k – kafse
kafselîn – kalc-menger
kalc-mëʒʒer – kaln
calof – camêliôn
Camelot – kamer-slange
kamer-stap – kampf-rëht
kampf-rëhten – kânic
caniculata – kanz-wagen
kaos – käppelîn2
kappellân – karbalierunge
karbûn – Karlinge
Karlingen – kar-spüelen
karst – kæse-kamer
kæse-kar – kastëlle-dach
kastëllîn – katzen-gebët
katzen-gestalt – kebes-isch (?)
kebes-kint – kein-visch
keiser – kël-giric
kël-gîte – këln-müle
këlre – kemerische
kemerlîn – kenne-schaft
kennunge – kerkern
kerker-stein – kerrelîn
kerren – kerze-tac
kerze-wîhe – ketzeln
ketzer – keʒʒel-hâke
keʒʒel-hant-wërc – kiel-kemenâte
kiel-meister – kimm-îsen
cimolea – kindisch-heit
kindisch-lich – kint-ver-tilgerîn
kint-ver-tuoærinne – kirchenamman
kirchenære – kirchgrabe
kirch-guot – kirch-volc
kirch-vrîunge – kitelîn
citrinum – kiuten1
kiuten2 – klâftern
klâfter-snuor – klage-twanc
klage-vogel – klâr
klâre – klëbergaʒʒe
klëberic – kleibunge
kleib-zwëc – klein-öuge?
klein-phenninc – klënster
klën-want – klingære
klinge – klöbelîn
klobe-louch – klôsterlîn
klôster-liute – klœʒelîn
klœʒen – kluoc-heit
kluoc-lich – knacken
knaffen – kneppischen
knëtærinne – knisten
knistunge – knorzen
knorzic – knütze
knutzen – koch-keʒʒel
koch-krût – kôle
kôle-gruobe – coloquintida
kol-phanne – kom-lich
kol-phanne F.
kolre stM.
kol-rihter stM.
colris Subst.
kol-rôse swF.
kol-rouch stM.
kol-sac stM.
kôl-saf stN.
kôl-sâme swM.
kôl-sât stF.
kölsch stM.
kolsch Adj.
kôl-souc stM.
kôl-sprinc stM.
kol-stadel stM.
kôl-stoc stM.
kol-stoup stM.
kôl-strûch stM.
kôl-strunc stM.
kol-swarz Adj.
kolte swF.
kolter stN.
kolter stMN.
kœl-torse swM.
kol-trager stM.
colubrina
columba
columne F.
kol-varwe stF.
kol-viur stN.
kol-vüerer stM.
kol-wagen stM.
kôl-wurm stM.
kolze swM.
kolzer stM.
Komanzine
komat stN.
komater stM.
kombete
kome stF.
kome swM.
komelinc stM.
komen stN.
komen stV.
komende Part.-Adj.
komentiur stM.
komer stM.
comête swM.
komît stN.
kom-lich Adj.
kom-lîcheit – confectiôn
confession – convënt-kopf
convënt-müech – kôr-bischof
kôr-bistuom – körnen
corneol – korn-schütze
korn-snit – korus
kôr-vrouwe – kôt-man
kôt-mânôt – kouferîe
kouferinne – kouf-slagen
kouf-slagen – krage1
krage2 – krâm-wërc
krâm-zol – cras
kraspeln – crêdenzen
crêdenzen – kreiʒ-gengel
kreiʒ-lîche – krette
krettelîn – krieg-büechlîn
kriege – kringeleht
kringen – krispeln
krispel-wæhe – kristen-mensche
kristen-name – kriutelich
kriutelîn – kriuz-reste-tac
kriuz-sâme – kropfeht
kröpfelîn – krucke-stap
krude – kruppel
krûs – krût-leffel
krût-lêhen – kuchen-gëlt
kuchen-geræte – küe-gras
küel-brunne – kulken
küllinc – Kumenîe
kumer – künden
künden – künigelîn2
künigelînchen – kunrieren
cuns – künt-oven
kunt-phenninc – kuo-mûl
kuone-zorn – kuppeln
kuppel-seil – kürne
kürne – kur-vürst-lich
kür-warter – küssen-lich
küssen-lîche – kützel-diep
kützel-guomen – cytrinus
|
kol-phanne F. MWV
kolre stM. MWV
kol-rihter stM. MWV
colris Subst. (6) MWV
kol-rôse swF. (1) MWV
kol-rouch stM. MWV
kol-sac stM. MWV
kôl-saf stN. (1) MWV
kôl-sâme swM. (1) MWV
kôl-sât stF. MWV
kölsch stM. (1)
kolsch Adj.
kôl-souc stM. (1) MWV
kôl-sprinc stM.
kol-stadel stM. MWV
kôl-stoc stM. MWV
kol-stoup stM. MWV
kôl-strûch stM. MWV
kôl-strunc stM. MWV
kol-swarz Adj. (4) MWV
kolte swF.
kolter stN. MWV
kolter stMN.
kœl-torse swM. MWV
kol-trager stM. (2) MWV
colubrina (3)
columba (1)
columne F. MWV
kol-varwe stF. (1) MWV
kol-viur stN. (1) MWV
kol-vüerer stM. MWV
kol-wagen stM. MWV
kôl-wurm stM. MWV
kolze swM. (8) MWV
kolzer stM.
Komanzine (1)
komat stN. (1) MWV
komater stM. (1) MWV
kombete
kome stF.
kome swM. MWV
komelinc stM. (2) MWV
komen stN. (7) MWV
komen stV. (9647) MWV
komende Part.-Adj. (5) MWV
komentiur stM.
komer stM.
comête swM. (14) MWV
komît stN. MWV
kom-lich Adj. MWV |
