k – kafse
kafselîn – kalc-menger
kalc-mëʒʒer – kaln
calof – camêliôn
Camelot – kamer-slange
kamer-stap – kampf-rëht
kampf-rëhten – kânic
caniculata – kanz-wagen
kaos – käppelîn2
kappellân – karbalierunge
karbûn – Karlinge
Karlingen – kar-spüelen
karst – kæse-kamer
kæse-kar – kastëlle-dach
kastëllîn – katzen-gebët
katzen-gestalt – kebes-isch (?)
kebes-kint – kein-visch
keiser – kël-giric
kël-gîte – këln-müle
këlre – kemerische
kemerlîn – kenne-schaft
kennunge – kerkern
kerker-stein – kerrelîn
kerren – kerze-tac
kerze-wîhe – ketzeln
ketzer – keʒʒel-hâke
keʒʒel-hant-wërc – kiel-kemenâte
kiel-meister – kimm-îsen
cimolea – kindisch-heit
kindisch-lich – kint-ver-tilgerîn
kint-ver-tuoærinne – kirchenamman
kirchenære – kirchgrabe
kirch-guot – kirch-volc
kirch-vrîunge – kitelîn
kirch-vrîunge stF.
kirch-wahte stF.
kirch-wart stM.
kirch-warter stM.
kirch-wart-tuom stN.
kirch-wât stF.
kirch-wëc stM.
kirch-wîhe F.
kirch-wîhe-âbent stM.
kirch-wîhe-schuz stM.
kirch-wîhe-tac stM.
kirch-wîhunge stF.
kirch-zëhende swM.
kirch-zûn stM.
ciriaca
kirjelêîson n
kirkel stM.
kirnen swV.
kirnîn adj
kirn-korn stN.
kirsat Subst.
kirse F.
kirsen swV.
kis stMN.
kisch stM.
kîschen stN.
kischunge stF.
kisel stM.
kisel-garn stM.
kisel-gruobe swF.
kiselîn stN.
kiselinc stM.
kisel-stein stM.
kis-gruobe swF.
kislinc-stein stM.
kiste swF.
kisteler stM.
kistelîn stN.
kistenære stM.
kistener-geselle swM.
kisten-gewant stN.
kisten-hërre swM.
kisten-macher stM.
kisten-phant stN.
kisten-stat stF.
kisten-vegen stN.
kisten-veger stM.
kisterchen stN.
kitel stM.
kitelîn stN.
citrinum – kiuten1
kiuten2 – klâftern
klâfter-snuor – klage-twanc
klage-vogel – klâr
klâre – klëbergaʒʒe
klëberic – kleibunge
kleib-zwëc – klein-öuge?
klein-phenninc – klënster
klën-want – klingære
klinge – klöbelîn
klobe-louch – klôsterlîn
klôster-liute – klœʒelîn
klœʒen – kluoc-heit
kluoc-lich – knacken
knaffen – kneppischen
knëtærinne – knisten
knistunge – knorzen
knorzic – knütze
knutzen – koch-keʒʒel
koch-krût – kôle
kôle-gruobe – coloquintida
kol-phanne – kom-lich
kom-lîcheit – confectiôn
confession – convënt-kopf
convënt-müech – kôr-bischof
kôr-bistuom – körnen
corneol – korn-schütze
korn-snit – korus
kôr-vrouwe – kôt-man
kôt-mânôt – kouferîe
kouferinne – kouf-slagen
kouf-slagen – krage1
krage2 – krâm-wërc
krâm-zol – cras
kraspeln – crêdenzen
crêdenzen – kreiʒ-gengel
kreiʒ-lîche – krette
krettelîn – krieg-büechlîn
kriege – kringeleht
kringen – krispeln
krispel-wæhe – kristen-mensche
kristen-name – kriutelich
kriutelîn – kriuz-reste-tac
kriuz-sâme – kropfeht
kröpfelîn – krucke-stap
krude – kruppel
krûs – krût-leffel
krût-lêhen – kuchen-gëlt
kuchen-geræte – küe-gras
küel-brunne – kulken
küllinc – Kumenîe
kumer – künden
künden – künigelîn2
künigelînchen – kunrieren
cuns – künt-oven
kunt-phenninc – kuo-mûl
kuone-zorn – kuppeln
kuppel-seil – kürne
kürne – kur-vürst-lich
kür-warter – küssen-lich
küssen-lîche – kützel-diep
kützel-guomen – cytrinus
|
kirch-vrîunge stF. MWV
kirch-wahte stF.
kirch-wart stM. MWV
kirch-warter stM. MWV
kirch-wart-tuom stN. MWV
kirch-wât stF. MWV
kirch-wëc stM. MWV
kirch-wîhe F. (29) MWV
kirch-wîhe-âbent stM. MWV
kirch-wîhe-schuz stM. MWV
kirch-wîhe-tac stM. MWV
kirch-wîhunge stF. (1) MWV
kirch-zëhende swM.
kirch-zûn stM. (1) MWV
ciriaca
kirjelêîson n (7) MWV
kirkel stM. (1) MWV
kirnen swV.
kirnîn adj
kirn-korn stN. MWV
kirsat Subst. MWV
kirse F. MWV
kirsen swV. MWV
kis stMN. (8) MWV
kisch stM. MWV
kîschen stN. MWV
kischunge stF. MWV
kisel stM. (5) MWV
kisel-garn stM. MWV
kisel-gruobe swF.
kiselîn stN.
kiselinc stM. (18) MWV
kisel-stein stM. (2) MWV
kis-gruobe swF.
kislinc-stein stM. MWV
kiste swF. (19) MWV
kisteler stM. MWV
kistelîn stN. MWV
kistenære stM. MWV
kistener-geselle swM. MWV
kisten-gewant stN. MWV
kisten-hërre swM. MWV
kisten-macher stM. MWV
kisten-phant stN. MWV
kisten-stat stF. (1)
kisten-vegen stN. MWV
kisten-veger stM. MWV
kisterchen stN. MWV
kitel stM. (2) MWV
kitelîn stN. MWV |
