m – mage
mâge – mage-zoge
mage-zoge – Mainz
mæjen – mal-gast
mal-gëlt – malz–
mal-zan – mandel-blüete
mandel-bône – manger
mangerîe – maniger-hande
maniger-leie – mannes-guot
maniger-leie Adj.
maniger-leien swV.
maniger-parte Adv.
maniger-slahte Adj.
maniger-stunt Adv.
maniger-wëgen Adv.
maniger-wîs Adv.
maniges Adv.
manikel stF.
mæninne F.
manipel stN.
manipulum n
mænisch Adj.
manisse stFN.
man-kraft stF.
man-künne stN.
man-lêhen stN.
man-lêhen-buoch stN.
man-lich1 Adj.
manlîch stN.
mân-lich Adj.
man-lich2 Adj.
man-lîche Adv.
man-lîcheit stF.
manlieren? swV.
man-lôs Adj.
man-mâc stM.
man-mæʒic Adj.
man-muot stM.
manna Subst.
manna-brôt stN.
manna-smac stM.
manne-bilde stN.
manne-gelîch s_prn
manne-gelîche Adv.
manne-houwet stM.
manne-jâr-zal stF.
manne-klôster stN.
manne-lîch Adj.
manne-lîch s_prn
manne-mât stnf
mannen swV.
mannen-mantel stM.
mannen-sieche swM.
mannes-bilde stN.
mannes-bruoder stM.
manneschaft stF.
mannes-geslëhte stN.
mannes-geziugelîn stN.
mannes-guot stN.
mannes-halp – man-sleger
man-slegic – mar
mar – mære
mære – market-man
market-mære – mær-sagen
mær-sagen – marter-var
marter-wëc – mast-phenninc
mast-schaft – mauroche
Mautern – maʒ-lôs
maʒ-lôse – megede-kint
megede tanz – meien-kranz
meienlich – meie-schaffe
meie-vogel – meinec-lîchen1
meinec-lîchen2 – mein-tæter
mein-tât-lich – meister-kunst
meister-lich – mei-wurm
meiʒ – mël-dunst
mele – melzære
melzelære – men-îsen
menkelære – menschen-ouge
menschen-përsône – mer
meral – merinne
merisch – mërôt
mer-phert – mer-tier
mer-tierisch – merzener
merzen-gewërf – messinc-meister
messincrot – metten-lich
metten-stërne – mëʒʒære
mëʒʒære-lôn – michel-müetic
michel-redec – milch
milch-born – milte
milte – mîn-halp
mîn-heit – minne-dorn
minne-druc – minne-liet
minne-lîm – minnen-slac
minnen-solt – minne-samec-lich
minne-sam-lîche – minne-veige
minne-vingerlîn – minzen-waʒʒer
mîol – mischen
mischen-art – missec-licheit
misse-dâht – misse-handelære
misse-handeln – misse-lücken
misse-lût – misse-tætic
misse-tætiger – misse-wendec
misse-wendec – mistunge
mist-würmelîn – mite-gengel
mite-genieʒe – mite-knëht
mite komen – mite-sam
mite-same – mite-volge
mite volgen – mittagelich
mittages – mittel-rinte
mittels – mitterunge
mittervaste – Mîʒenære
Mîʒen-lant – monedula
monester – môre
mœre – morgen-vrist
morgen-vroit – mortære2
mortære1 – mort-lich
mort-lîche – möstelîn
mosteln – müedunge
müeje – mügen
mügen – mûl-guot
mül-hac – mûl-slac
mül-stadel – munde
mündec1 – Munster Roal
münster-türe – münzer-knappe
münzer-knëht – muos-teilen
muos-wërc – muoter-swëster
muoter-swîn – muot-willigen
muot-williger – mûr-houbet
mûr-hüeter – murwe-lîche
mürwen – mûskünic
mûs-lîchen – mutzic
mûʒære – myrre
|
maniger-leie Adj. (21) MWV
maniger-leien swV. MWV
maniger-parte Adv. (1) MWV
maniger-slahte Adj. (49) MWV
maniger-stunt Adv. (14) MWV
maniger-wëgen Adv. (1) MWV
maniger-wîs Adv. (45) MWV
maniges Adv. (3) MWV
manikel stF. (9) MWV
mæninne F. (16) MWV
manipel stN. (1)
manipulum n (5)
mænisch Adj. MWV
manisse stFN. MWV
man-kraft stF. (9) MWV
man-künne stN. (40) MWV
man-lêhen stN. (1) MWV
man-lêhen-buoch stN. MWV
man-lich1 Adj. (322) MWV
manlîch stN. MWV
mân-lich Adj. MWV
man-lich2 Adj.
man-lîche Adv. (22) MWV
man-lîcheit stF. (3) MWV
manlieren? swV. MWV
man-lôs Adj. MWV
man-mâc stM. MWV
man-mæʒic Adj. MWV
man-muot stM.
manna Subst. (42) MWV
manna-brôt stN. MWV
manna-smac stM. (1) MWV
manne-bilde stN. MWV
manne-gelîch s_prn (106) MWV
manne-gelîche Adv. (1)
manne-houwet stM. MWV
manne-jâr-zal stF. MWV
manne-klôster stN. MWV
manne-lîch Adj. (2) MWV
manne-lîch s_prn (2)
manne-mât stnf MWV
mannen swV. (15) MWV
mannen-mantel stM. MWV
mannen-sieche swM. MWV
mannes-bilde stN. MWV
mannes-bruoder stM.
manneschaft stF.
mannes-geslëhte stN. MWV
mannes-geziugelîn stN. (2) MWV
mannes-guot stN. |
