k – kafse
kafselîn – kalc-menger
kalc-mëʒʒer – kaln
calof – camêliôn
Camelot – kamer-slange
kamer-stap – kampf-rëht
kampf-rëhten – kânic
caniculata – kanz-wagen
kaos – käppelîn2
kappellân – karbalierunge
karbûn – Karlinge
Karlingen – kar-spüelen
Karlingen stN.
Carlion
karm-bendic Adj.
carme stN.
karmen swV.
karmîne stF.
karn stN.
karn swV.
karnære stM.
karne F.
karnier stM.
karnöffel stM.
karnöffeln swV.
Kärnten
karôt stM.
karot swM.
karpfe swM.
karpitel stM.
carpobalsamum
karr? Adj.
karrære stM.
karra(t)sche stswMF.
karre swM.
karrech M.
karrechen swV.
karrecher stM.
karrede swSubst.
karre-man stM.
karren swV.
karren-bühse F.
karrende Part.-Adj.
karren-heber stM.
karren-knëht stM.
karren-liute st_pl
karrenman stM.
karren-mennel stN.
karren-pfert stN.
karren-schirm stM.
karren-smër stM.
karren-vart stF.
karren-vuoder stN.
karren-wëc stM.
karren-zieher stM.
karret mn?
karrîne stswF.
Carrogen
karrosche swmf
karrûne swF.
karsch Adj.
kar-spüelen F.
karst – kæse-kamer
kæse-kar – kastëlle-dach
kastëllîn – katzen-gebët
katzen-gestalt – kebes-isch (?)
kebes-kint – kein-visch
keiser – kël-giric
kël-gîte – këln-müle
këlre – kemerische
kemerlîn – kenne-schaft
kennunge – kerkern
kerker-stein – kerrelîn
kerren – kerze-tac
kerze-wîhe – ketzeln
ketzer – keʒʒel-hâke
keʒʒel-hant-wërc – kiel-kemenâte
kiel-meister – kimm-îsen
cimolea – kindisch-heit
kindisch-lich – kint-ver-tilgerîn
kint-ver-tuoærinne – kirchenamman
kirchenære – kirchgrabe
kirch-guot – kirch-volc
kirch-vrîunge – kitelîn
citrinum – kiuten1
kiuten2 – klâftern
klâfter-snuor – klage-twanc
klage-vogel – klâr
klâre – klëbergaʒʒe
klëberic – kleibunge
kleib-zwëc – klein-öuge?
klein-phenninc – klënster
klën-want – klingære
klinge – klöbelîn
klobe-louch – klôsterlîn
klôster-liute – klœʒelîn
klœʒen – kluoc-heit
kluoc-lich – knacken
knaffen – kneppischen
knëtærinne – knisten
knistunge – knorzen
knorzic – knütze
knutzen – koch-keʒʒel
koch-krût – kôle
kôle-gruobe – coloquintida
kol-phanne – kom-lich
kom-lîcheit – confectiôn
confession – convënt-kopf
convënt-müech – kôr-bischof
kôr-bistuom – körnen
corneol – korn-schütze
korn-snit – korus
kôr-vrouwe – kôt-man
kôt-mânôt – kouferîe
kouferinne – kouf-slagen
kouf-slagen – krage1
krage2 – krâm-wërc
krâm-zol – cras
kraspeln – crêdenzen
crêdenzen – kreiʒ-gengel
kreiʒ-lîche – krette
krettelîn – krieg-büechlîn
kriege – kringeleht
kringen – krispeln
krispel-wæhe – kristen-mensche
kristen-name – kriutelich
kriutelîn – kriuz-reste-tac
kriuz-sâme – kropfeht
kröpfelîn – krucke-stap
krude – kruppel
krûs – krût-leffel
krût-lêhen – kuchen-gëlt
kuchen-geræte – küe-gras
küel-brunne – kulken
küllinc – Kumenîe
kumer – künden
künden – künigelîn2
künigelînchen – kunrieren
cuns – künt-oven
kunt-phenninc – kuo-mûl
kuone-zorn – kuppeln
kuppel-seil – kürne
kürne – kur-vürst-lich
kür-warter – küssen-lich
küssen-lîche – kützel-diep
kützel-guomen – cytrinus
|
Karlingen stN.
Carlion (2)
karm-bendic Adj. (1) MWV
carme stN. MWV
karmen swV. (1) MWV
karmîne stF. MWV
karn stN. (1) MWV
karn swV. (4) MWV
karnære stM.
karne F. MWV
karnier stM. MWV
karnöffel stM. MWV
karnöffeln swV. MWV
Kärnten (3)
karôt stM. MWV
karot swM.
karpfe swM. MWV
karpitel stM. (2)
carpobalsamum (1)
karr? Adj. MWV
karrære stM. (3) MWV
karra(t)sche stswMF.
karre swM. (23) MWV
karrech M. (29) MWV
karrechen swV. MWV
karrecher stM. MWV
karrede swSubst.
karre-man stM. (4) MWV
karren swV. (2) MWV
karren-bühse F. MWV
karrende Part.-Adj. MWV
karren-heber stM. MWV
karren-knëht stM. MWV
karren-liute st_pl MWV
karrenman stM.
karren-mennel stN. MWV
karren-pfert stN. MWV
karren-schirm stM. MWV
karren-smër stM. MWV
karren-vart stF. MWV
karren-vuoder stN. MWV
karren-wëc stM. MWV
karren-zieher stM. MWV
karret mn? MWV
karrîne stswF.
Carrogen (2)
karrosche swmf (27) MWV
karrûne swF. (1) MWV
karsch Adj. MWV
kar-spüelen F. (1) MWV |
