k – kafse
kafselîn – kalc-menger
kalc-mëʒʒer – kaln
calof – camêliôn
Camelot – kamer-slange
kamer-stap – kampf-rëht
kampf-rëhten – kânic
caniculata – kanz-wagen
kaos – käppelîn2
kappellân – karbalierunge
karbûn – Karlinge
Karlingen – kar-spüelen
karst – kæse-kamer
kæse-kar – kastëlle-dach
kastëllîn – katzen-gebët
katzen-gestalt – kebes-isch (?)
kebes-kint – kein-visch
keiser – kël-giric
kël-gîte – këln-müle
këlre – kemerische
kemerlîn – kenne-schaft
kennunge – kerkern
kerker-stein – kerrelîn
kerren – kerze-tac
kerze-wîhe – ketzeln
ketzer – keʒʒel-hâke
keʒʒel-hant-wërc – kiel-kemenâte
kiel-meister – kimm-îsen
cimolea – kindisch-heit
kindisch-lich – kint-ver-tilgerîn
kint-ver-tuoærinne – kirchenamman
kint-ver-tuoærinne stF.
kint-weinunge stF.
kint-wësen stN.
kinzan stM.
kîp stM.
kip-ars stM.
kîpe stF.
kipel Subst.
kipelen swV.
kîpen swV.
Kiper Subst.
kiper stM.
Kiperære stM.
kiperisch Adj.
Kiper-lant stN.
kiper-tranc stM.
kiper-wîn stM.
kipf st_s
kipfe swM.
kipfel stN.
kipfel-îsen stN.
kipf-nagel stM.
kipf-stoc stM.
kipf-stuol stM.
kippe1 swF.
kippe2 swF.
kippen swV.
kippen-dorn stM.
kipper stM.
kipper– _
kir _
ciragra
kirbe stF.
kirberîe stF.
circa dextram
kirch-ambet stN.
kirchære stM.
kirchberc stM.
kirch-bir F.
kirch-brobest stM.
kirch-brüchel stM.
kirch-bühel stM.
kirch-dach stN.
kirch-diep stM.
kirch-diube stF.
kirch-diuberîe stF.
kirche swF.
kirchelîn stN.
kirchen– _
kirchenamman stM.
kirchenære – kirchgrabe
kirch-guot – kirch-volc
kirch-vrîunge – kitelîn
citrinum – kiuten1
kiuten2 – klâftern
klâfter-snuor – klage-twanc
klage-vogel – klâr
klâre – klëbergaʒʒe
klëberic – kleibunge
kleib-zwëc – klein-öuge?
klein-phenninc – klënster
klën-want – klingære
klinge – klöbelîn
klobe-louch – klôsterlîn
klôster-liute – klœʒelîn
klœʒen – kluoc-heit
kluoc-lich – knacken
knaffen – kneppischen
knëtærinne – knisten
knistunge – knorzen
knorzic – knütze
knutzen – koch-keʒʒel
koch-krût – kôle
kôle-gruobe – coloquintida
kol-phanne – kom-lich
kom-lîcheit – confectiôn
confession – convënt-kopf
convënt-müech – kôr-bischof
kôr-bistuom – körnen
corneol – korn-schütze
korn-snit – korus
kôr-vrouwe – kôt-man
kôt-mânôt – kouferîe
kouferinne – kouf-slagen
kouf-slagen – krage1
krage2 – krâm-wërc
krâm-zol – cras
kraspeln – crêdenzen
crêdenzen – kreiʒ-gengel
kreiʒ-lîche – krette
krettelîn – krieg-büechlîn
kriege – kringeleht
kringen – krispeln
krispel-wæhe – kristen-mensche
kristen-name – kriutelich
kriutelîn – kriuz-reste-tac
kriuz-sâme – kropfeht
kröpfelîn – krucke-stap
krude – kruppel
krûs – krût-leffel
krût-lêhen – kuchen-gëlt
kuchen-geræte – küe-gras
küel-brunne – kulken
küllinc – Kumenîe
kumer – künden
künden – künigelîn2
künigelînchen – kunrieren
cuns – künt-oven
kunt-phenninc – kuo-mûl
kuone-zorn – kuppeln
kuppel-seil – kürne
kürne – kur-vürst-lich
kür-warter – küssen-lich
küssen-lîche – kützel-diep
kützel-guomen – cytrinus
|
kint-ver-tuoærinne stF. MWV
kint-weinunge stF. MWV
kint-wësen stN. MWV
kinzan stM.
kîp stM. (5) MWV
kip-ars stM. MWV
kîpe stF. MWV
kipel Subst. MWV
kipelen swV.
kîpen swV. (1) MWV
Kiper Subst. (11) MWV
kiper stM. (1) MWV
Kiperære stM. MWV
kiperisch Adj. (5) MWV
Kiper-lant stN. (3) MWV
kiper-tranc stM. MWV
kiper-wîn stM. (2) MWV
kipf st_s MWV
kipfe swM. (1) MWV
kipfel stN. MWV
kipfel-îsen stN. MWV
kipf-nagel stM. MWV
kipf-stoc stM. MWV
kipf-stuol stM. MWV
kippe1 swF. (1) MWV
kippe2 swF.
kippen swV. (1)
kippen-dorn stM. MWV
kipper stM. (2) MWV
kipper– _
kir _
ciragra (1)
kirbe stF.
kirberîe stF. MWV
circa dextram (1)
kirch-ambet stN. MWV
kirchære stM. MWV
kirchberc stM.
kirch-bir F. MWV
kirch-brobest stM.
kirch-brüchel stM. (1) MWV
kirch-bühel stM. MWV
kirch-dach stN. MWV
kirch-diep stM. MWV
kirch-diube stF. MWV
kirch-diuberîe stF. MWV
kirche swF. (166) MWV
kirchelîn stN. (3) MWV
kirchen– _
kirchenamman stM. |
