k – kafse
kafselîn – kalc-menger
kalc-mëʒʒer – kaln
calof – camêliôn
Camelot – kamer-slange
kamer-stap – kampf-rëht
kampf-rëhten – kânic
caniculata – kanz-wagen
kaos – käppelîn2
kappellân – karbalierunge
karbûn – Karlinge
Karlingen – kar-spüelen
karst – kæse-kamer
kæse-kar – kastëlle-dach
kastëllîn – katzen-gebët
katzen-gestalt – kebes-isch (?)
kebes-kint – kein-visch
keiser – kël-giric
kël-gîte – këln-müle
këlre – kemerische
këlre stM.
këlren swV.
këlsen swV.
kël-slündec Adj.
kël-slunt stM.
kël-snîder stM.
kël-stëchære stM.
kël-suht stF.
kelte stF.
kelten stF.
kelten stN.
kelten swV.
kelter-boum stM.
kelter-boumelîn stN.
keltere F.
kelteren swV.
kelterenmeister stM.
kelterer stM.
kelter-hof-stat stF.
kelter-hœric Adj.
kelter-hûs stN.
kelter-knëht stM.
kelter-rëht stN.
kelter-wîn stM.
këlwarc stN.
kelwe stF.
kelz stM.
kelzen stN.
kelzen swV.
kel-ziegel stM.
kembære stM.
kembel stM.
kembelære stM.
kemben swV.
kemel stM.
kemel-hâr stN.
kemelîn Adj.
kemelîn1 stN.
kemelîn2 stN.
kemelîn-vleisch stN.
kemel-milch stF.
kemel-part stM.
kemel-tier stN.
kemel-wolle swF.
kemenatære stM.
kemenâte F.
kemer -
kemerchîn stN.
kemerîe stF.
kemerische swF.
kemerlîn – kenne-schaft
kennunge – kerkern
kerker-stein – kerrelîn
kerren – kerze-tac
kerze-wîhe – ketzeln
ketzer – keʒʒel-hâke
keʒʒel-hant-wërc – kiel-kemenâte
kiel-meister – kimm-îsen
cimolea – kindisch-heit
kindisch-lich – kint-ver-tilgerîn
kint-ver-tuoærinne – kirchenamman
kirchenære – kirchgrabe
kirch-guot – kirch-volc
kirch-vrîunge – kitelîn
citrinum – kiuten1
kiuten2 – klâftern
klâfter-snuor – klage-twanc
klage-vogel – klâr
klâre – klëbergaʒʒe
klëberic – kleibunge
kleib-zwëc – klein-öuge?
klein-phenninc – klënster
klën-want – klingære
klinge – klöbelîn
klobe-louch – klôsterlîn
klôster-liute – klœʒelîn
klœʒen – kluoc-heit
kluoc-lich – knacken
knaffen – kneppischen
knëtærinne – knisten
knistunge – knorzen
knorzic – knütze
knutzen – koch-keʒʒel
koch-krût – kôle
kôle-gruobe – coloquintida
kol-phanne – kom-lich
kom-lîcheit – confectiôn
confession – convënt-kopf
convënt-müech – kôr-bischof
kôr-bistuom – körnen
corneol – korn-schütze
korn-snit – korus
kôr-vrouwe – kôt-man
kôt-mânôt – kouferîe
kouferinne – kouf-slagen
kouf-slagen – krage1
krage2 – krâm-wërc
krâm-zol – cras
kraspeln – crêdenzen
crêdenzen – kreiʒ-gengel
kreiʒ-lîche – krette
krettelîn – krieg-büechlîn
kriege – kringeleht
kringen – krispeln
krispel-wæhe – kristen-mensche
kristen-name – kriutelich
kriutelîn – kriuz-reste-tac
kriuz-sâme – kropfeht
kröpfelîn – krucke-stap
krude – kruppel
krûs – krût-leffel
krût-lêhen – kuchen-gëlt
kuchen-geræte – küe-gras
küel-brunne – kulken
küllinc – Kumenîe
kumer – künden
künden – künigelîn2
künigelînchen – kunrieren
cuns – künt-oven
kunt-phenninc – kuo-mûl
kuone-zorn – kuppeln
kuppel-seil – kürne
kürne – kur-vürst-lich
kür-warter – küssen-lich
küssen-lîche – kützel-diep
kützel-guomen – cytrinus
|
këlre stM.
këlren swV. MWV
këlsen swV. MWV
kël-slündec Adj. MWV
kël-slunt stM. MWV
kël-snîder stM. MWV
kël-stëchære stM.
kël-suht stF. (4) MWV
kelte stF. (85) MWV
kelten stF. (86) MWV
kelten stN. MWV
kelten swV. (3) MWV
kelter-boum stM.
kelter-boumelîn stN.
keltere F. (3) MWV
kelteren swV. (1) MWV
kelterenmeister stM.
kelterer stM. MWV
kelter-hof-stat stF.
kelter-hœric Adj. MWV
kelter-hûs stN. MWV
kelter-knëht stM. MWV
kelter-rëht stN. MWV
kelter-wîn stM. MWV
këlwarc stN.
kelwe stF. MWV
kelz stM. (1) MWV
kelzen stN. MWV
kelzen swV. (2) MWV
kel-ziegel stM. MWV
kembære stM.
kembel stM. (23) MWV
kembelære stM.
kemben swV. (2) MWV
kemel stM.
kemel-hâr stN. (1) MWV
kemelîn Adj. MWV
kemelîn1 stN. (19) MWV
kemelîn2 stN. (3) MWV
kemelîn-vleisch stN.
kemel-milch stF. (2)
kemel-part stM. MWV
kemel-tier stN. (1) MWV
kemel-wolle swF. MWV
kemenatære stM.
kemenâte F. (148) MWV
kemer -
kemerchîn stN.
kemerîe stF.
kemerische swF. |
