Lemmaliste/Belegarchiv
ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWYZ
k – kafse
kafselîn – kalc-menger
kalc-mëʒʒer – kaln
calof – camêliôn
Camelot – kamer-slange
kamer-stap – kampf-rëht
kampf-rëhten – kânic
caniculata – kanz-wagen
kaos – käppelîn2
kappellân – karbalierunge
karbûn – Karlinge
Karlingen – kar-spüelen
karst – kæse-kamer
kæse-kar – kastëlle-dach
kastëllîn – katzen-gebët
katzen-gestalt – kebes-isch (?)
kebes-kint – kein-visch
keiser – kël-giric
kël-gîte – këln-müle
këlre – kemerische
kemerlîn – kenne-schaft
kennunge – kerkern
kerker-stein – kerrelîn
kerren – kerze-tac
kerze-wîhe – ketzeln
ketzer – keʒʒel-hâke
keʒʒel-hant-wërc – kiel-kemenâte
kiel-meister – cimolea
kin – kindisch-lich
kînen – kint-ver-tuoærinne
kint-weinunge – kirchenære
kirchen-bot – kirch-guot
kirch-halde – kirch-vrîunge
kirch-wahte – kittel-gewant
kittelîn – kiuten2
kiuwe – klâfter-wît
klaftic – klage-vüerære
klage-wandel – klâre
klære – klëberic
klëbe-rîm – kleider
kleiderchîn – klein-schüʒʒic
kleinshabere – klenze
klëp – klingelen
klingeler – klobunge
klockehamer – klôstermâz
klôster-meier – kloz-milch
klû – kluoge
kluogen – knappe-lich
knappelîn – knët-stuol
knët-troc – kniuwelen
kniuwelîn – knospel
knospel – coatisch
      knospel stm?
      knospoht Adj.
      knôst M.
      knotære stM.
      knote swM.
      knotze swF.
      knotzeht Adj.
      knouf stM.
      knoufel stM.
      knoufelîn stN.
      knöufel-loch stN.
      knöufeln swV.
      knoufen swV.
      knouken swV.
      knübel stM.
      knubelen swV.
      knuchel stM.
      knugelîn stN.
      knülle swM.
      knüllen swV.
      knülz M.
      knuohelîn stN.
      knüpfel stM.
      knüpfen swV.
      knüpfunge stF.
      knuppe stM.
      knuppel-holz stN.
      knûr stM.
      knûren v
      knus stM.
      knusen swV.
      knuspern swV.
      knüsten swV.
      knüstunge stF.
      knütel stM.
      knütelen swV.
      knütel-holz stN.
      knütel-hübesch Adj.
      knütelieren swV.
      knütel-minne stF.
      knüteln stN.
      knütel-slac stM.
      knütel-streich stM.
      knütelunge stF.
      knütel-wërc stN.
      knütze stF.
      knutzen swV.
      knûʒ Adj.
      coadiutor M.
      coatisch Adj.
Coatras – koch-maget
kochman – kole-meise
kolen-mâʒ – kol-rouch
kol-sac – kommentiurs-in-sigel
commenturer – confiteor
conformieren – convënt-vrouwe
convers-bruoder – cordieren
korduwân – korn-gëlt
korn-götinne – kornunge
korn-un-gëlt – kôscher
kôse – kôt-vleisch
kotze – kouf-gerihte
kouf-guot – koufunge
kouf-vart – kræjen
kræjen-nest – kranc-heit
kranc-lich – kratzeln
kratzen – kreftelîche
krefte-lîchen – krempfen
krempic – kribeln
krichelîn? – krieg-lant
krieg-louf – kripf-zan
krippe – krist-bühse
krist-burt – krist-formelich
krist-förmic – kriuze-bruoder
kriuze-ganc – krocanier
kroch – krot
krote – krumbe
krümbe – krûsp
krûspe – krût-wurz
krût-zëhende – kuchen-register
kuchen-schrîber – küe-mûl
küene – kumber-hëlfe
kumberic – kumpanjûn
kumpas – künftic-lich
künftigære – kuniges-sun
küniges-vogel – kunst-haft
künstic – künzen
kuo – kupfen
kupfer – kürbiz-wurz
kürbler – kürsener-knabe
kürsener-knëht – kurzieren
kurz-lich – kûte1
kûte2 – cyprinum
cyprisch – cytrinus

   knospel - coatisch    


knospel stm? MWV
knospoht Adj. MWV
knôst M. MWV
knotære stM. (1) MWV
knote swM. (30) MWV
knotze swF. MWV
knotzeht Adj. MWV
knouf stM. (9) MWV
knoufel stM. MWV
knoufelîn stN. MWV
knöufel-loch stN. MWV
knöufeln swV. MWV
knoufen swV. MWV
knouken swV. MWV
knübel stM. (5) MWV
knubelen swV. (1) MWV
knuchel stM. MWV
knugelîn stN.
knülle swM. MWV
knüllen swV. (2) MWV
knülz M. MWV
knuohelîn stN.
knüpfel stM. MWV
knüpfen swV. (6) MWV
knüpfunge stF. MWV
knuppe stM.
knuppel-holz stN. MWV
knûr stM. MWV
knûren v MWV
knus stM. MWV
knusen swV. MWV
knuspern swV. MWV
knüsten swV. MWV
knüstunge stF.
knütel stM. (10) MWV
knütelen swV. MWV
knütel-holz stN. MWV
knütel-hübesch Adj. MWV
knütelieren swV. MWV
knütel-minne stF. MWV
knüteln stN. MWV
knütel-slac stM. (4) MWV
knütel-streich stM. MWV
knütelunge stF. MWV
knütel-wërc stN. MWV
knütze stF. MWV
knutzen swV. MWV
knûʒ Adj. (7) MWV
coadiutor M.
coatisch Adj. (1)