k – kafse
kafselîn – kalc-menger
kalc-mëʒʒer – kaln
calof – camêliôn
Camelot – kamer-slange
kamer-stap – kampf-rëht
kampf-rëhten – kânic
caniculata – kanz-wagen
kaos – käppelîn2
kappellân – karbalierunge
karbûn – Karlinge
Karlingen – kar-spüelen
karst – kæse-kamer
kæse-kar – kastëlle-dach
kastëllîn – katzen-gebët
katzen-gestalt – kebes-isch (?)
kebes-kint – kein-visch
keiser – kël-giric
kël-gîte – këln-müle
këlre – kemerische
kemerlîn – kenne-schaft
kennunge – kerkern
kerker-stein – kerrelîn
kerren – kerze-tac
kerren swV.
kërren stN.
kërren stV.
kërrende Part.-Adj.
kerrînære stM.
kerrîne stF.
kerschlich Adj.
kërse F.
kërse-bere swF.
kërse-boum stM.
kërsegarte swM.
kërsen-muos stN.
kërsen-saf stN.
kërsen-zehende stswm
kërse-stein stM.
kërs-harz stN.
kêr-snuor stF.
kërs-tranc stn?
kërs-wîn stM.
kêr-tac stM.
kerubîn stM.
kêrunge stF.
kerve-holz stN.
kërvele fm
kërvel-krût stN.
cerviboletum n
kërwe swF.
kêr-wërc stN.
ker-wisch stM.
kërz? a?
kerzach stN.
kerzære stM.
kerze swF.
kerzelîn stN.
kerzen swV.
kerzen-garn stN.
kerzen-guʒ-lieht stN.
kerzen-krût stN.
kerzen-lieht stN.
kerzen-macher stM.
kerzen-macherin stF.
kerzen-meister stM.
kerzen-stadel stM.
kerzen-stap stM.
kerzen-tâht stN.
kerzen-trager stM.
kerze-schîbe stF.
kerze-stal stN.
kerze-stoc stM.
kerze-tac stM.
kerze-wîhe – ketzeln
ketzer – keʒʒel-hâke
keʒʒel-hant-wërc – kiel-kemenâte
kiel-meister – kimm-îsen
cimolea – kindisch-heit
kindisch-lich – kint-ver-tilgerîn
kint-ver-tuoærinne – kirchenamman
kirchenære – kirchgrabe
kirch-guot – kirch-volc
kirch-vrîunge – kitelîn
citrinum – kiuten1
kiuten2 – klâftern
klâfter-snuor – klage-twanc
klage-vogel – klâr
klâre – klëbergaʒʒe
klëberic – kleibunge
kleib-zwëc – klein-öuge?
klein-phenninc – klënster
klën-want – klingære
klinge – klöbelîn
klobe-louch – klôsterlîn
klôster-liute – klœʒelîn
klœʒen – kluoc-heit
kluoc-lich – knacken
knaffen – kneppischen
knëtærinne – knisten
knistunge – knorzen
knorzic – knütze
knutzen – koch-keʒʒel
koch-krût – kôle
kôle-gruobe – coloquintida
kol-phanne – kom-lich
kom-lîcheit – confectiôn
confession – convënt-kopf
convënt-müech – kôr-bischof
kôr-bistuom – körnen
corneol – korn-schütze
korn-snit – korus
kôr-vrouwe – kôt-man
kôt-mânôt – kouferîe
kouferinne – kouf-slagen
kouf-slagen – krage1
krage2 – krâm-wërc
krâm-zol – cras
kraspeln – crêdenzen
crêdenzen – kreiʒ-gengel
kreiʒ-lîche – krette
krettelîn – krieg-büechlîn
kriege – kringeleht
kringen – krispeln
krispel-wæhe – kristen-mensche
kristen-name – kriutelich
kriutelîn – kriuz-reste-tac
kriuz-sâme – kropfeht
kröpfelîn – krucke-stap
krude – kruppel
krûs – krût-leffel
krût-lêhen – kuchen-gëlt
kuchen-geræte – küe-gras
küel-brunne – kulken
küllinc – Kumenîe
kumer – künden
künden – künigelîn2
künigelînchen – kunrieren
cuns – künt-oven
kunt-phenninc – kuo-mûl
kuone-zorn – kuppeln
kuppel-seil – kürne
kürne – kur-vürst-lich
kür-warter – küssen-lich
küssen-lîche – kützel-diep
kützel-guomen – cytrinus
|
kerren swV. (3) MWV
kërren stN. (2) MWV
kërren stV. (15) MWV
kërrende Part.-Adj. MWV
kerrînære stM. (1) MWV
kerrîne stF. (7) MWV
kerschlich Adj.
kërse F. (33)
kërse-bere swF. MWV
kërse-boum stM. (23) MWV
kërsegarte swM.
kërsen-muos stN. (2) MWV
kërsen-saf stN.
kërsen-zehende stswm
kërse-stein stM. (1)
kërs-harz stN. MWV
kêr-snuor stF. MWV
kërs-tranc stn?
kërs-wîn stM. MWV
kêr-tac stM. MWV
kerubîn stM. (67)
kêrunge stF. (1) MWV
kerve-holz stN.
kërvele fm (12) MWV
kërvel-krût stN. MWV
cerviboletum n (1)
kërwe swF. (1) MWV
kêr-wërc stN. MWV
ker-wisch stM. MWV
kërz? a? MWV
kerzach stN. MWV
kerzære stM.
kerze swF. (91) MWV
kerzelîn stN. MWV
kerzen swV.
kerzen-garn stN. MWV
kerzen-guʒ-lieht stN.
kerzen-krût stN. MWV
kerzen-lieht stN. (4) MWV
kerzen-macher stM. MWV
kerzen-macherin stF. MWV
kerzen-meister stM. MWV
kerzen-stadel stM. (3) MWV
kerzen-stap stM. MWV
kerzen-tâht stN. MWV
kerzen-trager stM. MWV
kerze-schîbe stF. MWV
kerze-stal stN. (31) MWV
kerze-stoc stM. MWV
kerze-tac stM. MWV |
