k – kafse
kafselîn – kalc-menger
kalc-mëʒʒer – kaln
calof – camêliôn
Camelot – kamer-slange
kamer-stap – kampf-rëht
kampf-rëhten – kânic
caniculata – kanz-wagen
kaos – käppelîn2
kappellân – karbalierunge
karbûn – Karlinge
Karlingen – kar-spüelen
karst – kæse-kamer
kæse-kar – kastëlle-dach
kastëllîn – katzen-gebët
katzen-gestalt – kebes-isch (?)
kebes-kint – kein-visch
keiser – kël-giric
kël-gîte – këln-müle
këlre – kemerische
kemerlîn – kenne-schaft
kennunge – kerkern
kerker-stein – kerrelîn
kerren – kerze-tac
kerze-wîhe – ketzeln
ketzer – keʒʒel-hâke
keʒʒel-hant-wërc – kiel-kemenâte
kiel-meister – kimm-îsen
kiel-meister stM.
kien stM.
kîen swV.
kien-apfel stM.
kienære stM.
kien-ast stM.
kien-boum stM.
kien-brant stM.
kien-harz stN.
kienîn Adj.
kien-lieht stN.
kien-lîte swF.
kien-market stM.
kien-vackel F.
kien-vorhîn Adj.
kieren swV.
kiese-man stM.
kiesen stN.
kiesen stV.
kieser stM.
kieserinne stF.
kiese-tavele F.
kiesunge stF.
Kiewe
kieʒ stM.
kîf Adj.
kif– _
kifelen swV.
kifen stN.
kifen swV.
kîfen swV.
kifern swV.
kîl stM.
kil1 stM.
kil2 stM.
kilbe Subst.
kilber stF.
kilbere F.
kilch– _
kîlen swV.
kîl-houwe swF.
kilîn Adj.
kill swM.
kil-vaʒ stN.
kîm M.
kîme swM.
kîmelinc stM.
kîmeln swV.
kîmen stV.
kimm-îsen stN.
cimolea – kindisch-heit
kindisch-lich – kint-ver-tilgerîn
kint-ver-tuoærinne – kirchenamman
kirchenære – kirchgrabe
kirch-guot – kirch-volc
kirch-vrîunge – kitelîn
citrinum – kiuten1
kiuten2 – klâftern
klâfter-snuor – klage-twanc
klage-vogel – klâr
klâre – klëbergaʒʒe
klëberic – kleibunge
kleib-zwëc – klein-öuge?
klein-phenninc – klënster
klën-want – klingære
klinge – klöbelîn
klobe-louch – klôsterlîn
klôster-liute – klœʒelîn
klœʒen – kluoc-heit
kluoc-lich – knacken
knaffen – kneppischen
knëtærinne – knisten
knistunge – knorzen
knorzic – knütze
knutzen – koch-keʒʒel
koch-krût – kôle
kôle-gruobe – coloquintida
kol-phanne – kom-lich
kom-lîcheit – confectiôn
confession – convënt-kopf
convënt-müech – kôr-bischof
kôr-bistuom – körnen
corneol – korn-schütze
korn-snit – korus
kôr-vrouwe – kôt-man
kôt-mânôt – kouferîe
kouferinne – kouf-slagen
kouf-slagen – krage1
krage2 – krâm-wërc
krâm-zol – cras
kraspeln – crêdenzen
crêdenzen – kreiʒ-gengel
kreiʒ-lîche – krette
krettelîn – krieg-büechlîn
kriege – kringeleht
kringen – krispeln
krispel-wæhe – kristen-mensche
kristen-name – kriutelich
kriutelîn – kriuz-reste-tac
kriuz-sâme – kropfeht
kröpfelîn – krucke-stap
krude – kruppel
krûs – krût-leffel
krût-lêhen – kuchen-gëlt
kuchen-geræte – küe-gras
küel-brunne – kulken
küllinc – Kumenîe
kumer – künden
künden – künigelîn2
künigelînchen – kunrieren
cuns – künt-oven
kunt-phenninc – kuo-mûl
kuone-zorn – kuppeln
kuppel-seil – kürne
kürne – kur-vürst-lich
kür-warter – küssen-lich
küssen-lîche – kützel-diep
kützel-guomen – cytrinus
|
kiel-meister stM. MWV
kien stM. (3) MWV
kîen swV. MWV
kien-apfel stM. MWV
kienære stM.
kien-ast stM. MWV
kien-boum stM. MWV
kien-brant stM. (1)
kien-harz stN. MWV
kienîn Adj. (1) MWV
kien-lieht stN. MWV
kien-lîte swF. MWV
kien-market stM. MWV
kien-vackel F. MWV
kien-vorhîn Adj. MWV
kieren swV. MWV
kiese-man stM. MWV
kiesen stN. (1) MWV
kiesen stV. (327) MWV
kieser stM. (11) MWV
kieserinne stF. MWV
kiese-tavele F.
kiesunge stF.
Kiewe (1)
kieʒ stM. (1) MWV
kîf Adj. MWV
kif– _
kifelen swV. (1) MWV
kifen stN. MWV
kifen swV. (1) MWV
kîfen swV.
kifern swV. MWV
kîl stM. (10) MWV
kil1 stM. MWV
kil2 stM. (4) MWV
kilbe Subst. MWV
kilber stF. MWV
kilbere F. MWV
kilch– _
kîlen swV. MWV
kîl-houwe swF. (1) MWV
kilîn Adj.
kill swM. (6) MWV
kil-vaʒ stN.
kîm M. (2) MWV
kîme swM. (1) MWV
kîmelinc stM. MWV
kîmeln swV. (1) MWV
kîmen stV.
kimm-îsen stN. MWV |
