k – kafse
kafselîn – kalc-menger
kalc-mëʒʒer – kaln
calof – camêliôn
Camelot – kamer-slange
kamer-stap – kampf-rëht
kampf-rëhten – kânic
caniculata – kanz-wagen
kaos – käppelîn2
kappellân – karbalierunge
karbûn – Karlinge
Karlingen – kar-spüelen
karst – kæse-kamer
kæse-kar – kastëlle-dach
kastëllîn – katzen-gebët
katzen-gestalt – kebes-isch (?)
kebes-kint – kein-visch
keiser – kël-giric
kël-gîte – këln-müle
këlre – kemerische
kemerlîn – kenne-schaft
kennunge – kerkern
kennunge stF.
ken-sam Adj.
kensterlîn stN.
kentelîn stN.
kent-lich Adj.
kentnisse stF.
kenwortekeit stF.
kenzen swV.
kepchîn stN.
kepfære stM.
kepfen swV.
keppechîn stN.
keppeler Subst.
keppelîn stN.
keppëlîn stN.
keppel-snit stM.
kêr stM.
kera Interj.
kerach stN.
kêrære stM.
ceratum n
kërb-axt stF.
kërbe swF.
kerbe swF.
kërbele F.
kërbelîn stN.
kërben swV.
ker-bëseme swM.
kërbe-stoc stM.
kërb-holz stN.
kërchen stV.
kerc-lich Adj.
kërden swV.
kêre Adj.
kêre stF.
kêre swM.
kêren stN.
kêren swV.
keren swV.
kerenter stM.
kerge stF.
kergel Subst.
kergen swV.
kergen swV.
cerifolium
kerkære stM.
kerkeltor stN.
kerker-haft Adj.
kerker-hûs stN.
kerkern swV.
kerker-stein – kerrelîn
kerren – kerze-tac
kerze-wîhe – ketzeln
ketzer – keʒʒel-hâke
keʒʒel-hant-wërc – kiel-kemenâte
kiel-meister – cimolea
kin – kindisch-lich
kînen – kint-ver-tuoærinne
kint-weinunge – kirchenære
kirchen-bot – kirch-guot
kirch-halde – kirch-vrîunge
kirch-wahte – kittel-gewant
kittelîn – kiuten2
kiuwe – klâfter-wît
klaftic – klage-vüerære
klage-wandel – klâre
klære – klëberic
klëbe-rîm – kleider
kleiderchîn – klein-schüʒʒic
kleinshabere – klenze
klëp – klingelen
klingeler – klobunge
klockehamer – klôstermâz
klôster-meier – kloz-milch
klû – kluoge
kluogen – knappe-lich
knappelîn – knët-stuol
knët-troc – kniuwelen
kniuwelîn – knospel
knospel – coatisch
Coatras – koch-maget
kochman – kole-meise
kolen-mâʒ – kol-rouch
kol-sac – kommentiurs-in-sigel
commenturer – confiteor
conformieren – convënt-vrouwe
convers-bruoder – cordieren
korduwân – korn-gëlt
korn-götinne – kornunge
korn-un-gëlt – kôscher
kôse – kôt-vleisch
kotze – kouf-gerihte
kouf-guot – koufunge
kouf-vart – kræjen
kræjen-nest – kranc-heit
kranc-lich – kratzeln
kratzen – kreftelîche
krefte-lîchen – krempfen
krempic – kribeln
krichelîn? – krieg-lant
krieg-louf – kripf-zan
krippe – krist-bühse
krist-burt – krist-formelich
krist-förmic – kriuze-bruoder
kriuze-ganc – krocanier
kroch – krot
krote – krumbe
krümbe – krûsp
krûspe – krût-wurz
krût-zëhende – kuchen-register
kuchen-schrîber – küe-mûl
küene – kumber-hëlfe
kumberic – kumpanjûn
kumpas – künftic-lich
künftigære – kuniges-sun
küniges-vogel – kunst-haft
künstic – künzen
kuo – kupfen
kupfer – kürbiz-wurz
kürbler – kürsener-knabe
kürsener-knëht – kurzieren
kurz-lich – kûte1
kûte2 – cyprinum
cyprisch – cytrinus
|
kennunge stF. MWV
ken-sam Adj. MWV
kensterlîn stN. MWV
kentelîn stN.
kent-lich Adj. (1) MWV
kentnisse stF.
kenwortekeit stF.
kenzen swV. MWV
kepchîn stN.
kepfære stM.
kepfen swV. MWV
keppechîn stN. MWV
keppeler Subst.
keppelîn stN. (2)
keppëlîn stN.
keppel-snit stM. MWV
kêr stM. (23) MWV
kera Interj.
kerach stN. MWV
kêrære stM. (1) MWV
ceratum n (1)
kërb-axt stF.
kërbe swF. MWV
kerbe swF.
kërbele F.
kërbelîn stN. (1) MWV
kërben swV. (4) MWV
ker-bëseme swM. MWV
kërbe-stoc stM. MWV
kërb-holz stN. MWV
kërchen stV. MWV
kerc-lich Adj. (3) MWV
kërden swV. (1) MWV
kêre Adj.
kêre stF. (67) MWV
kêre swM.
kêren stN. (3) MWV
kêren swV. (1486) MWV
keren swV.
kerenter stM. (1) MWV
kerge stF. (36) MWV
kergel Subst. (1) MWV
kergen swV.
kergen swV.
cerifolium (1)
kerkære stM.
kerkeltor stN.
kerker-haft Adj. MWV
kerker-hûs stN. MWV
kerkern swV. (4) MWV |
