k – kafse
kafselîn – kalc-menger
kalc-mëʒʒer – kaln
calof – camêliôn
Camelot – kamer-slange
kamer-stap – kampf-rëht
kampf-rëhten – kânic
caniculata – kanz-wagen
kaos – käppelîn2
kappellân – karbalierunge
karbûn – Karlinge
Karlingen – kar-spüelen
karst – kæse-kamer
kæse-kar – kastëlle-dach
kastëllîn – katzen-gebët
katzen-gestalt – kebes-isch (?)
kebes-kint – kein-visch
keiser – kël-giric
kël-gîte – këln-müle
këlre – kemerische
kemerlîn – kenne-schaft
kennunge – kerkern
kerker-stein – kerrelîn
kerren – kerze-tac
kerze-wîhe – ketzeln
ketzer – keʒʒel-hâke
keʒʒel-hant-wërc – kiel-kemenâte
kiel-meister – kimm-îsen
cimolea – kindisch-heit
kindisch-lich – kint-ver-tilgerîn
kint-ver-tuoærinne – kirchenamman
kirchenære – kirchgrabe
kirch-guot – kirch-volc
kirch-vrîunge – kitelîn
citrinum – kiuten1
kiuten2 – klâftern
klâfter-snuor – klage-twanc
klage-vogel – klâr
klâre – klëbergaʒʒe
klëberic – kleibunge
kleib-zwëc – klein-öuge?
klein-phenninc – klënster
klën-want – klingære
klën-want stF.
klën-wërc stN.
klenze swF.
klëp stM.
klepfel stM.
klepfelîn stN.
klepfen swV.
klepfer stF.
klepfern swV.
klepfze F.
klepîs? WKA?
klepper stM.
kleppisch Adj.
cleric M.
klette swF.
kletteht Adj.
kletten swV.
kletteren swV.
kletzen swV.
Kleve
Klevener stM.
klëwen swV.
klêwen swV.
klîb a?
klîbe swF.
klîbe2 swF.
klîbel swF.
klîbel-mësse stF.
klîbel-tac stM.
klîben stV.
klîche? Subst.
klicken swV.
clîe F.
klîe swF.
klieben stV.
klîen-öl stN.
klieʒen stV.
kliffe swF.
klî-knabe swM.
clima
klimmære stM.
klimme stF.
klimmec Adj.
klimmen1 stV.
klimmen2 stV.
klimpfen stV.
klinc stM.
klinc-werft Adj.
klingâ klinc Subst.
klingære stM.
klinge – klöbelîn
klobe-louch – klôsterlîn
klôster-liute – klœʒelîn
klœʒen – kluoc-heit
kluoc-lich – knacken
knaffen – kneppischen
knëtærinne – knisten
knistunge – knorzen
knorzic – knütze
knutzen – koch-keʒʒel
koch-krût – kôle
kôle-gruobe – coloquintida
kol-phanne – kom-lich
kom-lîcheit – confectiôn
confession – convënt-kopf
convënt-müech – kôr-bischof
kôr-bistuom – körnen
corneol – korn-schütze
korn-snit – korus
kôr-vrouwe – kôt-man
kôt-mânôt – kouferîe
kouferinne – kouf-slagen
kouf-slagen – krage1
krage2 – krâm-wërc
krâm-zol – cras
kraspeln – crêdenzen
crêdenzen – kreiʒ-gengel
kreiʒ-lîche – krette
krettelîn – krieg-büechlîn
kriege – kringeleht
kringen – krispeln
krispel-wæhe – kristen-mensche
kristen-name – kriutelich
kriutelîn – kriuz-reste-tac
kriuz-sâme – kropfeht
kröpfelîn – krucke-stap
krude – kruppel
krûs – krût-leffel
krût-lêhen – kuchen-gëlt
kuchen-geræte – küe-gras
küel-brunne – kulken
küllinc – Kumenîe
kumer – künden
künden – künigelîn2
künigelînchen – kunrieren
cuns – künt-oven
kunt-phenninc – kuo-mûl
kuone-zorn – kuppeln
kuppel-seil – kürne
kürne – kur-vürst-lich
kür-warter – küssen-lich
küssen-lîche – kützel-diep
kützel-guomen – cytrinus
|
klën-want stF. MWV
klën-wërc stN. MWV
klenze swF.
klëp stM. (1) MWV
klepfel stM.
klepfelîn stN. (1) MWV
klepfen swV. MWV
klepfer stF. MWV
klepfern swV. MWV
klepfze F.
klepîs? WKA? MWV
klepper stM. MWV
kleppisch Adj. (2) MWV
cleric M. (1) MWV
klette swF. (7) MWV
kletteht Adj. MWV
kletten swV. MWV
kletteren swV. MWV
kletzen swV. MWV
Kleve (2)
Klevener stM.
klëwen swV. (3) MWV
klêwen swV. MWV
klîb a?
klîbe swF. MWV
klîbe2 swF.
klîbel swF. MWV
klîbel-mësse stF. MWV
klîbel-tac stM. MWV
klîben stV. (1) MWV
klîche? Subst. MWV
klicken swV. MWV
clîe F. MWV
klîe swF. (31) MWV
klieben stV. (33) MWV
klîen-öl stN. (1)
klieʒen stV. MWV
kliffe swF. MWV
klî-knabe swM. MWV
clima (1)
klimmære stM.
klimme stF. (2) MWV
klimmec Adj. MWV
klimmen1 stV. (34) MWV
klimmen2 stV. (1)
klimpfen stV. (1) MWV
klinc stM. MWV
klinc-werft Adj. (1) MWV
klingâ klinc Subst.
klingære stM. MWV |
