k – kafse
kafselîn – kalc-menger
kalc-mëʒʒer – kaln
calof – camêliôn
Camelot – kamer-slange
kamer-stap – kampf-rëht
kampf-rëhten – kânic
caniculata – kanz-wagen
kaos – käppelîn2
kappellân – karbalierunge
karbûn – Karlinge
Karlingen – kar-spüelen
karst – kæse-kamer
kæse-kar – kastëlle-dach
kastëllîn – katzen-gebët
katzen-gestalt – kebes-isch (?)
kebes-kint – kein-visch
keiser – kël-giric
kël-gîte – këln-müle
këlre – kemerische
kemerlîn – kenne-schaft
kennunge – kerkern
kerker-stein – kerrelîn
kerren – kerze-tac
kerze-wîhe – ketzeln
ketzer – keʒʒel-hâke
keʒʒel-hant-wërc – kiel-kemenâte
kiel-meister – cimolea
kin – kindisch-lich
kînen – kint-ver-tuoærinne
kint-weinunge – kirchenære
kirchen-bot – kirch-guot
kirch-halde – kirch-vrîunge
kirch-wahte – kittel-gewant
kittelîn – kiuten2
kiuwe – klâfter-wît
klaftic – klage-vüerære
klage-wandel – klâre
klære – klëberic
klëbe-rîm – kleider
kleiderchîn – klein-schüʒʒic
kleinshabere – klenze
klëp – klingelen
klingeler – klobunge
klockehamer – klôstermâz
klôster-meier – kloz-milch
klôster-meier stM.
klôster-meister stM.
klôster-mensche swM.
klôster-minne stF.
klôster-münch stM.
klôster-mûre stF.
klôster-narre swM.
klôster-nunne swF.
klôster-orden stM.
klôster-phaffe swM.
klôster-pîn stM.
klôster-priester stM.
klôster-ritter stM.
klôster-site stM.
klôsterstat st.F.
klôster-tor stN.
klôster-tür stF.
klôster-vart stF.
klôster-vrouwe swF.
klôster-want stF.
klôster-wât stF.
klôster-weide stF.
klôster-wërre swM.
klôster-wîn stM.
klôster-wîp stM.
klôster-wîse stF.
klôster-wort stN.
klôster-zuht stF.
klôster-zwirn stM.
klotz stMN.
klotz-bir F.
klotzelîn stN.
klotzic Adj.
kloubære stM.
klouben2 swV.
klouben swV.
klouben? swV.
klouber stF.
kloup stM.
klöuwen stN.
klöuwen swV.
kloz stM.
klôʒ stMN.
kloz-bühse swF.
klœʒelîn stN.
klœʒen swV.
klœʒic Adj.
kloz-kugel F.
klœʒ-lich Adj.
kloz-milch stF.
klû – kluoge
kluogen – knappe-lich
knappelîn – knët-stuol
knët-troc – kniuwelen
kniuwelîn – knospel
knospel – coatisch
Coatras – koch-maget
kochman – kole-meise
kolen-mâʒ – kol-rouch
kol-sac – kommentiurs-in-sigel
commenturer – confiteor
conformieren – convënt-vrouwe
convers-bruoder – cordieren
korduwân – korn-gëlt
korn-götinne – kornunge
korn-un-gëlt – kôscher
kôse – kôt-vleisch
kotze – kouf-gerihte
kouf-guot – koufunge
kouf-vart – kræjen
kræjen-nest – kranc-heit
kranc-lich – kratzeln
kratzen – kreftelîche
krefte-lîchen – krempfen
krempic – kribeln
krichelîn? – krieg-lant
krieg-louf – kripf-zan
krippe – krist-bühse
krist-burt – krist-formelich
krist-förmic – kriuze-bruoder
kriuze-ganc – krocanier
kroch – krot
krote – krumbe
krümbe – krûsp
krûspe – krût-wurz
krût-zëhende – kuchen-register
kuchen-schrîber – küe-mûl
küene – kumber-hëlfe
kumberic – kumpanjûn
kumpas – künftic-lich
künftigære – kuniges-sun
küniges-vogel – kunst-haft
künstic – künzen
kuo – kupfen
kupfer – kürbiz-wurz
kürbler – kürsener-knabe
kürsener-knëht – kurzieren
kurz-lich – kûte1
kûte2 – cyprinum
cyprisch – cytrinus
|
klôster-meier stM. MWV
klôster-meister stM. MWV
klôster-mensche swM. MWV
klôster-minne stF. MWV
klôster-münch stM. (1) MWV
klôster-mûre stF. MWV
klôster-narre swM. (2) MWV
klôster-nunne swF. MWV
klôster-orden stM. MWV
klôster-phaffe swM. MWV
klôster-pîn stM. MWV
klôster-priester stM. MWV
klôster-ritter stM. MWV
klôster-site stM. MWV
klôsterstat st.F.
klôster-tor stN.
klôster-tür stF. MWV
klôster-vart stF. MWV
klôster-vrouwe swF. (1) MWV
klôster-want stF. (2) MWV
klôster-wât stF. MWV
klôster-weide stF. MWV
klôster-wërre swM. MWV
klôster-wîn stM. MWV
klôster-wîp stM. (1) MWV
klôster-wîse stF. (2) MWV
klôster-wort stN. MWV
klôster-zuht stF. MWV
klôster-zwirn stM. MWV
klotz stMN.
klotz-bir F. MWV
klotzelîn stN. MWV
klotzic Adj. MWV
kloubære stM. MWV
klouben2 swV.
klouben swV. (1)
klouben? swV. MWV
klouber stF. (1) MWV
kloup stM. MWV
klöuwen stN. MWV
klöuwen swV. (2) MWV
kloz stM. MWV
klôʒ stMN. (36) MWV
kloz-bühse swF. MWV
klœʒelîn stN. (1) MWV
klœʒen swV. (3) MWV
klœʒic Adj. MWV
kloz-kugel F. MWV
klœʒ-lich Adj. MWV
kloz-milch stF. MWV |
