m – mage
mâge – mage-zoge
mage-zoge – Mainz
mæjen – mal-gast
mal-gëlt – malz–
mal-zan – mandel-blüete
mandel-bône – manger
mangerîe – maniger-hande
maniger-leie – mannes-guot
mannes-halp – man-sleger
man-slegic – mar
mar – mære
mære – market-man
market-mære – mær-sagen
mær-sagen – marter-var
marter-wëc – mast-phenninc
mast-schaft – mauroche
Mautern – maʒ-lôs
maʒ-lôse – megede-kint
megede tanz – meien-kranz
megede tanz M.
megedic Adj.
mege-distel stM.
megelech stN.
megelîn stN.
megen-âbent stM.
Megenberg
megenen swV.
megere stF.
megeren swV.
megerunge stF.
megetlach stN.
mehele stF.
mehelen swV.
mehelstrâze stF.
mehnîe stF.
mehtic Adj.
mehtic-heit stF.
mehtic-lich Adj.
mehticlîche Adv.
mehtige Adv.
mehtigen swV.
meht-lîche Adv.
meidechîn stN.
meidel stN.
meidem stM.
meidenen swV.
meider stM.
mei-dinc stN.
meie swM.
meien swV.
meien-âbent stM.
meien-anger stM.
meien-anke swM.
meien-bære Adj.
meien-bat stN.
meien-bërnde Part.-Adj.
meien-bëte stF.
meien-blat stN.
meien-blic stM.
meien-bluome mf
meien-bluot stF.
meien-dach stN.
meien-garte swM.
meien-gedinge stN.
meien-gerihte stN.
meien-glast stM.
meien-huon stN.
meien-insele swF.
meien-kranz stM.
meienlich – meie-schaffe
meie-vogel – meinec-lîchen1
meinec-lîchen2 – mein-tæter
mein-tât-lich – meister-kunst
meister-lich – mei-wurm
meiʒ – mël-dunst
mele – melzære
melzelære – men-îsen
menkelære – menschen-ouge
menschen-përsône – mer
meral – merinne
merisch – mërôt
mer-phert – mer-tier
mer-tierisch – merzener
merzen-gewërf – messinc-meister
messincrot – metten-lich
metten-stërne – mëʒʒære
mëʒʒære-lôn – michel-müetic
michel-redec – milch
milch-born – milte
milte – mîn-halp
mîn-heit – minne-dorn
minne-druc – minne-liet
minne-lîm – minnen-slac
minnen-solt – minne-samec-lich
minne-sam-lîche – minne-veige
minne-vingerlîn – minzen-waʒʒer
mîol – mischen
mischen-art – missec-licheit
misse-dâht – misse-handelære
misse-handeln – misse-lücken
misse-lût – misse-tætic
misse-tætiger – misse-wendec
misse-wendec – mistunge
mist-würmelîn – mite-gengel
mite-genieʒe – mite-knëht
mite komen – mite-sam
mite-same – mite-volge
mite volgen – mittagelich
mittages – mittel-rinte
mittels – mitterunge
mittervaste – Mîʒenære
Mîʒen-lant – monedula
monester – môre
mœre – morgen-vrist
morgen-vroit – mortære2
mortære1 – mort-lich
mort-lîche – möstelîn
mosteln – müedunge
müeje – mügen
mügen – mûl-guot
mül-hac – mûl-slac
mül-stadel – munde
mündec1 – Munster Roal
münster-türe – münzer-knappe
münzer-knëht – muos-teilen
muos-wërc – muoter-swëster
muoter-swîn – muot-willigen
muot-williger – mûr-houbet
mûr-hüeter – murwe-lîche
mürwen – mûskünic
mûs-lîchen – mutzic
mûʒære – myrre
|
megede tanz M.
megedic Adj. (1) MWV
mege-distel stM. MWV
megelech stN. (1) MWV
megelîn stN. (1) MWV
megen-âbent stM.
Megenberg (3)
megenen swV. (5) MWV
megere stF. MWV
megeren swV. (3) MWV
megerunge stF. MWV
megetlach stN. MWV
mehele stF. (3) MWV
mehelen swV. (10) MWV
mehelstrâze stF.
mehnîe stF. MWV
mehtic Adj. (79) MWV
mehtic-heit stF. (1) MWV
mehtic-lich Adj. (1) MWV
mehticlîche Adv. MWV
mehtige Adv. (2) MWV
mehtigen swV. MWV
meht-lîche Adv. MWV
meidechîn stN. MWV
meidel stN. MWV
meidem stM. (13) MWV
meidenen swV. (1) MWV
meider stM. MWV
mei-dinc stN. MWV
meie swM. (279) MWV
meien swV. (4) MWV
meien-âbent stM. MWV
meien-anger stM. MWV
meien-anke swM. MWV
meien-bære Adj. (1) MWV
meien-bat stN. MWV
meien-bërnde Part.-Adj. MWV
meien-bëte stF. MWV
meien-blat stN. (1) MWV
meien-blic stM. MWV
meien-bluome mf MWV
meien-bluot stF. (5) MWV
meien-dach stN. MWV
meien-garte swM. (3) MWV
meien-gedinge stN. MWV
meien-gerihte stN. MWV
meien-glast stM. (1) MWV
meien-huon stN. MWV
meien-insele swF. MWV
meien-kranz stM. (1) MWV |
