lîcheit – confectiôn
confession – convënt-kopf
convënt-müech – kôr-bischof
kôr-bistuom – körnen
corneol – korn-schütze
korn-snit – korus
kôr-vrouwe – kôt-man
kôt-mânôt – kouferîe
kouferinne – kouf-slagen
kouf-slagen – krage1
krage2 – krâm-wërc
krâm-zol – cras
kraspeln – crêdenzen
crêdenzen – kreiʒ-gengel
kreiʒ-lîche – krette
krettelîn – krieg-büechlîn
kriege – kringeleht
kringen – krispeln
krispel-wæhe – kristen-mensche
kristen-name – kriutelich
kriutelîn – kriuz-reste-tac
kriuz-sâme – kropfeht
kröpfelîn – krucke-stap
krude – kruppel
krûs – krût-leffel
krût-lêhen – kuchen-gëlt
kuchen-geræte – küe-gras
küel-brunne – kulken
küllinc – Kumenîe
kumer – künden
künden – künigelîn2
künigelînchen – kunrieren
cuns – künt-oven
kunt-phenninc – kuo-mûl
kuone-zorn – kuppeln
kuppel-seil – kürne
kürne – kur-vürst-lich
kür-warter – küssen-lich
küssen-lîche – kützel-diep
kützel-guomen – cytrinus
|
keiser stM. (632) MWV
keiser-ambet stN. (2) MWV
keiserer stM. MWV
keiser-ge-rihte stN. MWV
keiserinne stF. (69) MWV
keiserisch Adj. MWV
keiser-lich Adj. (56) MWV
keiser-lîche Adv. (9)
keiser-rëht stN. (2) MWV
keiser-rîche stN. (3) MWV
keiser-roc stM. MWV
keiser-schaft stF. MWV
keisersholde swM.
keiser-tuom stN. (6) MWV
keiser-zal stF. MWV
keiser-zins stM. MWV
keitivic Adj. (1)
keitunge Adj.
kël-acker stM.
kël-bant stN. (1) MWV
këlbe swF. MWV
kelbelîn stN. (10) MWV
kelber-arzet stM. MWV
kelber-bein stN. (1)
kelber-bûch stM. (1) MWV
kël-bërc stM. MWV
kelberhërre swM.
kelber-hirte swM. MWV
kelber-hût stF. MWV
kelberîn Adj. (5) MWV
kelber-schî F. MWV
kelber-springen ?
kelber-vël stN. (1) MWV
kelber-zëhende swM. MWV
kelch stM. (39) MWV
këlch stM. MWV
kelch-buobe swM. MWV
kelch-dieb stM. MWV
këlcheht Adj.
këlchen stN. MWV
kelch-sac stM. MWV
kelch-vaʒ stN. (1) MWV
kële swF. (115) MWV
kële-brât stN.
kële-brâte swM. MWV
kele-wîn stN. MWV
kelgen? swV. MWV
kël-ge-rihte stN. MWV
kël-gir stF. MWV
kël-giric Adj. (1) MWV |
