k – kafse
kafselîn – kalc-menger
kalc-mëʒʒer – kaln
calof – camêliôn
Camelot – kamer-slange
kamer-stap – kampf-rëht
kampf-rëhten – kânic
caniculata – kanz-wagen
kaos – käppelîn2
kappellân – karbalierunge
karbûn – Karlinge
Karlingen – kar-spüelen
karst – kæse-kamer
kæse-kar – kastëlle-dach
kastëllîn – katzen-gebët
katzen-gestalt – kebes-isch (?)
kebes-kint – kein-visch
keiser – kël-giric
kël-gîte – këln-müle
këlre – kemerische
kemerlîn – kenne-schaft
kennunge – kerkern
kerker-stein – kerrelîn
kerren – kerze-tac
kerze-wîhe – ketzeln
ketzer – keʒʒel-hâke
keʒʒel-hant-wërc – kiel-kemenâte
kiel-meister – cimolea
kin – kindisch-lich
kînen – kint-ver-tuoærinne
kint-weinunge – kirchenære
kirchen-bot – kirch-guot
kirch-halde – kirch-vrîunge
kirch-wahte – kittel-gewant
kittelîn – kiuten2
kiuwe – klâfter-wît
klaftic – klage-vüerære
klage-wandel – klâre
klære – klëberic
klëbe-rîm – kleider
kleiderchîn – klein-schüʒʒic
kleinshabere – klenze
klëp – klingelen
klingeler – klobunge
klockehamer – klôstermâz
klôster-meier – kloz-milch
klû – kluoge
kluogen – knappe-lich
knappelîn – knët-stuol
knët-troc – kniuwelen
kniuwelîn – knospel
knospel – coatisch
Coatras – koch-maget
kochman – kole-meise
kolen-mâʒ – kol-rouch
kol-sac – kommentiurs-in-sigel
commenturer – confiteor
conformieren – convënt-vrouwe
convers-bruoder – cordieren
korduwân – korn-gëlt
korn-götinne – kornunge
korn-un-gëlt – kôscher
kôse – kôt-vleisch
kotze – kouf-gerihte
kouf-guot – koufunge
kouf-vart – kræjen
kouf-vart stF.
kouf-vihe stN.
kouf-vrouwe swF.
kouf-ware stF.
kouf-wîn stM.
kouf-wîp stN.
kouf-wîse stF.
kouwe F.
côvenanz stM.
koverschyt F.
covertiure stF.
covertiuren swV.
kôʒ stM.
krâ F.
krâ stM.
krâ Interj.
crabro
krac stM.
krac2 stM.
krach stM.
crache? s?
krachen stN.
krachen swV.
krachende part_adj
kradem stM.
krademe swF.
krademen swV.
krademendic Adj.
krâel stN.
kraft stF.
kraft-âder F.
kraften swV.
kraft-ge-velle stN.
kraft-lôs Adj.
kraft-lôse stF.
kraft-muos stN.
kraft-nôt stF.
kraft-sûgerinne stF.
kraft-waʒʒer stN.
kraft-zelte swM.
krage swF.
krage1 swM.
krage2 swM.
krage-bein stN.
kragelen swV.
kragelende Part.-Adj.
kragen stV.
krag-stein stM.
kræjen stN.
kræjen swV.
kræjen-nest – kranc-heit
kranc-lich – kratzeln
kratzen – kreftelîche
krefte-lîchen – krempfen
krempic – kribeln
krichelîn? – krieg-lant
krieg-louf – kripf-zan
krippe – krist-bühse
krist-burt – krist-formelich
krist-förmic – kriuze-bruoder
kriuze-ganc – krocanier
kroch – krot
krote – krumbe
krümbe – krûsp
krûspe – krût-wurz
krût-zëhende – kuchen-register
kuchen-schrîber – küe-mûl
küene – kumber-hëlfe
kumberic – kumpanjûn
kumpas – künftic-lich
künftigære – kuniges-sun
küniges-vogel – kunst-haft
künstic – künzen
kuo – kupfen
kupfer – kürbiz-wurz
kürbler – kürsener-knabe
kürsener-knëht – kurzieren
kurz-lich – kûte1
kûte2 – cyprinum
cyprisch – cytrinus
|
kouf-vart stF. MWV
kouf-vihe stN. MWV
kouf-vrouwe swF. MWV
kouf-ware stF. MWV
kouf-wîn stM. MWV
kouf-wîp stN. (1) MWV
kouf-wîse stF. MWV
kouwe F. (1) MWV
côvenanz stM. MWV
koverschyt F. MWV
covertiure stF. (63) MWV
covertiuren swV. (1) MWV
kôʒ stM. MWV
krâ F. (39) MWV
krâ stM. MWV
krâ Interj.
crabro (1)
krac stM. (5) MWV
krac2 stM.
krach stM. (30) MWV
crache? s? MWV
krachen stN. (4) MWV
krachen swV. (49) MWV
krachende part_adj
kradem stM. (21) MWV
krademe swF. MWV
krademen swV. MWV
krademendic Adj. (1) MWV
krâel stN. MWV
kraft stF. (1881) MWV
kraft-âder F. (1) MWV
kraften swV. (1) MWV
kraft-ge-velle stN. (1) MWV
kraft-lôs Adj.
kraft-lôse stF. (7) MWV
kraft-muos stN. MWV
kraft-nôt stF. MWV
kraft-sûgerinne stF. (1) MWV
kraft-waʒʒer stN. MWV
kraft-zelte swM. MWV
krage swF. MWV
krage1 swM. (57) MWV
krage2 swM. (1) MWV
krage-bein stN. MWV
kragelen swV. MWV
kragelende Part.-Adj. MWV
kragen stV. MWV
krag-stein stM. MWV
kræjen stN. (2) MWV
kræjen swV. (21) MWV |
