k – kafse
kafselîn – kalc-menger
kalc-mëʒʒer – kaln
calof – camêliôn
Camelot – kamer-slange
kamer-stap – kampf-rëht
kampf-rëhten – kânic
caniculata – kanz-wagen
kaos – käppelîn2
kappellân – karbalierunge
karbûn – Karlinge
Karlingen – kar-spüelen
karst – kæse-kamer
kæse-kar – kastëlle-dach
kastëllîn – katzen-gebët
katzen-gestalt – kebes-isch (?)
kebes-kint – kein-visch
keiser – kël-giric
kël-gîte – këln-müle
këlre – kemerische
kemerlîn – kenne-schaft
kennunge – kerkern
kerker-stein – kerrelîn
kerren – kerze-tac
kerze-wîhe – ketzeln
ketzer – keʒʒel-hâke
keʒʒel-hant-wërc – kiel-kemenâte
kiel-meister – kimm-îsen
cimolea – kindisch-heit
kindisch-lich – kint-ver-tilgerîn
kint-ver-tuoærinne – kirchenamman
kirchenære – kirchgrabe
kirch-guot – kirch-volc
kirch-vrîunge – kitelîn
citrinum – kiuten1
kiuten2 – klâftern
klâfter-snuor – klage-twanc
klage-vogel – klâr
klâre – klëbergaʒʒe
klëberic – kleibunge
kleib-zwëc – klein-öuge?
klein-phenninc – klënster
klën-want – klingære
klinge – klöbelîn
klobe-louch – klôsterlîn
klôster-liute – klœʒelîn
klœʒen – kluoc-heit
kluoc-lich – knacken
knaffen – kneppischen
knëtærinne – knisten
knistunge – knorzen
knorzic – knütze
knutzen – koch-keʒʒel
koch-krût – kôle
koch-krût stN.
koch-leffel stM.
koch-lêhen stN.
koch-maget stF.
kochman stM.
koch-meʒʒer stN.
koch-sudel stM.
kochunge stF.
koch-waʒʒer stN.
kocke stM.
kocke swM.
kocker stM.
coconidium
cocrota Subst.
kodern swV.
kofel stM.
koffe stF.
koffe swF.
koffelîn stN.
koffer stMN.
köffunge stF.
koge F.
koge M.
kogel st.M.
kogel stswF.
kogelchîn stN.
kogele F.
kogesch Adj.
kog-riuse swF.
koie swF.
koin-lich Adv.
koiphe swF.
kokânisch Adj.
kokodrille swM.
kol m_n
kôl stM.
kolbe swM.
kolbe-gêr stM.
kolbelîn stN.
kolbeln swV.
kolben-rîs stN.
kolben-slac stM.
kolben-streich stM.
kol-bërc stM.
kôl-blat stN.
kol-brunst stF.
kolc stM.
Colchos
koldic? Adj.
kôle stF.
kôle-gruobe – coloquintida
kol-phanne – kom-lich
kom-lîcheit – confectiôn
confession – convënt-kopf
convënt-müech – kôr-bischof
kôr-bistuom – körnen
corneol – korn-schütze
korn-snit – korus
kôr-vrouwe – kôt-man
kôt-mânôt – kouferîe
kouferinne – kouf-slagen
kouf-slagen – krage1
krage2 – krâm-wërc
krâm-zol – cras
kraspeln – crêdenzen
crêdenzen – kreiʒ-gengel
kreiʒ-lîche – krette
krettelîn – krieg-büechlîn
kriege – kringeleht
kringen – krispeln
krispel-wæhe – kristen-mensche
kristen-name – kriutelich
kriutelîn – kriuz-reste-tac
kriuz-sâme – kropfeht
kröpfelîn – krucke-stap
krude – kruppel
krûs – krût-leffel
krût-lêhen – kuchen-gëlt
kuchen-geræte – küe-gras
küel-brunne – kulken
küllinc – Kumenîe
kumer – künden
künden – künigelîn2
künigelînchen – kunrieren
cuns – künt-oven
kunt-phenninc – kuo-mûl
kuone-zorn – kuppeln
kuppel-seil – kürne
kürne – kur-vürst-lich
kür-warter – küssen-lich
küssen-lîche – kützel-diep
kützel-guomen – cytrinus
|
koch-krût stN. MWV
koch-leffel stM. MWV
koch-lêhen stN.
koch-maget stF. MWV
kochman stM.
koch-meʒʒer stN. MWV
koch-sudel stM. (1) MWV
kochunge stF. MWV
koch-waʒʒer stN. (1) MWV
kocke stM. (1) MWV
kocke swM. (29) MWV
kocker stM. MWV
coconidium (3)
cocrota Subst.
kodern swV. MWV
kofel stM. MWV
koffe stF. MWV
koffe swF. MWV
koffelîn stN. MWV
koffer stMN. MWV
köffunge stF. MWV
koge F. MWV
koge M. MWV
kogel st.M.
kogel stswF.
kogelchîn stN. MWV
kogele F.
kogesch Adj. MWV
kog-riuse swF. MWV
koie swF. MWV
koin-lich Adv.
koiphe swF. (3) MWV
kokânisch Adj. MWV
kokodrille swM. (25) MWV
kol m_n (134)
kôl stM. (41) MWV
kolbe swM. (60) MWV
kolbe-gêr stM. MWV
kolbelîn stN. MWV
kolbeln swV. MWV
kolben-rîs stN. MWV
kolben-slac stM. (7) MWV
kolben-streich stM. MWV
kol-bërc stM. MWV
kôl-blat stN. (3)
kol-brunst stF. (1) MWV
kolc stM. (6) MWV
Colchos (6)
koldic? Adj. MWV
kôle stF. |
