k – kafse
kafselîn – kalc-menger
kalc-mëʒʒer – kaln
calof – camêliôn
Camelot – kamer-slange
kamer-stap – kampf-rëht
kampf-rëhten – kânic
kampf-rëhten swV.
kampf-reit stM.
kampf-rinc stM.
kampf-ros stN.
kampf-scheider stM.
kampf-schildære stM.
kampf-schilt stM.
kampf-slac stM.
kampf-spil stN.
kampf-stat stF.
kampf-stëchen stN.
kampf-stecke swM.
kampf-strît stM.
kampf-swërt stN.
kampf-tac stM.
kampf-vellic Adj.
kampf-vrî Adj.
kampf-wât stF.
kampf-wërc stN.
kampf-wërdic Adj.
kampf-wîc stMN.
kampf-winner stM.
kampf-wîse Adj.
kampf-wîse stF.
kampf-zît stF.
kamp-rade Subst.
kamp-rat stN.
kamp-stoc stM.
kamp-wîn stM.
Kamvoleis
kan M.
kân stM.
Kanaan
cananesch Adj.
Kanavire
Cancer M.
kandel stF.
candelâre stM.
Kandel-berc Subst.
kandel-brët stN.
kandel-diep stM.
kandel-gieʒer stM.
kandel-macher stM.
kandel-slac stM.
kane M.
kanel stM.
kanêl stM.
kanelære stM.
kange swm?
kânic Adj.
caniculata – kanz-wagen
kaos – käppelîn2
kappellân – karbalierunge
karbûn – Karlinge
Karlingen – kar-spüelen
karst – kæse-kamer
kæse-kar – kastëlle-dach
kastëllîn – katzen-gebët
katzen-gestalt – kebes-isch (?)
kebes-kint – kein-visch
keiser – kël-giric
kël-gîte – këln-müle
këlre – kemerische
kemerlîn – kenne-schaft
kennunge – kerkern
kerker-stein – kerrelîn
kerren – kerze-tac
kerze-wîhe – ketzeln
ketzer – keʒʒel-hâke
keʒʒel-hant-wërc – kiel-kemenâte
kiel-meister – kimm-îsen
cimolea – kindisch-heit
kindisch-lich – kint-ver-tilgerîn
kint-ver-tuoærinne – kirchenamman
kirchenære – kirchgrabe
kirch-guot – kirch-volc
kirch-vrîunge – kitelîn
citrinum – kiuten1
kiuten2 – klâftern
klâfter-snuor – klage-twanc
klage-vogel – klâr
klâre – klëbergaʒʒe
klëberic – kleibunge
kleib-zwëc – klein-öuge?
klein-phenninc – klënster
klën-want – klingære
klinge – klöbelîn
klobe-louch – klôsterlîn
klôster-liute – klœʒelîn
klœʒen – kluoc-heit
kluoc-lich – knacken
knaffen – kneppischen
knëtærinne – knisten
knistunge – knorzen
knorzic – knütze
knutzen – koch-keʒʒel
koch-krût – kôle
kôle-gruobe – coloquintida
kol-phanne – kom-lich
kom-lîcheit – confectiôn
confession – convënt-kopf
convënt-müech – kôr-bischof
kôr-bistuom – körnen
corneol – korn-schütze
korn-snit – korus
kôr-vrouwe – kôt-man
kôt-mânôt – kouferîe
kouferinne – kouf-slagen
kouf-slagen – krage1
krage2 – krâm-wërc
krâm-zol – cras
kraspeln – crêdenzen
crêdenzen – kreiʒ-gengel
kreiʒ-lîche – krette
krettelîn – krieg-büechlîn
kriege – kringeleht
kringen – krispeln
krispel-wæhe – kristen-mensche
kristen-name – kriutelich
kriutelîn – kriuz-reste-tac
kriuz-sâme – kropfeht
kröpfelîn – krucke-stap
krude – kruppel
krûs – krût-leffel
krût-lêhen – kuchen-gëlt
kuchen-geræte – küe-gras
küel-brunne – kulken
küllinc – Kumenîe
kumer – künden
künden – künigelîn2
künigelînchen – kunrieren
cuns – künt-oven
kunt-phenninc – kuo-mûl
kuone-zorn – kuppeln
kuppel-seil – kürne
kürne – kur-vürst-lich
kür-warter – küssen-lich
küssen-lîche – kützel-diep
kützel-guomen – cytrinus
|
kampf-rëhten swV. (1) MWV
kampf-reit stM. (1) MWV
kampf-rinc stM. (1) MWV
kampf-ros stN. (1) MWV
kampf-scheider stM. MWV
kampf-schildære stM.
kampf-schilt stM. (1) MWV
kampf-slac stM. (1) MWV
kampf-spil stN. MWV
kampf-stat stF. (2) MWV
kampf-stëchen stN. MWV
kampf-stecke swM. (1) MWV
kampf-strît stM. MWV
kampf-swërt stN. MWV
kampf-tac stM.
kampf-vellic Adj.
kampf-vrî Adj. MWV
kampf-wât stF. (1) MWV
kampf-wërc stN. (1) MWV
kampf-wërdic Adj. MWV
kampf-wîc stMN. MWV
kampf-winner stM. MWV
kampf-wîse Adj. (2) MWV
kampf-wîse stF. (1) MWV
kampf-zît stF. (2) MWV
kamp-rade Subst. MWV
kamp-rat stN. MWV
kamp-stoc stM. MWV
kamp-wîn stM. MWV
Kamvoleis (2)
kan M.
kân stM.
Kanaan (10)
cananesch Adj. MWV
Kanavire (1)
Cancer M. (11)
kandel stF.
candelâre stM. MWV
Kandel-berc Subst.
kandel-brët stN. MWV
kandel-diep stM. MWV
kandel-gieʒer stM.
kandel-macher stM. MWV
kandel-slac stM. MWV
kane M. (1) MWV
kanel stM. (3) MWV
kanêl stM. MWV
kanelære stM. MWV
kange swm? MWV
kânic Adj. |
