k – kafse
kafselîn – kalc-menger
kalc-mëʒʒer – kaln
calof – camêliôn
Camelot – kamer-slange
kamer-stap – kampf-rëht
kampf-rëhten – kânic
caniculata – kanz-wagen
kaos – käppelîn2
kappellân – karbalierunge
karbûn – Karlinge
Karlingen – kar-spüelen
karst – kæse-kamer
kæse-kar – kastëlle-dach
kastëllîn – katzen-gebët
katzen-gestalt – kebes-isch (?)
kebes-kint – kein-visch
keiser – kël-giric
kël-gîte – këln-müle
këlre – kemerische
kemerlîn – kenne-schaft
kennunge – kerkern
kerker-stein – kerrelîn
kerren – kerze-tac
kerze-wîhe – ketzeln
ketzer – keʒʒel-hâke
keʒʒel-hant-wërc – kiel-kemenâte
kiel-meister – kimm-îsen
cimolea – kindisch-heit
kindisch-lich – kint-ver-tilgerîn
kint-ver-tuoærinne – kirchenamman
kirchenære – kirchgrabe
kirch-guot – kirch-volc
kirch-vrîunge – kitelîn
citrinum – kiuten1
kiuten2 – klâftern
klâfter-snuor – klage-twanc
klage-vogel – klâr
klâre – klëbergaʒʒe
klëberic – kleibunge
kleib-zwëc – klein-öuge?
klein-phenninc – klënster
klën-want – klingære
klinge – klöbelîn
klobe-louch – klôsterlîn
klôster-liute – klœʒelîn
klœʒen – kluoc-heit
kluoc-lich – knacken
knaffen – kneppischen
knëtærinne – knisten
knistunge – knorzen
knorzic – knütze
knorzic Adj.
knospe F.
knospe swM.
knospel n
knospel stm?
knospoht Adj.
knôst M.
knotære stM.
knote swM.
knotze swF.
knotzeht Adj.
knouf stM.
knoufel stM.
knoufelîn stN.
knöufel-loch stN.
knöufeln swV.
knoufen swV.
knouken swV.
knübel stM.
knubelen swV.
knuchel stM.
knugelîn stN.
knülle swM.
knüllen swV.
knülz M.
knuohelîn stN.
knüpfel stM.
knüpfen swV.
knüpfunge stF.
knuppe? stM.
knuppel-holz stN.
knûr stM.
knûren v
knus stM.
knusen swV.
knuspern swV.
knüsten swV.
knüstunge stF.
knütel stM.
knütelen swV.
knütel-holz stN.
knütel-hübesch Adj.
knütelieren swV.
knütel-minne stF.
knüteln stN.
knütel-slac stM.
knütel-streich stM.
knütelunge stF.
knütel-wërc stN.
knütze stF.
knutzen – koch-keʒʒel
koch-krût – kôle
kôle-gruobe – coloquintida
kol-phanne – kom-lich
kom-lîcheit – confectiôn
confession – convënt-kopf
convënt-müech – kôr-bischof
kôr-bistuom – körnen
corneol – korn-schütze
korn-snit – korus
kôr-vrouwe – kôt-man
kôt-mânôt – kouferîe
kouferinne – kouf-slagen
kouf-slagen – krage1
krage2 – krâm-wërc
krâm-zol – cras
kraspeln – crêdenzen
crêdenzen – kreiʒ-gengel
kreiʒ-lîche – krette
krettelîn – krieg-büechlîn
kriege – kringeleht
kringen – krispeln
krispel-wæhe – kristen-mensche
kristen-name – kriutelich
kriutelîn – kriuz-reste-tac
kriuz-sâme – kropfeht
kröpfelîn – krucke-stap
krude – kruppel
krûs – krût-leffel
krût-lêhen – kuchen-gëlt
kuchen-geræte – küe-gras
küel-brunne – kulken
küllinc – Kumenîe
kumer – künden
künden – künigelîn2
künigelînchen – kunrieren
cuns – künt-oven
kunt-phenninc – kuo-mûl
kuone-zorn – kuppeln
kuppel-seil – kürne
kürne – kur-vürst-lich
kür-warter – küssen-lich
küssen-lîche – kützel-diep
kützel-guomen – cytrinus
|
knorzic Adj. MWV
knospe F. (8)
knospe swM. MWV
knospel n (2)
knospel stm? MWV
knospoht Adj. MWV
knôst M. MWV
knotære stM. (1) MWV
knote swM. (30) MWV
knotze swF. MWV
knotzeht Adj. MWV
knouf stM. (9) MWV
knoufel stM. MWV
knoufelîn stN. MWV
knöufel-loch stN. MWV
knöufeln swV. MWV
knoufen swV. MWV
knouken swV. MWV
knübel stM. (5) MWV
knubelen swV. (1) MWV
knuchel stM. MWV
knugelîn stN.
knülle swM. MWV
knüllen swV. (2) MWV
knülz M. MWV
knuohelîn stN.
knüpfel stM. MWV
knüpfen swV. (6) MWV
knüpfunge stF. MWV
knuppe? stM.
knuppel-holz stN. MWV
knûr stM. MWV
knûren v MWV
knus stM. MWV
knusen swV. MWV
knuspern swV. MWV
knüsten swV. MWV
knüstunge stF.
knütel stM. (10) MWV
knütelen swV. MWV
knütel-holz stN. MWV
knütel-hübesch Adj. MWV
knütelieren swV. MWV
knütel-minne stF. MWV
knüteln stN. MWV
knütel-slac stM. (4) MWV
knütel-streich stM. MWV
knütelunge stF. MWV
knütel-wërc stN. MWV
knütze stF. MWV |
