k – kafse
kafselîn – kalc-menger
kalc-mëʒʒer – kaln
calof – camêliôn
Camelot – kamer-slange
kamer-stap – kampf-rëht
kampf-rëhten – kânic
caniculata – kanz-wagen
kaos – käppelîn2
kappellân – karbalierunge
karbûn – Karlinge
Karlingen – kar-spüelen
karst – kæse-kamer
kæse-kar – kastëlle-dach
kastëllîn – katzen-gebët
katzen-gestalt – kebes-isch (?)
kebes-kint – kein-visch
keiser – kël-giric
kël-gîte – këln-müle
këlre – kemerische
kemerlîn – kenne-schaft
kennunge – kerkern
kerker-stein – kerrelîn
kerren – kerze-tac
kerze-wîhe – ketzeln
ketzer – keʒʒel-hâke
keʒʒel-hant-wërc – kiel-kemenâte
kiel-meister – kimm-îsen
cimolea – kindisch-heit
kindisch-lich – kint-ver-tilgerîn
kint-ver-tuoærinne – kirchenamman
kirchenære – kirchgrabe
kirch-guot – kirch-volc
kirch-vrîunge – kitelîn
citrinum – kiuten1
kiuten2 – klâftern
klâfter-snuor – klage-twanc
klage-vogel – klâr
klâre – klëbergaʒʒe
klëberic – kleibunge
kleib-zwëc – klein-öuge?
klein-phenninc – klënster
klën-want – klingære
klinge – klöbelîn
klobe-louch – klôsterlîn
klôster-liute – klœʒelîn
klœʒen – kluoc-heit
kluoc-lich – knacken
knaffen – kneppischen
knëtærinne – knisten
knistunge – knorzen
knorzic – knütze
knutzen – koch-keʒʒel
koch-krût – kôle
kôle-gruobe – coloquintida
kol-phanne – kom-lich
kom-lîcheit – confectiôn
confession – convënt-kopf
convënt-müech – kôr-bischof
convënt-müech stM.
convënt-sigel stN.
convënt-stube F.
convëntswester stF.
conventual stM.
convënt-vrouwe swF.
convers-bruoder stM.
converse swM.
kon-vrouwe swF.
konwîp stN.
copert stN.
kopf stM.
kopf-dræjer stM.
köpfelîn stN.
kopfeln swV.
köpfen swV.
kopfer stM.
kopfer– stN.
kopf-hûs stN.
copî stF.
copieren swV.
kopp M.
koppe1 swM.
koppe2 swM.
koppe3 swM.
köppelîn stN.
koppeln swV.
köppeln swV.
koppen1 swV.
koppen2 swV.
koppen-orden stM.
koppezen swV.
coquart stM.
cor stN.
cor n
kor stF.
kor stM.
kôr stM.
coralîs stM.
koralle swM.
korallen-krût stN.
korallîn Adj.
kôr-altâr stMN.
korapfel stM.
corban Subst.
kôr-bâre stF.
körbelîn stN.
korber stM.
korber-habech stM.
kôr-bischof stM.
kôr-bistuom – körnen
corneol – korn-schütze
korn-snit – korus
kôr-vrouwe – kôt-man
kôt-mânôt – kouferîe
kouferinne – kouf-slagen
kouf-slagen – krage1
krage2 – krâm-wërc
krâm-zol – cras
kraspeln – crêdenzen
crêdenzen – kreiʒ-gengel
kreiʒ-lîche – krette
krettelîn – krieg-büechlîn
kriege – kringeleht
kringen – krispeln
krispel-wæhe – kristen-mensche
kristen-name – kriutelich
kriutelîn – kriuz-reste-tac
kriuz-sâme – kropfeht
kröpfelîn – krucke-stap
krude – kruppel
krûs – krût-leffel
krût-lêhen – kuchen-gëlt
kuchen-geræte – küe-gras
küel-brunne – kulken
küllinc – Kumenîe
kumer – künden
künden – künigelîn2
künigelînchen – kunrieren
cuns – künt-oven
kunt-phenninc – kuo-mûl
kuone-zorn – kuppeln
kuppel-seil – kürne
kürne – kur-vürst-lich
kür-warter – küssen-lich
küssen-lîche – kützel-diep
kützel-guomen – cytrinus
|
convënt-müech stM. MWV
convënt-sigel stN. MWV
convënt-stube F. MWV
convëntswester stF.
conventual stM. MWV
convënt-vrouwe swF. MWV
convers-bruoder stM. MWV
converse swM. (7) MWV
kon-vrouwe swF. (1) MWV
konwîp stN.
copert stN. MWV
kopf stM. (136) MWV
kopf-dræjer stM. MWV
köpfelîn stN. (5) MWV
kopfeln swV. MWV
köpfen swV. (1) MWV
kopfer stM. MWV
kopfer– stN.
kopf-hûs stN. MWV
copî stF. MWV
copieren swV. MWV
kopp M.
koppe1 swM. (1) MWV
koppe2 swM. MWV
koppe3 swM. MWV
köppelîn stN. MWV
koppeln swV. (1)
köppeln swV. (4)
koppen1 swV. MWV
koppen2 swV. MWV
koppen-orden stM. MWV
koppezen swV. MWV
coquart stM. MWV
cor stN. (1) MWV
cor n
kor stF. (7) MWV
kor stM. (9) MWV
kôr stM. (244) MWV
coralîs stM. (1) MWV
koralle swM. (6) MWV
korallen-krût stN. MWV
korallîn Adj. (1) MWV
kôr-altâr stMN. MWV
korapfel stM.
corban Subst. MWV
kôr-bâre stF. MWV
körbelîn stN. (11) MWV
korber stM. MWV
korber-habech stM.
kôr-bischof stM. MWV |
