k – kafse
kafselîn – kalc-menger
kalc-mëʒʒer – kaln
calof – camêliôn
Camelot – kamer-slange
kamer-stap – kampf-rëht
kampf-rëhten – kânic
caniculata – kanz-wagen
kaos – käppelîn2
kappellân – karbalierunge
karbûn – Karlinge
Karlingen – kar-spüelen
karst – kæse-kamer
kæse-kar – kastëlle-dach
kastëllîn – katzen-gebët
katzen-gestalt – kebes-isch (?)
kebes-kint – kein-visch
kebes-kint stN.
kebes-lich Adj.
kebesôt stM.
kebesôtære stM.
kebes-sun stM.
kebesunge stF.
kebes-wîp stN.
kebulus
këc– ?
kechelîn stN.
këcke Adv.
kecken swV.
cedieren swV.
Cedron
kefach stN.
kefe swF.
keffer-stein stM.
kefige stF.
kefse F.
kegel1 stM.
kegel2 stM.
kegelære stM.
kegelen swV.
kegel-holz stN.
kegel-schieber stM.
kegel-spil stN.
kegel-stebelîn stN.
kegel-wahs? stN.
kegel-wërf stM.
kegel-wërfen stN.
kegen swV.
kegen Präp.
këgzen swV.
Kehlheimer
keibe stF.
keibe swM.
keibic Adj.
keibisch Adj.
keime? swM.
kein prn_adj
kein Präp.
keine stF.
keiner-hande Adj.
keiner-leie Adj.
keiner-slahte Adj.
keines Adv.
keinest Adv.
keinic Adj.
kein-nütze Adj.
kein-visch stM.
keiser – kël-giric
kël-gîte – këln-müle
këlre – kemerische
kemerlîn – kenne-schaft
kennunge – kerkern
kerker-stein – kerrelîn
kerren – kerze-tac
kerze-wîhe – ketzeln
ketzer – keʒʒel-hâke
keʒʒel-hant-wërc – kiel-kemenâte
kiel-meister – kimm-îsen
cimolea – kindisch-heit
kindisch-lich – kint-ver-tilgerîn
kint-ver-tuoærinne – kirchenamman
kirchenære – kirchgrabe
kirch-guot – kirch-volc
kirch-vrîunge – kitelîn
citrinum – kiuten1
kiuten2 – klâftern
klâfter-snuor – klage-twanc
klage-vogel – klâr
klâre – klëbergaʒʒe
klëberic – kleibunge
kleib-zwëc – klein-öuge?
klein-phenninc – klënster
klën-want – klingære
klinge – klöbelîn
klobe-louch – klôsterlîn
klôster-liute – klœʒelîn
klœʒen – kluoc-heit
kluoc-lich – knacken
knaffen – kneppischen
knëtærinne – knisten
knistunge – knorzen
knorzic – knütze
knutzen – koch-keʒʒel
koch-krût – kôle
kôle-gruobe – coloquintida
kol-phanne – kom-lich
kom-lîcheit – confectiôn
confession – convënt-kopf
convënt-müech – kôr-bischof
kôr-bistuom – körnen
corneol – korn-schütze
korn-snit – korus
kôr-vrouwe – kôt-man
kôt-mânôt – kouferîe
kouferinne – kouf-slagen
kouf-slagen – krage1
krage2 – krâm-wërc
krâm-zol – cras
kraspeln – crêdenzen
crêdenzen – kreiʒ-gengel
kreiʒ-lîche – krette
krettelîn – krieg-büechlîn
kriege – kringeleht
kringen – krispeln
krispel-wæhe – kristen-mensche
kristen-name – kriutelich
kriutelîn – kriuz-reste-tac
kriuz-sâme – kropfeht
kröpfelîn – krucke-stap
krude – kruppel
krûs – krût-leffel
krût-lêhen – kuchen-gëlt
kuchen-geræte – küe-gras
küel-brunne – kulken
küllinc – Kumenîe
kumer – künden
künden – künigelîn2
künigelînchen – kunrieren
cuns – künt-oven
kunt-phenninc – kuo-mûl
kuone-zorn – kuppeln
kuppel-seil – kürne
kürne – kur-vürst-lich
kür-warter – küssen-lich
küssen-lîche – kützel-diep
kützel-guomen – cytrinus
|
kebes-kint stN. (11) MWV
kebes-lich Adj. (5) MWV
kebesôt stM.
kebesôtære stM.
kebes-sun stM. (8) MWV
kebesunge stF. MWV
kebes-wîp stN. (1) MWV
kebulus (5)
këc– ?
kechelîn stN. MWV
këcke Adv. MWV
kecken swV.
cedieren swV. MWV
Cedron (1)
kefach stN. MWV
kefe swF. MWV
keffer-stein stM. MWV
kefige stF.
kefse F.
kegel1 stM. (7) MWV
kegel2 stM.
kegelære stM. (6) MWV
kegelen swV. MWV
kegel-holz stN. MWV
kegel-schieber stM. MWV
kegel-spil stN. MWV
kegel-stebelîn stN. MWV
kegel-wahs? stN. MWV
kegel-wërf stM. MWV
kegel-wërfen stN. MWV
kegen swV. (1) MWV
kegen Präp.
këgzen swV.
Kehlheimer (1)
keibe stF. (3) MWV
keibe swM. MWV
keibic Adj. MWV
keibisch Adj. MWV
keime? swM. MWV
kein prn_adj (1814) MWV
kein Präp.
keine stF.
keiner-hande Adj. (7) MWV
keiner-leie Adj. (4) MWV
keiner-slahte Adj. (2) MWV
keines Adv. MWV
keinest Adv. (1)
keinic Adj. MWV
kein-nütze Adj. MWV
kein-visch stM. (2) MWV |
