m – mage
mâge – mage-zoge
mage-zoge – Mainz
mæjen – mal-gast
mal-gëlt – malz–
mal-zan – mandel-blüete
mandel-bône – manger
mangerîe – maniger-hande
maniger-leie – mannes-guot
mannes-halp – man-sleger
man-slegic – mar
mar – mære
mære – market-man
market-mære – mær-sagen
mær-sagen – marter-var
marter-wëc – mast-phenninc
mast-schaft – mauroche
Mautern – maʒ-lôs
maʒ-lôse – megede-kint
megede tanz – meien-kranz
meienlich – meie-schaffe
meie-vogel – meinec-lîchen1
meinec-lîchen2 – mein-tæter
mein-tât-lich – meister-kunst
meister-lich – mei-wurm
meiʒ – mël-dunst
mele – melzære
melzelære – men-îsen
menkelære – menschen-ouge
menschen-përsône – mer
meral – merinne
merisch – mërôt
mer-phert – mer-tier
mer-tierisch – merzener
merzen-gewërf – messinc-meister
messincrot – metten-lich
metten-stërne – mëʒʒære
mëʒʒære-lôn – michel-müetic
michel-redec – milch
milch-born – milte
milte – mîn-halp
mîn-heit – minne-dorn
minne-druc – minne-liet
minne-lîm – minnen-slac
minnen-solt – minne-samec-lich
minne-sam-lîche – minne-veige
minne-vingerlîn – minzen-waʒʒer
mîol – mischen
mischen-art – missec-licheit
misse-dâht – misse-handelære
misse-handeln – misse-lücken
misse-lût – misse-tætic
misse-tætiger – misse-wendec
misse-wendec – mistunge
mist-würmelîn – mite-gengel
mite-genieʒe – mite-knëht
mite komen – mite-sam
mite-same – mite-volge
mite volgen – mittagelich
mittages – mittel-rinte
mittels – mitterunge
mittervaste – Mîʒenære
Mîʒen-lant – monedula
monester – môre
mœre – morgen-vrist
morgen-vroit – mortære2
mortære1 – mort-lich
mort-lîche – möstelîn
mosteln – müedunge
müeje – mügen
müeje stF.
müejec Adj.
müejec-heit stF.
müejen stN.
müejen swV.
müejesal stN.
müejesalic Adj.
müejunge stF.
müel stf?
müe-lich Adj.
müe-lîche stF.
müe-lîche Adv.
müemelîn stN.
müemelinc stM.
müenisse stFN.
müeselîn stN.
müetec Adj.
müetelîn stN.
müeten swV.
müeterîn Adj.
müeter-lich Adj.
müeter-lîcheit stF.
müeterlîn stN.
müeʒec Adj.
müeʒec Adv.
müeʒec-ganc stM.
müeʒec-gengel stM.
müeʒec-genger stM.
müeʒec-heit stF.
müeʒegære stM.
müeʒegen swV.
müeʒen V.
müeʒen1 swV.
müeʒen2 swV.
müeʒ-gêer stM.
müeʒ-genge swM.
müeʒic-lich Adj.
müezlich Adj.
müffel stN.
müffelîn stN.
muffeln swV.
müffeln swV.
müge stF.
mügede stF.
müge-lich Adj.
müge-lîche stF.
müge-lîcheit stF.
müge-lôs Adj.
müge-lôse stF.
mügen V.
mügen – mûl-guot
mül-hac – mûl-slac
mül-stadel – munde
mündec1 – Munster Roal
münster-türe – münzer-knappe
münzer-knëht – muos-teilen
muos-wërc – muoter-swëster
muoter-swîn – muot-willigen
muot-williger – mûr-houbet
mûr-hüeter – murwe-lîche
mürwen – mûskünic
mûs-lîchen – mutzic
mûʒære – myrre
|
müeje stF. (41) MWV
müejec Adj. (1) MWV
müejec-heit stF. (1) MWV
müejen stN. MWV
müejen swV. (338) MWV
müejesal stN. (12) MWV
müejesalic Adj. MWV
müejunge stF. MWV
müel stf? MWV
müe-lich Adj. (68) MWV
müe-lîche stF. (2) MWV
müe-lîche Adv. (8)
müemelîn stN. (3) MWV
müemelinc stM. MWV
müenisse stFN. MWV
müeselîn stN. (7) MWV
müetec Adj.
müetelîn stN. (2) MWV
müeten swV. (1) MWV
müeterîn Adj. MWV
müeter-lich Adj. (53) MWV
müeter-lîcheit stF. MWV
müeterlîn stN. (2) MWV
müeʒec Adj. (49) MWV
müeʒec Adv. (1) MWV
müeʒec-ganc stM. MWV
müeʒec-gengel stM. (1) MWV
müeʒec-genger stM. (1) MWV
müeʒec-heit stF. (22) MWV
müeʒegære stM. (1) MWV
müeʒegen swV. (5) MWV
müeʒen V. (3661) MWV
müeʒen1 swV. MWV
müeʒen2 swV. MWV
müeʒ-gêer stM. MWV
müeʒ-genge swM. MWV
müeʒic-lich Adj.
müezlich Adj.
müffel stN. MWV
müffelîn stN. MWV
muffeln swV.
müffeln swV.
müge stF. (5) MWV
mügede stF. MWV
müge-lich Adj. (74) MWV
müge-lîche stF. (4) MWV
müge-lîcheit stF. (15) MWV
müge-lôs Adj. MWV
müge-lôse stF. MWV
mügen V. (5569) MWV |
