k – kafse
kafselîn – kalc-menger
kalc-mëʒʒer – kaln
calof – camêliôn
Camelot – kamer-slange
kamer-stap – kampf-rëht
kampf-rëhten – kânic
caniculata – kanz-wagen
kaos – käppelîn2
kappellân – karbalierunge
karbûn – Karlinge
Karlingen – kar-spüelen
karst – kæse-kamer
kæse-kar – kastëlle-dach
kastëllîn – katzen-gebët
katzen-gestalt – kebes-isch (?)
kebes-kint – kein-visch
keiser – kël-giric
kël-gîte – këln-müle
këlre – kemerische
kemerlîn – kenne-schaft
kennunge – kerkern
kerker-stein – kerrelîn
kerren – kerze-tac
kerze-wîhe – ketzeln
ketzer – keʒʒel-hâke
keʒʒel-hant-wërc – kiel-kemenâte
kiel-meister – kimm-îsen
cimolea – kindisch-heit
kindisch-lich – kint-ver-tilgerîn
kint-ver-tuoærinne – kirchenamman
kirchenære – kirchgrabe
kirch-guot – kirch-volc
kirch-vrîunge – kitelîn
citrinum – kiuten1
kiuten2 – klâftern
klâfter-snuor – klage-twanc
klage-vogel – klâr
klage-vogel stM.
klage-vüerære stM.
klage-wandel stM.
klage-wîse stF.
klage-wort stN.
klage-wunt Adj.
klage-wuoft stM.
klage-zëdel stF.
klagunge stF.
klâlîn stN.
klam Adj.
klam stM.
klambe stF.
klamben swV.
klamber swF.
klame stF.
klamen swV.
klamenîe stF.
klamere F.
klamer-spiʒ stM.
klamirre stf?
klamme stF.
klamme swF.
klammen swV.
klammern swV.
klampe swmf?
klampfer stF.
klampfer stM.
klampferen swV.
klanc1 stM.
klanc2 stM.
klangeln swV.
klanke swF.
klapf stM.
klappærinne stF.
klappenen swV.
klapperate swF.
klapper-benkelîn stM.
klappere F.
klapperen stN.
klapperen swV.
klapperer stM.
klapperîe stF.
klapper-lîche Adv.
klapper-liute st_pl
klapper-minne stF.
klapper-tesche swF.
klapperunge stF.
klâr Adj.
klâr stN.
klâre – klëbergaʒʒe
klëberic – kleibunge
kleib-zwëc – klein-öuge?
klein-phenninc – klënster
klën-want – klingære
klinge – klöbelîn
klobe-louch – klôsterlîn
klôster-liute – klœʒelîn
klœʒen – kluoc-heit
kluoc-lich – knacken
knaffen – kneppischen
knëtærinne – knisten
knistunge – knorzen
knorzic – knütze
knutzen – koch-keʒʒel
koch-krût – kôle
kôle-gruobe – coloquintida
kol-phanne – kom-lich
kom-lîcheit – confectiôn
confession – convënt-kopf
convënt-müech – kôr-bischof
kôr-bistuom – körnen
corneol – korn-schütze
korn-snit – korus
kôr-vrouwe – kôt-man
kôt-mânôt – kouferîe
kouferinne – kouf-slagen
kouf-slagen – krage1
krage2 – krâm-wërc
krâm-zol – cras
kraspeln – crêdenzen
crêdenzen – kreiʒ-gengel
kreiʒ-lîche – krette
krettelîn – krieg-büechlîn
kriege – kringeleht
kringen – krispeln
krispel-wæhe – kristen-mensche
kristen-name – kriutelich
kriutelîn – kriuz-reste-tac
kriuz-sâme – kropfeht
kröpfelîn – krucke-stap
krude – kruppel
krûs – krût-leffel
krût-lêhen – kuchen-gëlt
kuchen-geræte – küe-gras
küel-brunne – kulken
küllinc – Kumenîe
kumer – künden
künden – künigelîn2
künigelînchen – kunrieren
cuns – künt-oven
kunt-phenninc – kuo-mûl
kuone-zorn – kuppeln
kuppel-seil – kürne
kürne – kur-vürst-lich
kür-warter – küssen-lich
küssen-lîche – kützel-diep
kützel-guomen – cytrinus
|
klage-vogel stM. (3) MWV
klage-vüerære stM. (1) MWV
klage-wandel stM. MWV
klage-wîse stF. (1) MWV
klage-wort stN. (7) MWV
klage-wunt Adj. MWV
klage-wuoft stM.
klage-zëdel stF. MWV
klagunge stF. MWV
klâlîn stN. MWV
klam Adj. (1) MWV
klam stM. (11) MWV
klambe stF. MWV
klamben swV. (2) MWV
klamber swF. MWV
klame stF. MWV
klamen swV. MWV
klamenîe stF. MWV
klamere F. (2) MWV
klamer-spiʒ stM. (1) MWV
klamirre stf? MWV
klamme stF. (6) MWV
klamme swF. (1)
klammen swV. MWV
klammern swV. (1) MWV
klampe swmf? MWV
klampfer stF. MWV
klampfer stM. MWV
klampferen swV. (1) MWV
klanc1 stM. MWV
klanc2 stM. (39) MWV
klangeln swV. MWV
klanke swF. MWV
klapf stM. (2) MWV
klappærinne stF. MWV
klappenen swV. (1) MWV
klapperate swF. (1) MWV
klapper-benkelîn stM. MWV
klappere F. MWV
klapperen stN. (2) MWV
klapperen swV. (11) MWV
klapperer stM. MWV
klapperîe stF. MWV
klapper-lîche Adv. MWV
klapper-liute st_pl MWV
klapper-minne stF. MWV
klapper-tesche swF. MWV
klapperunge stF. MWV
klâr Adj. (471) MWV
klâr stN. (7) MWV |
