k – kafse
kafselîn – kalc-menger
kalc-mëʒʒer – kaln
calof – camêliôn
Camelot – kamer-slange
kamer-stap – kampf-rëht
kampf-rëhten – kânic
caniculata – kanz-wagen
kaos – käppelîn2
kappellân – karbalierunge
karbûn – Karlinge
Karlingen – kar-spüelen
karst – kæse-kamer
kæse-kar – kastëlle-dach
kastëllîn – katzen-gebët
katzen-gestalt – kebes-isch (?)
kebes-kint – kein-visch
keiser – kël-giric
kël-gîte – këln-müle
këlre – kemerische
kemerlîn – kenne-schaft
kennunge – kerkern
kerker-stein – kerrelîn
kerren – kerze-tac
kerze-wîhe – ketzeln
ketzer – keʒʒel-hâke
keʒʒel-hant-wërc – kiel-kemenâte
kiel-meister – cimolea
kin – kindisch-lich
kînen – kint-ver-tuoærinne
kint-weinunge – kirchenære
kirchen-bot – kirch-guot
kirch-halde – kirch-vrîunge
kirch-wahte – kittel-gewant
kittelîn – kiuten2
kiuwe – klâfter-wît
klaftic – klage-vüerære
klage-wandel – klâre
klære – klëberic
klëbe-rîm – kleider
kleiderchîn – klein-schüʒʒic
kleinshabere – klenze
klëp – klingelen
klëp stM.
klepfel stM.
klepfen swV.
klepfer stF.
klepfern swV.
klepfze F.
klepîs? WKA?
klepper stM.
kleppisch Adj.
cleric M.
klette swF.
kletteht Adj.
kletten swV.
kletteren swV.
kletzen swV.
Kleve
Klevener stM.
klëwen swV.
klêwen swV.
klîb a?
klîbe swF.
klîbe2 swF.
klîbel swF.
klîbel-mësse stF.
klîbel-tac stM.
klîben stV.
klîche? Subst.
klicken swV.
clîe F.
klîe swF.
klieben stV.
klîen-öl stN.
klieʒen stV.
kliffe swF.
klî-knabe swM.
clima
klimmære stM.
klimme stF.
klimmec Adj.
klimmen1 stV.
klimmen2 stV.
klimpfen stV.
klinc stM.
klinc-werft Adj.
klingâ klinc Subst.
klingære stM.
klinge F.
klinge swMF.
klingel-bolt Subst.
klingelen swV.
klingeler – klobunge
klockehamer – klôstermâz
klôster-meier – kloz-milch
klû – kluoge
kluogen – knappe-lich
knappelîn – knët-stuol
knët-troc – kniuwelen
kniuwelîn – knospel
knospel – coatisch
Coatras – koch-maget
kochman – kole-meise
kolen-mâʒ – kol-rouch
kol-sac – kommentiurs-in-sigel
commenturer – confiteor
conformieren – convënt-vrouwe
convers-bruoder – cordieren
korduwân – korn-gëlt
korn-götinne – kornunge
korn-un-gëlt – kôscher
kôse – kôt-vleisch
kotze – kouf-gerihte
kouf-guot – koufunge
kouf-vart – kræjen
kræjen-nest – kranc-heit
kranc-lich – kratzeln
kratzen – kreftelîche
krefte-lîchen – krempfen
krempic – kribeln
krichelîn? – krieg-lant
krieg-louf – kripf-zan
krippe – krist-bühse
krist-burt – krist-formelich
krist-förmic – kriuze-bruoder
kriuze-ganc – krocanier
kroch – krot
krote – krumbe
krümbe – krûsp
krûspe – krût-wurz
krût-zëhende – kuchen-register
kuchen-schrîber – küe-mûl
küene – kumber-hëlfe
kumberic – kumpanjûn
kumpas – künftic-lich
künftigære – kuniges-sun
küniges-vogel – kunst-haft
künstic – künzen
kuo – kupfen
kupfer – kürbiz-wurz
kürbler – kürsener-knabe
kürsener-knëht – kurzieren
kurz-lich – kûte1
kûte2 – cyprinum
cyprisch – cytrinus
|
klëp stM. (1) MWV
klepfel stM.
klepfen swV. MWV
klepfer stF. MWV
klepfern swV. MWV
klepfze F.
klepîs? WKA? MWV
klepper stM. MWV
kleppisch Adj. (2) MWV
cleric M. (1) MWV
klette swF. (7) MWV
kletteht Adj. MWV
kletten swV. MWV
kletteren swV. MWV
kletzen swV. MWV
Kleve (2)
Klevener stM.
klëwen swV. (3) MWV
klêwen swV. MWV
klîb a?
klîbe swF. MWV
klîbe2 swF.
klîbel swF. MWV
klîbel-mësse stF. MWV
klîbel-tac stM. MWV
klîben stV. MWV
klîche? Subst. MWV
klicken swV. MWV
clîe F. MWV
klîe swF. (31) MWV
klieben stV. (33) MWV
klîen-öl stN. (1)
klieʒen stV. MWV
kliffe swF. MWV
klî-knabe swM. MWV
clima (1)
klimmære stM.
klimme stF. (2) MWV
klimmec Adj. MWV
klimmen1 stV. (34) MWV
klimmen2 stV. (1)
klimpfen stV. (1) MWV
klinc stM. MWV
klinc-werft Adj. (1) MWV
klingâ klinc Subst.
klingære stM. MWV
klinge F. (18) MWV
klinge swMF.
klingel-bolt Subst. MWV
klingelen swV. (7) MWV |
