k – kafse
kafselîn – kalc-menger
kalc-mëʒʒer – kaln
calof – camêliôn
Camelot – kamer-slange
kamer-stap – kampf-rëht
kampf-rëhten – kânic
caniculata – kanz-wagen
kaos – käppelîn2
kappellân – karbalierunge
karbûn – Karlinge
Karlingen – kar-spüelen
karst – kæse-kamer
kæse-kar – kastëlle-dach
kastëllîn – katzen-gebët
katzen-gestalt – kebes-isch (?)
kebes-kint – kein-visch
keiser – kël-giric
kël-gîte – këln-müle
këlre – kemerische
kemerlîn – kenne-schaft
kennunge – kerkern
kerker-stein – kerrelîn
kerren – kerze-tac
kerze-wîhe – ketzeln
ketzer – keʒʒel-hâke
keʒʒel-hant-wërc – kiel-kemenâte
kiel-meister – kimm-îsen
cimolea – kindisch-heit
kindisch-lich – kint-ver-tilgerîn
kint-ver-tuoærinne – kirchenamman
kirchenære – kirchgrabe
kirch-guot – kirch-volc
kirch-vrîunge – kitelîn
citrinum – kiuten1
kiuten2 – klâftern
klâfter-snuor – klage-twanc
klage-vogel – klâr
klâre – klëbergaʒʒe
klëberic – kleibunge
kleib-zwëc – klein-öuge?
klein-phenninc – klënster
klën-want – klingære
klinge – klöbelîn
klobe-louch – klôsterlîn
klôster-liute – klœʒelîn
klœʒen – kluoc-heit
kluoc-lich – knacken
knaffen – kneppischen
knëtærinne – knisten
knistunge – knorzen
knorzic – knütze
knutzen – koch-keʒʒel
koch-krût – kôle
kôle-gruobe – coloquintida
kol-phanne – kom-lich
kom-lîcheit – confectiôn
confession – convënt-kopf
convënt-müech – kôr-bischof
kôr-bistuom – körnen
corneol – korn-schütze
korn-snit – korus
kôr-vrouwe – kôt-man
kôt-mânôt – kouferîe
kouferinne – kouf-slagen
kouf-slagen – krage1
krage2 – krâm-wërc
krâm-zol – cras
kraspeln – crêdenzen
crêdenzen – kreiʒ-gengel
kreiʒ-lîche – krette
krettelîn – krieg-büechlîn
kriege – kringeleht
kringen – krispeln
krispel-wæhe – kristen-mensche
kristen-name – kriutelich
kriutelîn – kriuz-reste-tac
kriuz-sâme – kropfeht
kröpfelîn – krucke-stap
kröpfelîn stN.
kropfizen swV.
kropfoht Adj.
kropf-stein stM.
kropf-stôʒ stM.
kropf-stôʒen stV.
kros stmn?
kros-bein stN.
krœse1 stN.
krœse2 stN.
krosel mf
krœsel-dorn stM.
krospel mf
krostel mf
krot stN.
krote F.
krote-lich Adj.
kröten swV.
kroten-balc stM.
kroten-bluome mf
kroten-sac stM.
kroten-sâme swM.
kroten-stein stM.
kroten-stutz M.
kroten-tille F.
kroten-vuoʒ stM.
kroten-wîse stF.
krötic Adj.
krötinne F.
krotolf stM.
krötunge stF.
krotz Subst.
krotzeln swV.
kröuchen swV.
croum st_s
krouwe swm?
kröuwel stM.
kröuweln swV.
krouwen stN.
krouwen swV.
croz Subst.
krûchære stM.
krûche swF.
kruchel stM.
krûchelîn stN.
krûchen swV.
cruchinus Subst.
krücke F.
krücken swV.
krucke-stap stM.
krude – kruppel
krûs – krût-leffel
krût-lêhen – kuchen-gëlt
kuchen-geræte – küe-gras
küel-brunne – kulken
küllinc – Kumenîe
kumer – künden
künden – künigelîn2
künigelînchen – kunrieren
cuns – künt-oven
kunt-phenninc – kuo-mûl
kuone-zorn – kuppeln
kuppel-seil – kürne
kürne – kur-vürst-lich
kür-warter – küssen-lich
küssen-lîche – kützel-diep
kützel-guomen – cytrinus
|
kröpfelîn stN. (1) MWV
kropfizen swV. MWV
kropfoht Adj. (4) MWV
kropf-stein stM. MWV
kropf-stôʒ stM. (1) MWV
kropf-stôʒen stV. (1) MWV
kros stmn? MWV
kros-bein stN. MWV
krœse1 stN. (1) MWV
krœse2 stN.
krosel mf MWV
krœsel-dorn stM. MWV
krospel mf MWV
krostel mf MWV
krot stN. MWV
krote F. (68) MWV
krote-lich Adj. MWV
kröten swV. (1) MWV
kroten-balc stM. (1) MWV
kroten-bluome mf MWV
kroten-sac stM. MWV
kroten-sâme swM. MWV
kroten-stein stM. (4) MWV
kroten-stutz M. MWV
kroten-tille F. MWV
kroten-vuoʒ stM. MWV
kroten-wîse stF. MWV
krötic Adj. MWV
krötinne F. MWV
krotolf stM. MWV
krötunge stF. MWV
krotz Subst. MWV
krotzeln swV.
kröuchen swV. MWV
croum st_s
krouwe swm? MWV
kröuwel stM. (23) MWV
kröuweln swV. MWV
krouwen stN.
krouwen swV. (16) MWV
croz Subst. MWV
krûchære stM.
krûche swF. MWV
kruchel stM. (1) MWV
krûchelîn stN.
krûchen swV. (1) MWV
cruchinus Subst. MWV
krücke F. (12) MWV
krücken swV. MWV
krucke-stap stM. MWV |
