k – kafse
kafselîn – kalc-menger
kalc-mëʒʒer – kaln
calof – camêliôn
Camelot – kamer-slange
kamer-stap – kampf-rëht
kampf-rëhten – kânic
caniculata – kanz-wagen
kaos – käppelîn2
kappellân – karbalierunge
karbûn – Karlinge
Karlingen – kar-spüelen
karst – kæse-kamer
kæse-kar – kastëlle-dach
kastëllîn – katzen-gebët
katzen-gestalt – kebes-isch (?)
kebes-kint – kein-visch
keiser – kël-giric
kël-gîte – këln-müle
këlre – kemerische
kemerlîn – kenne-schaft
kennunge – kerkern
kerker-stein – kerrelîn
kerren – kerze-tac
kerze-wîhe – ketzeln
ketzer – keʒʒel-hâke
keʒʒel-hant-wërc – kiel-kemenâte
kiel-meister – kimm-îsen
cimolea – kindisch-heit
kindisch-lich – kint-ver-tilgerîn
kint-ver-tuoærinne – kirchenamman
kirchenære – kirchgrabe
kirch-guot – kirch-volc
kirch-vrîunge – kitelîn
citrinum – kiuten1
kiuten2 – klâftern
klâfter-snuor – klage-twanc
klage-vogel – klâr
klâre – klëbergaʒʒe
klëberic – kleibunge
kleib-zwëc – klein-öuge?
klein-phenninc – klënster
klën-want – klingære
klinge – klöbelîn
klobe-louch – klôsterlîn
klobe-louch stM.
kloben swV.
klobe-slîche? swM.
klobe-wurst stF.
klobunge stF.
klockehamer stM.
klocken swV.
klocker stM.
klopf stM.
klopf-an stN.
klopfære stM.
klopfel stM.
klopfelîn stN.
klopfelîns-naht stF.
klöpfel-tranc Subst.
klopfen stN.
klopfen swV.
klopfunge stF.
klôse swF.
klôsen swV.
klôsenære stM.
klôsenærinne stF.
klôsene swF.
klôsenen swV.
klôsenen-vrouwe swF.
klôsentür stF.
klôse– -
klôster stN.
klôster-ambet stN.
klôster-âme swM.
klôster-brôt stM.
klôster-bruoder stM.
klôster-eimer stM.
klôster-gesinde stN.
klôster-giege swM.
klôster-guot stN.
klôster-halp Adv.
klôster-hërre swM.
klôster-hof stM.
klôster-hunt stM.
klôster-kint stN.
klôster-kirche F.
klôster-kleit stN.
klôster-knappe swM.
klôster-knëht stM.
klôster-lëben stN.
klôsterlêhen stN.
klôster-lêr stF.
klôster-lich Adj.
klôsterlîn stN.
klôster-liute – klœʒelîn
klœʒen – kluoc-heit
kluoc-lich – knacken
knaffen – kneppischen
knëtærinne – knisten
knistunge – knorzen
knorzic – knütze
knutzen – koch-keʒʒel
koch-krût – kôle
kôle-gruobe – coloquintida
kol-phanne – kom-lich
kom-lîcheit – confectiôn
confession – convënt-kopf
convënt-müech – kôr-bischof
kôr-bistuom – körnen
corneol – korn-schütze
korn-snit – korus
kôr-vrouwe – kôt-man
kôt-mânôt – kouferîe
kouferinne – kouf-slagen
kouf-slagen – krage1
krage2 – krâm-wërc
krâm-zol – cras
kraspeln – crêdenzen
crêdenzen – kreiʒ-gengel
kreiʒ-lîche – krette
krettelîn – krieg-büechlîn
kriege – kringeleht
kringen – krispeln
krispel-wæhe – kristen-mensche
kristen-name – kriutelich
kriutelîn – kriuz-reste-tac
kriuz-sâme – kropfeht
kröpfelîn – krucke-stap
krude – kruppel
krûs – krût-leffel
krût-lêhen – kuchen-gëlt
kuchen-geræte – küe-gras
küel-brunne – kulken
küllinc – Kumenîe
kumer – künden
künden – künigelîn2
künigelînchen – kunrieren
cuns – künt-oven
kunt-phenninc – kuo-mûl
kuone-zorn – kuppeln
kuppel-seil – kürne
kürne – kur-vürst-lich
kür-warter – küssen-lich
küssen-lîche – kützel-diep
kützel-guomen – cytrinus
|
klobe-louch stM. MWV
kloben swV. (1) MWV
klobe-slîche? swM. MWV
klobe-wurst stF. (2) MWV
klobunge stF. MWV
klockehamer stM.
klocken swV. (1) MWV
klocker stM.
klopf stM. (1) MWV
klopf-an stN. MWV
klopfære stM. (1) MWV
klopfel stM. (1) MWV
klopfelîn stN. MWV
klopfelîns-naht stF. MWV
klöpfel-tranc Subst. MWV
klopfen stN. MWV
klopfen swV. (55) MWV
klopfunge stF. (1) MWV
klôse swF. (13) MWV
klôsen swV. MWV
klôsenære stM. (5) MWV
klôsenærinne stF. (3) MWV
klôsene swF. MWV
klôsenen swV. (1) MWV
klôsenen-vrouwe swF. MWV
klôsentür stF.
klôse– -
klôster stN. (117) MWV
klôster-ambet stN.
klôster-âme swM. MWV
klôster-brôt stM. MWV
klôster-bruoder stM. MWV
klôster-eimer stM. MWV
klôster-gesinde stN. MWV
klôster-giege swM. MWV
klôster-guot stN. MWV
klôster-halp Adv. MWV
klôster-hërre swM. MWV
klôster-hof stM. (1) MWV
klôster-hunt stM. MWV
klôster-kint stN. MWV
klôster-kirche F. MWV
klôster-kleit stN. MWV
klôster-knappe swM. MWV
klôster-knëht stM. MWV
klôster-lëben stN. (2) MWV
klôsterlêhen stN.
klôster-lêr stF. MWV
klôster-lich Adj. (3) MWV
klôsterlîn stN. (2) MWV |
