k – kafse
kafselîn – kalc-menger
kalc-mëʒʒer – kaln
calof – camêliôn
Camelot – kamer-slange
kamer-stap – kampf-rëht
kampf-rëhten – kânic
caniculata – kanz-wagen
kaos – käppelîn2
kappellân – karbalierunge
karbûn – Karlinge
Karlingen – kar-spüelen
karst – kæse-kamer
kæse-kar – kastëlle-dach
kastëllîn – katzen-gebët
katzen-gestalt – kebes-isch (?)
kebes-kint – kein-visch
keiser – kël-giric
kël-gîte – këln-müle
këlre – kemerische
kemerlîn – kenne-schaft
kennunge – kerkern
kerker-stein – kerrelîn
kerren – kerze-tac
kerze-wîhe – ketzeln
ketzer – keʒʒel-hâke
keʒʒel-hant-wërc – kiel-kemenâte
kiel-meister – kimm-îsen
cimolea – kindisch-heit
kindisch-lich – kint-ver-tilgerîn
kint-ver-tuoærinne – kirchenamman
kirchenære – kirchgrabe
kirch-guot – kirch-volc
kirch-vrîunge – kitelîn
citrinum – kiuten1
kiuten2 – klâftern
klâfter-snuor – klage-twanc
klage-vogel – klâr
klâre – klëbergaʒʒe
klëberic – kleibunge
kleib-zwëc – klein-öuge?
klein-phenninc – klënster
klein-phenninc stM.
klein-reht stN.
klein-schüʒʒic Adj.
kleinshabere swM.
klein-smit stM.
klein-spalt stmn?
klein-tætec Adj.
kleinunge stF.
klein-vël stN.
kleinvëlhitze-rôt Adj.
kleinvël-rôt Adj.
kleinvël-süeʒe Adv.
kleinvël-wîʒ Adj.
klein-vogel stM.
klein-vüege Adj.
klein-vüege stF.
klein-vüegic Adj.
klein-vüegicheit stF.
klein-vüegic-lîche Adv.
klein-vüegunge stF.
klein-zëhende stM.
klein-zol stM.
kleip stM.
kleip-trëten stN.
kleit stN.
kleit-hûs stN.
klem Adj.
clematis
klemberen swV.
klemde stF.
klemen swV.
klëmen stV.
klemme stF.
klemme-lich Adj.
klemmen stN.
klemmen swV.
klemmer M.
klempelîn stN.
klenc Adj.
klëne swM.
klënen stV.
klënen swV.
klëner stM.
klengel stM.
klengeln swV.
klengen stN.
klengen swV.
klenke stF.
klenken swV.
klënster stM.
klën-want – klingære
klinge – klöbelîn
klobe-louch – klôsterlîn
klôster-liute – klœʒelîn
klœʒen – kluoc-heit
kluoc-lich – knacken
knaffen – kneppischen
knëtærinne – knisten
knistunge – knorzen
knorzic – knütze
knutzen – koch-keʒʒel
koch-krût – kôle
kôle-gruobe – coloquintida
kol-phanne – kom-lich
kom-lîcheit – confectiôn
confession – convënt-kopf
convënt-müech – kôr-bischof
kôr-bistuom – körnen
corneol – korn-schütze
korn-snit – korus
kôr-vrouwe – kôt-man
kôt-mânôt – kouferîe
kouferinne – kouf-slagen
kouf-slagen – krage1
krage2 – krâm-wërc
krâm-zol – cras
kraspeln – crêdenzen
crêdenzen – kreiʒ-gengel
kreiʒ-lîche – krette
krettelîn – krieg-büechlîn
kriege – kringeleht
kringen – krispeln
krispel-wæhe – kristen-mensche
kristen-name – kriutelich
kriutelîn – kriuz-reste-tac
kriuz-sâme – kropfeht
kröpfelîn – krucke-stap
krude – kruppel
krûs – krût-leffel
krût-lêhen – kuchen-gëlt
kuchen-geræte – küe-gras
küel-brunne – kulken
küllinc – Kumenîe
kumer – künden
künden – künigelîn2
künigelînchen – kunrieren
cuns – künt-oven
kunt-phenninc – kuo-mûl
kuone-zorn – kuppeln
kuppel-seil – kürne
kürne – kur-vürst-lich
kür-warter – küssen-lich
küssen-lîche – kützel-diep
kützel-guomen – cytrinus
|
klein-phenninc stM.
klein-reht stN.
klein-schüʒʒic Adj. (1) MWV
kleinshabere swM.
klein-smit stM. MWV
klein-spalt stmn? (1) MWV
klein-tætec Adj. MWV
kleinunge stF. MWV
klein-vël stN. MWV
kleinvëlhitze-rôt Adj. (3) MWV
kleinvël-rôt Adj. (5) MWV
kleinvël-süeʒe Adv. MWV
kleinvël-wîʒ Adj. (1)
klein-vogel stM. MWV
klein-vüege Adj. (8) MWV
klein-vüege stF. MWV
klein-vüegic Adj. (1) MWV
klein-vüegicheit stF.
klein-vüegic-lîche Adv. (1) MWV
klein-vüegunge stF. MWV
klein-zëhende stM.
klein-zol stM.
kleip stM. (1) MWV
kleip-trëten stN. MWV
kleit stN. (551) MWV
kleit-hûs stN. MWV
klem Adj. MWV
clematis (1)
klemberen swV. MWV
klemde stF. (1) MWV
klemen swV. MWV
klëmen stV. MWV
klemme stF. MWV
klemme-lich Adj. MWV
klemmen stN. MWV
klemmen swV. (7) MWV
klemmer M.
klempelîn stN. MWV
klenc Adj. MWV
klëne swM.
klënen stV. MWV
klënen swV. (3) MWV
klëner stM. MWV
klengel stM. MWV
klengeln swV. MWV
klengen stN. (1) MWV
klengen swV. (12) MWV
klenke stF. MWV
klenken swV. MWV
klënster stM. MWV |
