k – kafse
kafselîn – kalc-menger
kalc-mëʒʒer – kaln
calof – camêliôn
Camelot – kamer-slange
kamer-stap – kampf-rëht
kampf-rëhten – kânic
caniculata – kanz-wagen
kaos – käppelîn2
kappellân – karbalierunge
karbûn – Karlinge
Karlingen – kar-spüelen
karst – kæse-kamer
kæse-kar – kastëlle-dach
kastëllîn – katzen-gebët
katzen-gestalt – kebes-isch (?)
kebes-kint – kein-visch
keiser – kël-giric
kël-gîte – këln-müle
këlre – kemerische
kemerlîn – kenne-schaft
kennunge – kerkern
kerker-stein – kerrelîn
kerren – kerze-tac
kerze-wîhe – ketzeln
ketzer – keʒʒel-hâke
keʒʒel-hant-wërc – kiel-kemenâte
kiel-meister – cimolea
kiel-meister stM.
kien stM.
kîen swV.
kien-apfel stM.
kienære stM.
kien-ast stM.
kien-boum stM.
kien-brant stM.
kien-harz stN.
kienîn Adj.
kien-lieht stN.
kien-lîte swF.
kien-market stM.
kien-vackel F.
kien-vorhîn Adj.
kieren swV.
kiese-man stM.
kiesen stN.
kiesen stV.
kieser stM.
kieserinne stF.
kiese-tavele F.
kiesunge stF.
Kiewe
kieʒ stM.
kîf Adj.
kif– _
kifelen swV.
kifen stN.
kifen swV.
kîfen swV.
kifern swV.
kîl stM.
kil1 stM.
kil2 stM.
kilbe Subst.
kilber stF.
kilbere F.
kilch– _
kîlen swV.
kîl-houwe swF.
kilîn Adj.
kill swM.
kil-vaʒ stN.
kîm M.
kîme swM.
kîmelinc stM.
kîmeln swV.
kimm-îsen stN.
cimolea Subst.
kin – kindisch-lich
kînen – kint-ver-tuoærinne
kint-weinunge – kirchenære
kirchen-bot – kirch-guot
kirch-halde – kirch-vrîunge
kirch-wahte – kittel-gewant
kittelîn – kiuten2
kiuwe – klâfter-wît
klaftic – klage-vüerære
klage-wandel – klâre
klære – klëberic
klëbe-rîm – kleider
kleiderchîn – klein-schüʒʒic
kleinshabere – klenze
klëp – klingelen
klingeler – klobunge
klockehamer – klôstermâz
klôster-meier – kloz-milch
klû – kluoge
kluogen – knappe-lich
knappelîn – knët-stuol
knët-troc – kniuwelen
kniuwelîn – knospel
knospel – coatisch
Coatras – koch-maget
kochman – kole-meise
kolen-mâʒ – kol-rouch
kol-sac – kommentiurs-in-sigel
commenturer – confiteor
conformieren – convënt-vrouwe
convers-bruoder – cordieren
korduwân – korn-gëlt
korn-götinne – kornunge
korn-un-gëlt – kôscher
kôse – kôt-vleisch
kotze – kouf-gerihte
kouf-guot – koufunge
kouf-vart – kræjen
kræjen-nest – kranc-heit
kranc-lich – kratzeln
kratzen – kreftelîche
krefte-lîchen – krempfen
krempic – kribeln
krichelîn? – krieg-lant
krieg-louf – kripf-zan
krippe – krist-bühse
krist-burt – krist-formelich
krist-förmic – kriuze-bruoder
kriuze-ganc – krocanier
kroch – krot
krote – krumbe
krümbe – krûsp
krûspe – krût-wurz
krût-zëhende – kuchen-register
kuchen-schrîber – küe-mûl
küene – kumber-hëlfe
kumberic – kumpanjûn
kumpas – künftic-lich
künftigære – kuniges-sun
küniges-vogel – kunst-haft
künstic – künzen
kuo – kupfen
kupfer – kürbiz-wurz
kürbler – kürsener-knabe
kürsener-knëht – kurzieren
kurz-lich – kûte1
kûte2 – cyprinum
cyprisch – cytrinus
|
kiel-meister stM. MWV
kien stM. (3) MWV
kîen swV. MWV
kien-apfel stM. MWV
kienære stM.
kien-ast stM. MWV
kien-boum stM. MWV
kien-brant stM. (1)
kien-harz stN. MWV
kienîn Adj. (1) MWV
kien-lieht stN. MWV
kien-lîte swF. MWV
kien-market stM. MWV
kien-vackel F. MWV
kien-vorhîn Adj. MWV
kieren swV. MWV
kiese-man stM. MWV
kiesen stN. (1) MWV
kiesen stV. (327) MWV
kieser stM. (11) MWV
kieserinne stF. MWV
kiese-tavele F.
kiesunge stF.
Kiewe (1)
kieʒ stM. (1) MWV
kîf Adj. MWV
kif– _
kifelen swV. (1) MWV
kifen stN. MWV
kifen swV. (1) MWV
kîfen swV.
kifern swV. MWV
kîl stM. (10) MWV
kil1 stM. MWV
kil2 stM. (4) MWV
kilbe Subst. MWV
kilber stF. MWV
kilbere F. MWV
kilch– _
kîlen swV. MWV
kîl-houwe swF. (1) MWV
kilîn Adj.
kill swM. (6) MWV
kil-vaʒ stN.
kîm M. (2) MWV
kîme swM. (1) MWV
kîmelinc stM. MWV
kîmeln swV. (1) MWV
kimm-îsen stN. MWV
cimolea Subst. |
