k – kafse
kafselîn – kalc-menger
kalc-mëʒʒer – kaln
calof – camêliôn
Camelot – kamer-slange
kamer-stap – kampf-rëht
kampf-rëhten – kânic
caniculata – kanz-wagen
kaos – käppelîn2
kappellân – karbalierunge
karbûn – Karlinge
Karlingen – kar-spüelen
karst – kæse-kamer
kæse-kar – kastëlle-dach
kastëllîn – katzen-gebët
katzen-gestalt – kebes-isch (?)
kebes-kint – kein-visch
keiser – kël-giric
kël-gîte – këln-müle
këlre – kemerische
kemerlîn – kenne-schaft
kennunge – kerkern
kerker-stein – kerrelîn
kerren – kerze-tac
kerze-wîhe – ketzeln
ketzer – keʒʒel-hâke
keʒʒel-hant-wërc – kiel-kemenâte
kiel-meister – kimm-îsen
cimolea – kindisch-heit
kindisch-lich – kint-ver-tilgerîn
kint-ver-tuoærinne – kirchenamman
kirchenære – kirchgrabe
kirch-guot – kirch-volc
kirch-vrîunge – kitelîn
citrinum – kiuten1
kiuten2 – klâftern
klâfter-snuor – klage-twanc
klage-vogel – klâr
klâre – klëbergaʒʒe
klëberic – kleibunge
kleib-zwëc – klein-öuge?
klein-phenninc – klënster
klën-want – klingære
klinge – klöbelîn
klobe-louch – klôsterlîn
klôster-liute – klœʒelîn
klœʒen – kluoc-heit
kluoc-lich – knacken
knaffen – kneppischen
knaffen swV.
knagen stV.
knappe1 swM.
knappe2 swM.
knappe-lich Adj.
knappelîn stN.
knappen swV.
knappen-gëlt stN.
knappenphenninc stM.
knappenrëht stN.
knappen-schapellîn stN.
knappentuom stN.
knappe-schaft stF.
knappe-schuoch ?
knarpelen swV.
knarren swV.
knebel stM.
knebelach stN.
knebel-bart stM.
knebelîn stN.
knebel-loch stN.
knëht stM.
knëht-bette stN.
knëht-brôt stN.
knëhtchîn stN.
knëhtelach stN.
knëhtelîn stN.
knëhten swV.
knëht-heit stF.
knëht-hûs stN.
knëhtisch Adj.
knëht-kint stN.
knëht-küchen stF.
knëht-lëben stN.
knëht-lich Adj.
knëht-lîche Adv.
knëht-lîcheit stF.
knëht-lôn stM.
kneht-los Adj.
kneht-ordenunge stF.
knëht-pfert stN.
knehts-phrüende stF.
knellen swV.
knëllen stV.
knellevingerlîn stN.
knell-wolf stM.
kneppelîn stN.
kneppisch Adj.
kneppischeit stF.
kneppischen Adv.
knëtærinne – knisten
knistunge – knorzen
knorzic – knütze
knutzen – koch-keʒʒel
koch-krût – kôle
kôle-gruobe – coloquintida
kol-phanne – kom-lich
kom-lîcheit – confectiôn
confession – convënt-kopf
convënt-müech – kôr-bischof
kôr-bistuom – körnen
corneol – korn-schütze
korn-snit – korus
kôr-vrouwe – kôt-man
kôt-mânôt – kouferîe
kouferinne – kouf-slagen
kouf-slagen – krage1
krage2 – krâm-wërc
krâm-zol – cras
kraspeln – crêdenzen
crêdenzen – kreiʒ-gengel
kreiʒ-lîche – krette
krettelîn – krieg-büechlîn
kriege – kringeleht
kringen – krispeln
krispel-wæhe – kristen-mensche
kristen-name – kriutelich
kriutelîn – kriuz-reste-tac
kriuz-sâme – kropfeht
kröpfelîn – krucke-stap
krude – kruppel
krûs – krût-leffel
krût-lêhen – kuchen-gëlt
kuchen-geræte – küe-gras
küel-brunne – kulken
küllinc – Kumenîe
kumer – künden
künden – künigelîn2
künigelînchen – kunrieren
cuns – künt-oven
kunt-phenninc – kuo-mûl
kuone-zorn – kuppeln
kuppel-seil – kürne
kürne – kur-vürst-lich
kür-warter – küssen-lich
küssen-lîche – kützel-diep
kützel-guomen – cytrinus
|
knaffen swV. MWV
knagen stV.
knappe1 swM. (936) MWV
knappe2 swM.
knappe-lich Adj. (1) MWV
knappelîn stN. (2) MWV
knappen swV. MWV
knappen-gëlt stN. MWV
knappenphenninc stM.
knappenrëht stN.
knappen-schapellîn stN. MWV
knappentuom stN.
knappe-schaft stF. MWV
knappe-schuoch ?
knarpelen swV. (1) MWV
knarren swV. (1) MWV
knebel stM. MWV
knebelach stN. MWV
knebel-bart stM. MWV
knebelîn stN. (27) MWV
knebel-loch stN. MWV
knëht stM. (590) MWV
knëht-bette stN. MWV
knëht-brôt stN. MWV
knëhtchîn stN. MWV
knëhtelach stN. MWV
knëhtelîn stN. (5) MWV
knëhten swV. MWV
knëht-heit stF. (3) MWV
knëht-hûs stN. (1) MWV
knëhtisch Adj. (1)
knëht-kint stN. MWV
knëht-küchen stF.
knëht-lëben stN. (3) MWV
knëht-lich Adj. (5) MWV
knëht-lîche Adv. MWV
knëht-lîcheit stF. MWV
knëht-lôn stM. MWV
kneht-los Adj.
kneht-ordenunge stF.
knëht-pfert stN. MWV
knehts-phrüende stF.
knellen swV. MWV
knëllen stV. MWV
knellevingerlîn stN.
knell-wolf stM. MWV
kneppelîn stN.
kneppisch Adj. MWV
kneppischeit stF. (2) MWV
kneppischen Adv. MWV |
