k – kafse
kafselîn – kalc-menger
kalc-mëʒʒer – kaln
calof – camêliôn
Camelot – kamer-slange
kamer-stap – kampf-rëht
kampf-rëhten – kânic
caniculata – kanz-wagen
kaos – käppelîn2
kappellân – karbalierunge
karbûn – Karlinge
Karlingen – kar-spüelen
karst – kæse-kamer
kæse-kar – kastëlle-dach
kastëllîn – katzen-gebët
katzen-gestalt – kebes-isch (?)
kebes-kint – kein-visch
keiser – kël-giric
kël-gîte – këln-müle
këlre – kemerische
kemerlîn – kenne-schaft
kennunge – kerkern
kerker-stein – kerrelîn
kerren – kerze-tac
kerze-wîhe – ketzeln
ketzer – keʒʒel-hâke
keʒʒel-hant-wërc – kiel-kemenâte
kiel-meister – kimm-îsen
cimolea – kindisch-heit
kindisch-lich – kint-ver-tilgerîn
kint-ver-tuoærinne – kirchenamman
kirchenære – kirchgrabe
kirch-guot – kirch-volc
kirch-vrîunge – kitelîn
citrinum – kiuten1
kiuten2 – klâftern
klâfter-snuor – klage-twanc
klage-vogel – klâr
klâre – klëbergaʒʒe
klëberic – kleibunge
kleib-zwëc – klein-öuge?
klein-phenninc – klënster
klën-want – klingære
klinge – klöbelîn
klobe-louch – klôsterlîn
klôster-liute – klœʒelîn
klœʒen – kluoc-heit
kluoc-lich – knacken
knaffen – kneppischen
knëtærinne – knisten
knistunge – knorzen
knorzic – knütze
knutzen – koch-keʒʒel
koch-krût – kôle
kôle-gruobe – coloquintida
kol-phanne – kom-lich
kom-lîcheit – confectiôn
confession – convënt-kopf
convënt-müech – kôr-bischof
kôr-bistuom – körnen
corneol – korn-schütze
korn-snit – korus
kôr-vrouwe – kôt-man
kôt-mânôt – kouferîe
kouferinne – kouf-slagen
kouf-slagen – krage1
krage2 – krâm-wërc
krâm-zol – cras
kraspeln – crêdenzen
crêdenzen – kreiʒ-gengel
kreiʒ-lîche – krette
krettelîn – krieg-büechlîn
kriege – kringeleht
kringen – krispeln
krispel-wæhe – kristen-mensche
kristen-name – kriutelich
kriutelîn – kriuz-reste-tac
kriuz-sâme – kropfeht
kröpfelîn – krucke-stap
krude – kruppel
krude stF.
krûde stN.
krûdechin stN.
kruden swV.
krud-lôs Adj.
krüegelîn stN.
krüeger stM.
krûfen stV.
krügeler ?
kruke swF.
krülle swF.
krüllel stN.
krüllen swV.
krüll-îsen stN.
krumbe Adv.
krümbe stF.
krümbede stF.
krum-bein stN.
krumbelinc stM.
krumben swV.
krümben swV.
krumbes Adv.
krum-brôt stN.
krümbunge stF.
krûme stF.
krûmelen swV.
krûmen swV.
krump Adj.
krump stM.
krümpel Adj.
krümpeleht Adj.
krumpfëht Adj.
krump-heit stF.
krump-holz stN.
krump-lîche Adv.
krumpmûl stN.
krump-nase F.
krump-naser stM.
krump-snabel stM.
krump-stap stM.
kruoc stM.
kruoge swM.
kruon M.
krüpel stM.
krüpfe Adj.
krupfei stM.
krüpfen swV.
kruppe F.
kruppeht Adj.
kruppel stN.
krûs – krût-leffel
krût-lêhen – kuchen-gëlt
kuchen-geræte – küe-gras
küel-brunne – kulken
küllinc – Kumenîe
kumer – künden
künden – künigelîn2
künigelînchen – kunrieren
cuns – künt-oven
kunt-phenninc – kuo-mûl
kuone-zorn – kuppeln
kuppel-seil – kürne
kürne – kur-vürst-lich
kür-warter – küssen-lich
küssen-lîche – kützel-diep
kützel-guomen – cytrinus
|
krude stF. (1) MWV
krûde stN. (1) MWV
krûdechin stN. MWV
kruden swV. (2)
krud-lôs Adj. MWV
krüegelîn stN. (6) MWV
krüeger stM. MWV
krûfen stV. (1) MWV
krügeler ?
kruke swF. (1) MWV
krülle swF. (2)
krüllel stN. (1) MWV
krüllen swV. MWV
krüll-îsen stN. MWV
krumbe Adv. (1) MWV
krümbe stF. (46) MWV
krümbede stF. MWV
krum-bein stN. MWV
krumbelinc stM. MWV
krumben swV.
krümben swV. (12)
krumbes Adv. (1) MWV
krum-brôt stN. MWV
krümbunge stF. (1) MWV
krûme stF. (1) MWV
krûmelen swV. MWV
krûmen swV.
krump Adj. (135) MWV
krump stM. MWV
krümpel Adj. MWV
krümpeleht Adj. MWV
krumpfëht Adj. MWV
krump-heit stF. MWV
krump-holz stN. MWV
krump-lîche Adv. MWV
krumpmûl stN.
krump-nase F. MWV
krump-naser stM. MWV
krump-snabel stM. MWV
krump-stap stM. (1) MWV
kruoc stM. (44) MWV
kruoge swM. (3) MWV
kruon M.
krüpel stM. (1) MWV
krüpfe Adj.
krupfei stM. MWV
krüpfen swV. MWV
kruppe F. (2)
kruppeht Adj. MWV
kruppel stN. MWV |
