k – kafse
kafselîn – kalc-menger
kalc-mëʒʒer – kaln
calof – camêliôn
Camelot – kamer-slange
kamer-stap – kampf-rëht
kampf-rëhten – kânic
caniculata – kanz-wagen
kaos – käppelîn2
kappellân – karbalierunge
karbûn – Karlinge
Karlingen – kar-spüelen
karst – kæse-kamer
kæse-kar – kastëlle-dach
kastëllîn – katzen-gebët
katzen-gestalt – kebes-isch (?)
kebes-kint – kein-visch
keiser – kël-giric
kël-gîte – këln-müle
këlre – kemerische
kemerlîn – kenne-schaft
kennunge – kerkern
kerker-stein – kerrelîn
kerren – kerze-tac
kerze-wîhe – ketzeln
ketzer – keʒʒel-hâke
keʒʒel-hant-wërc – kiel-kemenâte
kiel-meister – kimm-îsen
cimolea – kindisch-heit
kindisch-lich – kint-ver-tilgerîn
kint-ver-tuoærinne – kirchenamman
kirchenære – kirchgrabe
kirch-guot – kirch-volc
kirch-vrîunge – kitelîn
citrinum – kiuten1
kiuten2 – klâftern
klâfter-snuor – klage-twanc
klage-vogel – klâr
klâre – klëbergaʒʒe
klëberic – kleibunge
klëberic Adj.
klëbe-rîm stM.
klëber-krût stN.
klëber-mer stN.
klëber-sê stM.
klëbe-ruote F.
klëbe-tuoch stN.
klëbe-vlëcke swM.
klëbe-wort stN.
klê-blat stN.
klê-bletlîn stN.
klëb-lich-keit stF.
klê-bluome swmf
klê-bluot stF.
klê-boum stM.
kleckel stM.
klecken stN.
klecken swV.
klecker stM.
klec-wërc stN.
kledern swV.
kleffærinne stF.
kleffel stM.
kleffelen swV.
kleffeler stM.
kleffe-lich Adj.
kleffen swV.
kleffic Adj.
kleffic-heit stF.
kleffisch Adj.
kleffisch-lîche Adv.
kleffunge stF.
klefse F.
klefte stN.
kleftic Adj.
klege Adj.
klegede stF.
klegel stM.
klege-lich Adj.
klegerse F.
klê-grüene Adj.
kleibasche sw_s
kleiben stN.
kleiben swV.
kleiber stM.
kleiber2 stM.
kleiber-hûbe Subst.
kleiber-meister stM.
kleibe-tuoch stN.
kleibunge stF.
kleib-zwëc – klein-öuge?
klein-phenninc – klënster
klën-want – klingære
klinge – klöbelîn
klobe-louch – klôsterlîn
klôster-liute – klœʒelîn
klœʒen – kluoc-heit
kluoc-lich – knacken
knaffen – kneppischen
knëtærinne – knisten
knistunge – knorzen
knorzic – knütze
knutzen – koch-keʒʒel
koch-krût – kôle
kôle-gruobe – coloquintida
kol-phanne – kom-lich
kom-lîcheit – confectiôn
confession – convënt-kopf
convënt-müech – kôr-bischof
kôr-bistuom – körnen
corneol – korn-schütze
korn-snit – korus
kôr-vrouwe – kôt-man
kôt-mânôt – kouferîe
kouferinne – kouf-slagen
kouf-slagen – krage1
krage2 – krâm-wërc
krâm-zol – cras
kraspeln – crêdenzen
crêdenzen – kreiʒ-gengel
kreiʒ-lîche – krette
krettelîn – krieg-büechlîn
kriege – kringeleht
kringen – krispeln
krispel-wæhe – kristen-mensche
kristen-name – kriutelich
kriutelîn – kriuz-reste-tac
kriuz-sâme – kropfeht
kröpfelîn – krucke-stap
krude – kruppel
krûs – krût-leffel
krût-lêhen – kuchen-gëlt
kuchen-geræte – küe-gras
küel-brunne – kulken
küllinc – Kumenîe
kumer – künden
künden – künigelîn2
künigelînchen – kunrieren
cuns – künt-oven
kunt-phenninc – kuo-mûl
kuone-zorn – kuppeln
kuppel-seil – kürne
kürne – kur-vürst-lich
kür-warter – küssen-lich
küssen-lîche – kützel-diep
kützel-guomen – cytrinus
|
klëberic Adj. (2) MWV
klëbe-rîm stM. MWV
klëber-krût stN. MWV
klëber-mer stN. (8) MWV
klëber-sê stM. (1) MWV
klëbe-ruote F. MWV
klëbe-tuoch stN. MWV
klëbe-vlëcke swM. MWV
klëbe-wort stN. (1) MWV
klê-blat stN. (1) MWV
klê-bletlîn stN. MWV
klëb-lich-keit stF. MWV
klê-bluome swmf (2) MWV
klê-bluot stF. MWV
klê-boum stM. (1) MWV
kleckel stM. (4) MWV
klecken stN. (1) MWV
klecken swV. (4) MWV
klecker stM. MWV
klec-wërc stN. MWV
kledern swV. MWV
kleffærinne stF.
kleffel stM. MWV
kleffelen swV. MWV
kleffeler stM. MWV
kleffe-lich Adj. MWV
kleffen swV. MWV
kleffic Adj. (4) MWV
kleffic-heit stF. MWV
kleffisch Adj. (6) MWV
kleffisch-lîche Adv. MWV
kleffunge stF. MWV
klefse F.
klefte stN. (1) MWV
kleftic Adj.
klege Adj. MWV
klegede stF. (1) MWV
klegel stM. MWV
klege-lich Adj. MWV
klegerse F. MWV
klê-grüene Adj. MWV
kleibasche sw_s (1) MWV
kleiben stN. MWV
kleiben swV. (9) MWV
kleiber stM. MWV
kleiber2 stM. MWV
kleiber-hûbe Subst. MWV
kleiber-meister stM.
kleibe-tuoch stN.
kleibunge stF. MWV |
