k – kafse
kafselîn – kalc-menger
kalc-mëʒʒer – kaln
calof – camêliôn
Camelot – kamer-slange
kamer-stap – kampf-rëht
kampf-rëhten – kânic
caniculata – kanz-wagen
kaos – käppelîn2
kappellân – karbalierunge
karbûn – Karlinge
Karlingen – kar-spüelen
karst – kæse-kamer
kæse-kar – kastëlle-dach
kastëllîn – katzen-gebët
katzen-gestalt – kebes-isch (?)
kebes-kint – kein-visch
keiser – kël-giric
kël-gîte – këln-müle
këlre – kemerische
kemerlîn – kenne-schaft
kennunge – kerkern
kerker-stein – kerrelîn
kerren – kerze-tac
kerze-wîhe – ketzeln
ketzer – keʒʒel-hâke
keʒʒel-hant-wërc – kiel-kemenâte
kiel-meister – kimm-îsen
cimolea – kindisch-heit
kindisch-lich – kint-ver-tilgerîn
kint-ver-tuoærinne – kirchenamman
kirchenære – kirchgrabe
kirch-guot – kirch-volc
kirch-vrîunge – kitelîn
citrinum – kiuten1
kiuten2 – klâftern
klâfter-snuor – klage-twanc
klage-vogel – klâr
klâre – klëbergaʒʒe
klëberic – kleibunge
kleib-zwëc – klein-öuge?
klein-phenninc – klënster
klën-want – klingære
klinge – klöbelîn
klobe-louch – klôsterlîn
klôster-liute – klœʒelîn
klœʒen – kluoc-heit
kluoc-lich – knacken
knaffen – kneppischen
knëtærinne – knisten
knistunge – knorzen
knorzic – knütze
knutzen – koch-keʒʒel
koch-krût – kôle
kôle-gruobe – coloquintida
kol-phanne – kom-lich
kom-lîcheit – confectiôn
confession – convënt-kopf
convënt-müech – kôr-bischof
kôr-bistuom – körnen
corneol – korn-schütze
korn-snit – korus
korn-snit stM.
korn-stadel stM.
korn-stampf stM.
korn-sûl stf?
Korntîn
korn-ûf-schütter stM.
kornunge stF.
korn-un-gëlt stN.
korn-var Adj.
korn-vaʒ stN.
kornvel M.
kornverköufer stM.
korn-vruht stF.
korn-vuore stF.
korn-wâge swF.
Cornwall
korn-wurm stM.
korn-zëhende swM.
korn-zins stM.
coronieren swV.
Corozaim
korp stM.
korper stM.
körper-haft Adj.
körperîe stF.
körper-lich Adj.
corperlin stN.
kôr-pfaffe swM.
corporâl stN.
corporâl-ge-wæte stN.
corporieren swV.
kôr-priester stM.
correctie swF.
corrigieren swV.
kôr-rihter stM.
kôr-roc stM.
kôr-röckelîn stN.
korrûn n
kôrsam Adj.
kôrsame stF.
kôr-sanc stM.
kôr-schuolære stM.
kôrschuoler-stube F.
korsen-werchte swM.
körst stM.
korter stN.
corulus
korunge stF.
kôrunge stF.
korus F.
kôr-vrouwe – kôt-man
kôt-mânôt – kouferîe
kouferinne – kouf-slagen
kouf-slagen – krage1
krage2 – krâm-wërc
krâm-zol – cras
kraspeln – crêdenzen
crêdenzen – kreiʒ-gengel
kreiʒ-lîche – krette
krettelîn – krieg-büechlîn
kriege – kringeleht
kringen – krispeln
krispel-wæhe – kristen-mensche
kristen-name – kriutelich
kriutelîn – kriuz-reste-tac
kriuz-sâme – kropfeht
kröpfelîn – krucke-stap
krude – kruppel
krûs – krût-leffel
krût-lêhen – kuchen-gëlt
kuchen-geræte – küe-gras
küel-brunne – kulken
küllinc – Kumenîe
kumer – künden
künden – künigelîn2
künigelînchen – kunrieren
cuns – künt-oven
kunt-phenninc – kuo-mûl
kuone-zorn – kuppeln
kuppel-seil – kürne
kürne – kur-vürst-lich
kür-warter – küssen-lich
küssen-lîche – kützel-diep
kützel-guomen – cytrinus
|
korn-snit stM. MWV
korn-stadel stM. (1) MWV
korn-stampf stM. MWV
korn-sûl stf? MWV
Korntîn (44)
korn-ûf-schütter stM. MWV
kornunge stF. MWV
korn-un-gëlt stN. MWV
korn-var Adj. MWV
korn-vaʒ stN. MWV
kornvel M.
kornverköufer stM.
korn-vruht stF. MWV
korn-vuore stF. MWV
korn-wâge swF. MWV
Cornwall (5)
korn-wurm stM. MWV
korn-zëhende swM. MWV
korn-zins stM. MWV
coronieren swV. MWV
Corozaim (1)
korp stM. (35) MWV
korper stM. (11) MWV
körper-haft Adj. MWV
körperîe stF.
körper-lich Adj. MWV
corperlin stN. MWV
kôr-pfaffe swM. MWV
corporâl stN. (5) MWV
corporâl-ge-wæte stN. (1) MWV
corporieren swV. MWV
kôr-priester stM. MWV
correctie swF. MWV
corrigieren swV. (6) MWV
kôr-rihter stM. MWV
kôr-roc stM. MWV
kôr-röckelîn stN. (1) MWV
korrûn n (1)
kôrsam Adj.
kôrsame stF. MWV
kôr-sanc stM.
kôr-schuolære stM. MWV
kôrschuoler-stube F. MWV
korsen-werchte swM.
körst stM.
korter stN. (26)
corulus (1)
korunge stF. (3) MWV
kôrunge stF.
korus F. MWV |
