m – mage
mâge – mage-zoge
mage-zoge – Mainz
mæjen – mal-gast
mal-gëlt – malz–
mal-zan – mandel-blüete
mandel-bône – manger
mangerîe – maniger-hande
maniger-hande – mannes-geziugelîn
mannes-guot – man-slahtunge
man-slahunge – man-zît
man-zîtic – marc-vade
marc-vuoter – mær-haft
marien-rôse – markîs
marktes-rëht – martelîen
martel-pîn – marwen-lit
marzel – mateblez
mate-meier – maʒalter-blat
maʒalter-boum – mechele
mecheler – megerunge
megetlach – meien-schîn
meien-site – Meilanz
meil-banc – meinel
meinen – meir
meinen stN.
meinen1 swV.
meinen3 swV.
meinen2 swV.
meines Adv.
meine-wëc stM.
mein-gewelde stN.
mein-heit1 stF.
mein-heit2 stF.
mein-huor stN.
mein-kouf stM.
mein-lich adj
mein-lîche Adv.
meinlîche Adv.
mein-merke stF.
mein-merke stN.
meinoht Adj.
mein-rât stM.
mein-ræte Adj.
mein-rede stF.
mein-rîche Adj.
mein-same stF.
mein-samen swV.
mein-sam-keit stF.
mein-sprâche stF.
mein-stâle F.(?)
mein-strenge Adj.
mein-swer stM.
mein-swerære stM.
mein-swere swM.
mein-swern stN.
mein-swern stV.
mein-swüere swM.
mein-swüerec Adj.
mein-swuor stM.
mein-swuor-list stM.
mein-tac stM.
mein-tât stF.
mein-tæte Adj.
meintæte swM.
mein-tætec Adj.
mein-tætec-lîchen Adv.
mein-tæter stM.
mein-tât-lich Adj.
meinunge stF.
mein-verlor stM.
mein-vol Adj.
mein-worhte swM.
mein-zunge swF.
meir F.
mei-rëht – meister-lôn
meister-lôs – meiʒel-wunde
meiʒen – melissen-waʒʒer
Melk – memmendic-heit
memorialis – menkelen
menkel-hûs – menschen-rucke
menschen-schîn – mêr
meral – Meridien-lant
merîdiês – mer-muschel
mërn – mer-swërt
mer-swîn – mërze-man
mërzen – messîn
Messîn – metten
metten (?) – mëʒlîn
mëʒ-lîne – michelen
michel-geræte – miet-man
miet-nëmer – mîle2
mîlen – min
mîn – minne-bürnende
minne-büschel – minne-lîche
minne-lîcheit – minnen-schar
minnen-schilt – minne-sælec-heit
minne-sam – minne-trit
minne-trût – minniclîche
minnic-lîcheit – mirtel-ber
mirtel-boum – misse
misse-ahten – misse-gihtic
misse-gloube – misse-kleit
misse-komen – misse-schiht
misse-schrîben – misse-varwe
misse-vellic – mist-grape
mist-gruobe – mite-gân
mite gân – mite-hëllende
mite-hëller – mite-redec
mite-reden – mite teilen
miteteil-haftic – mite-würkærinne
miteʒ – mittel-lich
mittel-lôs – mitten-künne
mitten-tac – miuselîn
miuse-loch – molken-slûch
molken-topf – môraʒ
mörche – morgen-këller
morgen-kluc – môrlîn
môr-liute – mort-gelîche
mort-gërnde – mort-slac
mort-slange – mûche
mûcheime – müeterîn
müeter-lich – mûl-affe
mül-ahe – mül-korn
mûl-korp – multer
multer – munder
munder – munt-bor
muntbor-rëht – münz-kamerære
münz-laube – muote
muotec – muot-gelust
muot-gelüste – muoʒen
muoʒ-ganc – murilegus
mûrîn – murzelinc
murzeln – mûs-lîchen
mûs-ôre – mutzen2
mutzen-gras – myrre
|
meinen stN. (10) MWV
meinen1 swV. (551) MWV
meinen3 swV. MWV
meinen2 swV.
meines Adv. MWV
meine-wëc stM. MWV
mein-gewelde stN. MWV
mein-heit1 stF. MWV
mein-heit2 stF. MWV
mein-huor stN.
mein-kouf stM. MWV
mein-lich adj MWV
mein-lîche Adv. (1) MWV
meinlîche Adv. MWV
mein-merke stF. MWV
mein-merke stN. MWV
meinoht Adj.
mein-rât stM. (2) MWV
mein-ræte Adj. (1) MWV
mein-rede stF.
mein-rîche Adj. MWV
mein-same stF. MWV
mein-samen swV. MWV
mein-sam-keit stF. (1) MWV
mein-sprâche stF. MWV
mein-stâle F.(?)
mein-strenge Adj. MWV
mein-swer stM. MWV
mein-swerære stM. MWV
mein-swere swM. MWV
mein-swern stN. MWV
mein-swern stV. (1) MWV
mein-swüere swM. (1) MWV
mein-swüerec Adj. MWV
mein-swuor stM. (2) MWV
mein-swuor-list stM. (1) MWV
mein-tac stM.
mein-tât stF. (23) MWV
mein-tæte Adj. MWV
meintæte swM. (1) MWV
mein-tætec Adj. (10) MWV
mein-tætec-lîchen Adv. MWV
mein-tæter stM. (1) MWV
mein-tât-lich Adj.
meinunge stF. (74) MWV
mein-verlor stM.
mein-vol Adj. MWV
mein-worhte swM. (2) MWV
mein-zunge swF. MWV
meir F. (1) |
