m – mage
mâge – mage-zoge
mage-zoge – Mainz
mæjen – mal-gast
mal-gëlt – malz–
mal-zan – mandel-blüete
mandel-bône – manger
mangerîe – maniger-hande
maniger-leie – mannes-guot
mannes-halp – man-sleger
man-slegic – mar
mar – mære
mære – market-man
market-mære – mær-sagen
mær-sagen – marter-var
marter-wëc – mast-phenninc
mast-schaft – mauroche
Mautern – maʒ-lôs
maʒ-lôse – megede-kint
megede tanz – meien-kranz
meienlich – meie-schaffe
meie-vogel – meinec-lîchen1
meinec-lîchen2 – mein-tæter
mein-tât-lich – meister-kunst
meister-lich – mei-wurm
meiʒ – mël-dunst
mele – melzære
melzelære – men-îsen
menkelære – menschen-ouge
menschen-përsône – mer
meral – merinne
merisch – mërôt
mer-phert – mer-tier
mer-phert stN.
mer-phosse swF.
mer-porte swM.
mer-rabe swM.
merrätich stM.
mêrre Adj.
merren stN.
merren swV.
merresal stN.
merresalunge stF.
mer-retich stM.
mer-retich-öl stN.
mer-retich-wurzel F.
merrich stM.
mer-rint stN.
mer-ros stN.
mer-rouber stM.
mer-roubunge stF.
mer-roup stM.
merrunge stF.
mer-ruoder stN.
mer-salz stN.
mer-schal stF.
mer-schars? Subst.
mêr-schaz stM.
mer-schër swM.
mer-scherpelîn stN.
mer-schorpe swM.
mer-sê stM.
mer-semde fn
mers-halp Adv.
mer-slange swmf
mer-slunc stM.
mer-slunt stM.
mer-snëcke swM.
mer-spinne swF.
mer-stade swM.
mer-stat stF.
mer-stede stF.
mer-stërne M.
mer-stille stF.
mer-strâʒe F.
mer-sû stF.
mer-swalwe swF.
mer-swâʒ stM.
mer-swërt stN.
mer-swîn stN.
mert stMN (?)
mêr-teil stN.
mer-tier stN.
mer-tierisch – merzener
merzen-gewërf – messinc-meister
messincrot – metten-lich
metten-stërne – mëʒʒære
mëʒʒære-lôn – michel-müetic
michel-redec – milch
milch-born – milte
milte – mîn-halp
mîn-heit – minne-dorn
minne-druc – minne-liet
minne-lîm – minnen-slac
minnen-solt – minne-samec-lich
minne-sam-lîche – minne-veige
minne-vingerlîn – minzen-waʒʒer
mîol – mischen
mischen-art – missec-licheit
misse-dâht – misse-handelære
misse-handeln – misse-lücken
misse-lût – misse-tætic
misse-tætiger – misse-wendec
misse-wendec – mistunge
mist-würmelîn – mite-gengel
mite-genieʒe – mite-knëht
mite komen – mite-sam
mite-same – mite-volge
mite volgen – mittagelich
mittages – mittel-rinte
mittels – mitterunge
mittervaste – Mîʒenære
Mîʒen-lant – monedula
monester – môre
mœre – morgen-vrist
morgen-vroit – mortære2
mortære1 – mort-lich
mort-lîche – möstelîn
mosteln – müedunge
müeje – mügen
mügen – mûl-guot
mül-hac – mûl-slac
mül-stadel – munde
mündec1 – Munster Roal
münster-türe – münzer-knappe
münzer-knëht – muos-teilen
muos-wërc – muoter-swëster
muoter-swîn – muot-willigen
muot-williger – mûr-houbet
mûr-hüeter – murwe-lîche
mürwen – mûskünic
mûs-lîchen – mutzic
mûʒære – myrre
|
mer-phert stN. MWV
mer-phosse swF. MWV
mer-porte swM. MWV
mer-rabe swM. (2) MWV
merrätich stM. MWV
mêrre Adj. (1) MWV
merren stN. MWV
merren swV. (7) MWV
merresal stN. MWV
merresalunge stF.
mer-retich stM. (9) MWV
mer-retich-öl stN. (1)
mer-retich-wurzel F.
merrich stM. MWV
mer-rint stN. (9) MWV
mer-ros stN. MWV
mer-rouber stM. MWV
mer-roubunge stF. MWV
mer-roup stM. MWV
merrunge stF. MWV
mer-ruoder stN. MWV
mer-salz stN. MWV
mer-schal stF. MWV
mer-schars? Subst. MWV
mêr-schaz stM. MWV
mer-schër swM. (3) MWV
mer-scherpelîn stN. MWV
mer-schorpe swM. MWV
mer-sê stM. MWV
mer-semde fn MWV
mers-halp Adv. MWV
mer-slange swmf (3) MWV
mer-slunc stM. MWV
mer-slunt stM. MWV
mer-snëcke swM. (7) MWV
mer-spinne swF. (3) MWV
mer-stade swM. MWV
mer-stat stF. (1) MWV
mer-stede stF. MWV
mer-stërne M. (13) MWV
mer-stille stF. MWV
mer-strâʒe F. MWV
mer-sû stF. MWV
mer-swalwe swF. (3) MWV
mer-swâʒ stM. (1) MWV
mer-swërt stN. MWV
mer-swîn stN. (8) MWV
mert stMN (?) MWV
mêr-teil stN. (1) MWV
mer-tier stN. (16) MWV |
