k – kafse
kafselîn – kalc-menger
kalc-mëʒʒer – kaln
calof – camêliôn
Camelot – kamer-slange
kamer-stap – kampf-rëht
kampf-rëhten – kânic
caniculata – kanz-wagen
kaos – käppelîn2
kappellân – karbalierunge
karbûn – Karlinge
Karlingen – kar-spüelen
karst – kæse-kamer
kæse-kar – kastëlle-dach
kastëllîn – katzen-gebët
katzen-gestalt – kebes-isch (?)
kebes-kint – kein-visch
keiser – kël-giric
kël-gîte – këln-müle
këlre – kemerische
kemerlîn – kenne-schaft
kennunge – kerkern
kennunge stF.
ken-sam Adj.
kensterlîn stN.
kentelîn stN.
kent-lich Adj.
kentnisse stF.
kenwortekeit stF.
kenzen swV.
kepchîn stN.
kepfære stM.
kepfen swV.
keppechîn stN.
keppeler Subst.
keppelîn stN.
keppëlîn stN.
keppel-snit stM.
kêr stM.
kera Interj.
kerach stN.
kêrære stM.
ceratum n
kërb-axt stF.
kërbe swF.
kerbe swF.
kërbele F.
kërbelîn stN.
kërben swV.
ker-bëseme swM.
kërbe-stoc stM.
kërb-holz stN.
kërchen stV.
kerc-lich Adj.
kërden swV.
kêre Adj.
kêre stF.
kêre swM.
kêren stN.
kêren swV.
keren swV.
kerenter stM.
kerge stF.
kergel Subst.
kergen swV.
kergen swV.
cerifolium
kerkære stM.
kerkeltor stN.
kerker-haft Adj.
kerker-hûs stN.
kerkern swV.
kerker-stein – kerrelîn
kerren – kerze-tac
kerze-wîhe – ketzeln
ketzer – keʒʒel-hâke
keʒʒel-hant-wërc – kiel-kemenâte
kiel-meister – kimm-îsen
cimolea – kindisch-heit
kindisch-lich – kint-ver-tilgerîn
kint-ver-tuoærinne – kirchenamman
kirchenære – kirchgrabe
kirch-guot – kirch-volc
kirch-vrîunge – kitelîn
citrinum – kiuten1
kiuten2 – klâftern
klâfter-snuor – klage-twanc
klage-vogel – klâr
klâre – klëbergaʒʒe
klëberic – kleibunge
kleib-zwëc – klein-öuge?
klein-phenninc – klënster
klën-want – klingære
klinge – klöbelîn
klobe-louch – klôsterlîn
klôster-liute – klœʒelîn
klœʒen – kluoc-heit
kluoc-lich – knacken
knaffen – kneppischen
knëtærinne – knisten
knistunge – knorzen
knorzic – knütze
knutzen – koch-keʒʒel
koch-krût – kôle
kôle-gruobe – coloquintida
kol-phanne – kom-lich
kom-lîcheit – confectiôn
confession – convënt-kopf
convënt-müech – kôr-bischof
kôr-bistuom – körnen
corneol – korn-schütze
korn-snit – korus
kôr-vrouwe – kôt-man
kôt-mânôt – kouferîe
kouferinne – kouf-slagen
kouf-slagen – krage1
krage2 – krâm-wërc
krâm-zol – cras
kraspeln – crêdenzen
crêdenzen – kreiʒ-gengel
kreiʒ-lîche – krette
krettelîn – krieg-büechlîn
kriege – kringeleht
kringen – krispeln
krispel-wæhe – kristen-mensche
kristen-name – kriutelich
kriutelîn – kriuz-reste-tac
kriuz-sâme – kropfeht
kröpfelîn – krucke-stap
krude – kruppel
krûs – krût-leffel
krût-lêhen – kuchen-gëlt
kuchen-geræte – küe-gras
küel-brunne – kulken
küllinc – Kumenîe
kumer – künden
künden – künigelîn2
künigelînchen – kunrieren
cuns – künt-oven
kunt-phenninc – kuo-mûl
kuone-zorn – kuppeln
kuppel-seil – kürne
kürne – kur-vürst-lich
kür-warter – küssen-lich
küssen-lîche – kützel-diep
kützel-guomen – cytrinus
|
kennunge stF. MWV
ken-sam Adj. MWV
kensterlîn stN. MWV
kentelîn stN.
kent-lich Adj. (1) MWV
kentnisse stF.
kenwortekeit stF.
kenzen swV. MWV
kepchîn stN.
kepfære stM.
kepfen swV. MWV
keppechîn stN. MWV
keppeler Subst.
keppelîn stN. (2)
keppëlîn stN.
keppel-snit stM. MWV
kêr stM. (23) MWV
kera Interj.
kerach stN. MWV
kêrære stM. (1) MWV
ceratum n (1)
kërb-axt stF.
kërbe swF. MWV
kerbe swF.
kërbele F.
kërbelîn stN. (1) MWV
kërben swV. (4) MWV
ker-bëseme swM. MWV
kërbe-stoc stM. MWV
kërb-holz stN. MWV
kërchen stV. MWV
kerc-lich Adj. (3) MWV
kërden swV. (1) MWV
kêre Adj.
kêre stF. (67) MWV
kêre swM.
kêren stN. (3) MWV
kêren swV. (1482) MWV
keren swV.
kerenter stM. (1) MWV
kerge stF. (36) MWV
kergel Subst. (1) MWV
kergen swV.
kergen swV.
cerifolium (1)
kerkære stM.
kerkeltor stN.
kerker-haft Adj. MWV
kerker-hûs stN. MWV
kerkern swV. (4) MWV |
