m – mage
mâge – mage-zoge
mage-zoge – Mainz
mæjen – mal-gast
mal-gëlt – malz–
mal-zan – mandel-blüete
mandel-bône – manger
mangerîe – maniger-hande
maniger-hande – mannes-geziugelîn
mannes-guot – man-slahtunge
man-slahunge – man-zît
man-zîtic – marc-vade
marc-vuoter – mær-haft
marien-rôse – markîs
marktes-rëht – martelîen
martel-pîn – marwen-lit
marzel – mateblez
mate-meier – maʒalter-blat
maʒalter-boum – mechele
mecheler – megerunge
megetlach – meien-schîn
meien-site – Meilanz
meil-banc – meinel
meinen – meir
mei-rëht – meister-lôn
meister-lôs – meiʒel-wunde
meiʒen – melissen-waʒʒer
Melk – memmendic-heit
memorialis – menkelen
menkel-hûs – menschen-rucke
menschen-schîn – mêr
meral – Meridien-lant
merîdiês – mer-muschel
mërn – mer-swërt
mer-swîn – mërze-man
mërzen – messîn
Messîn – metten
metten (?) – mëʒlîn
mëʒ-lîne – michelen
michel-geræte – miet-man
miet-nëmer – mîle2
mîlen – min
mîn – minne-bürnende
minne-büschel – minne-lîche
minne-lîcheit – minnen-schar
minnen-schilt – minne-sælec-heit
minne-sam – minne-trit
minne-trût – minniclîche
minnic-lîcheit – mirtel-ber
mirtel-boum – misse
misse-ahten – misse-gihtic
misse-gloube – misse-kleit
misse-komen – misse-schiht
misse-schrîben – misse-varwe
misse-vellic – mist-grape
mist-gruobe – mite-gân
mite gân – mite-hëllende
mite-hëller – mite-redec
mite-reden – mite teilen
miteteil-haftic – mite-würkærinne
miteʒ – mittel-lich
mittel-lôs – mitten-künne
mitten-tac – miuselîn
miuse-loch – molken-slûch
molken-topf – môraʒ
mörche – morgen-këller
morgen-kluc – môrlîn
môr-liute – mort-gelîche
mort-gërnde – mort-slac
mort-slange – mûche
mûcheime – müeterîn
müeter-lich – mûl-affe
müeter-lich Adj.
müeter-lîcheit stF.
müeterlîn stN.
müeʒec Adj.
müeʒec Adv.
müeʒec-ganc stM.
müeʒec-gengel stM.
müeʒec-genger stM.
müeʒec-heit stF.
müeʒegære stM.
müeʒegen swV.
müeʒen V.
müeʒen1 swV.
müeʒen2 swV.
müeʒ-gêer stM.
müeʒ-genge swM.
müeʒic-lich Adj.
müezlich Adj.
müffel stN.
müffelîn stN.
muffeln swV.
müffeln swV.
muffen swV.
müge stF.
mügede stF.
mugel Subst.
müge-lich Adj.
müge-lîche stF.
müge-lîcheit stF.
müge-lôs Adj.
müge-lôse stF.
mügen V.
mügen stN.
mûgen swV.
mugende Part.-Adj.
mugent stF.
mugent stN.
mugent-heit stF.
mugentic Adj.
mugent-lich Adj.
mugent-rât stM.
mügic Adj.
muglære Subst.
muht stF.
mukalî s?
mül F.
mûl stM.
mûl stN.
mül-acker stM.
mûl-affe swM.
mül-ahe – mül-korn
mûl-korp – multer
multer – munder
munder – munt-bor
muntbor-rëht – münz-kamerære
münz-laube – muote
muotec – muot-gelust
muot-gelüste – muoʒen
muoʒ-ganc – murilegus
mûrîn – murzelinc
murzeln – mûs-lîchen
mûs-ôre – mutzen2
mutzen-gras – myrre
|
müeter-lich Adj. (53) MWV
müeter-lîcheit stF. MWV
müeterlîn stN. (2) MWV
müeʒec Adj. (49) MWV
müeʒec Adv. (1) MWV
müeʒec-ganc stM. MWV
müeʒec-gengel stM. (1) MWV
müeʒec-genger stM. (1) MWV
müeʒec-heit stF. (22) MWV
müeʒegære stM. (1) MWV
müeʒegen swV. (5) MWV
müeʒen V. (3661) MWV
müeʒen1 swV. MWV
müeʒen2 swV. MWV
müeʒ-gêer stM. MWV
müeʒ-genge swM. MWV
müeʒic-lich Adj.
müezlich Adj.
müffel stN. MWV
müffelîn stN. MWV
muffeln swV.
müffeln swV.
muffen swV. (2) MWV
müge stF. (5) MWV
mügede stF. MWV
mugel Subst. MWV
müge-lich Adj. (74) MWV
müge-lîche stF. (4) MWV
müge-lîcheit stF. (15) MWV
müge-lôs Adj. MWV
müge-lôse stF. MWV
mügen V. (5664) MWV
mügen stN. (2) MWV
mûgen swV. MWV
mugende Part.-Adj. (3) MWV
mugent stF. (22) MWV
mugent stN.
mugent-heit stF. (11) MWV
mugentic Adj. MWV
mugent-lich Adj. MWV
mugent-rât stM. (1) MWV
mügic Adj. MWV
muglære Subst. (1)
muht stF.
mukalî s? (1) MWV
mül F. (35) MWV
mûl stM. (54) MWV
mûl stN. (19) MWV
mül-acker stM.
mûl-affe swM. MWV |
