m – mage
mâge – mage-zoge
mage-zoge – Mainz
mæjen – mal-gast
mal-gëlt – malz–
mal-zan – mandel-blüete
mandel-bône – manger
mandel-bône F.
mandel-boum stM.
mandel-kæse stM.
mandel-kërne stM.
mandel-kërnîn Adj.
mandel-kërn-öl stN.
mandel-kôsen stN.
mandel-kuoche swM.
mandel-leg-milch stF.
mandel-milch stF.
mandel-muos stN.
mandel-nuʒ stF.
mandel-öl stN.
mandel-rîs stN.
mandel-ruote F.
mandel-suppe swF.
mandel-wecke M.
mandragôre stF.
mandunge stF.
mane stF.
mâne swmf
mane-brief stM.
mânedeclîches Adj.
mânelîn stN.
manen stN.
manen swV.
mane-wurm stM.
man-ëʒʒe swM.
mangære stM.
mang-brët stN.
mange swF.
mân-gebrëche swM.
mangeiʒ stN.
mangel Adj.
mangel stM.
mangelen1 swV.
mangelen2 swV.
mangeler stM.
mangel-haft Adj.
mangel-korn stN.
man-gëlt stN.
mangelunge1 stF.
mangelunge2 stF.
mangen swV.
mangen2 swV.
mangenære stM.
mangen-stein stM.
mangen-swenkel stM.
mangen-wurf stM.
manger stN.
mangerîe – maniger-hande
maniger-leie – mannes-guot
mannes-halp – man-sleger
man-slegic – mar
mar – mære
mære – market-man
market-mære – mær-sagen
mær-sagen – marter-var
marter-wëc – mast-phenninc
mast-schaft – mauroche
Mautern – maʒ-lôs
maʒ-lôse – megede-kint
megede tanz – meien-kranz
meienlich – meie-schaffe
meie-vogel – meinec-lîchen1
meinec-lîchen2 – mein-tæter
mein-tât-lich – meister-kunst
meister-lich – mei-wurm
meiʒ – mël-dunst
mele – melzære
melzelære – men-îsen
menkelære – menschen-ouge
menschen-përsône – mer
meral – merinne
merisch – mërôt
mer-phert – mer-tier
mer-tierisch – merzener
merzen-gewërf – messinc-meister
messincrot – metten-lich
metten-stërne – mëʒʒære
mëʒʒære-lôn – michel-müetic
michel-redec – milch
milch-born – milte
milte – mîn-halp
mîn-heit – minne-dorn
minne-druc – minne-liet
minne-lîm – minnen-slac
minnen-solt – minne-samec-lich
minne-sam-lîche – minne-veige
minne-vingerlîn – minzen-waʒʒer
mîol – mischen
mischen-art – missec-licheit
misse-dâht – misse-handelære
misse-handeln – misse-lücken
misse-lût – misse-tætic
misse-tætiger – misse-wendec
misse-wendec – mistunge
mist-würmelîn – mite-gengel
mite-genieʒe – mite-knëht
mite komen – mite-sam
mite-same – mite-volge
mite volgen – mittagelich
mittages – mittel-rinte
mittels – mitterunge
mittervaste – Mîʒenære
Mîʒen-lant – monedula
monester – môre
mœre – morgen-vrist
morgen-vroit – mortære2
mortære1 – mort-lich
mort-lîche – möstelîn
mosteln – müedunge
müeje – mügen
mügen – mûl-guot
mül-hac – mûl-slac
mül-stadel – munde
mündec1 – Munster Roal
münster-türe – münzer-knappe
münzer-knëht – muos-teilen
muos-wërc – muoter-swëster
muoter-swîn – muot-willigen
muot-williger – mûr-houbet
mûr-hüeter – murwe-lîche
mürwen – mûskünic
mûs-lîchen – mutzic
mûʒære – myrre
|
mandel-bône F. MWV
mandel-boum stM. (11) MWV
mandel-kæse stM. (1) MWV
mandel-kërne stM. (37) MWV
mandel-kërnîn Adj. MWV
mandel-kërn-öl stN. (1)
mandel-kôsen stN. (1) MWV
mandel-kuoche swM. (2) MWV
mandel-leg-milch stF. MWV
mandel-milch stF. (30) MWV
mandel-muos stN. (3) MWV
mandel-nuʒ stF. (4) MWV
mandel-öl stN. (16) MWV
mandel-rîs stN. (1) MWV
mandel-ruote F. (1) MWV
mandel-suppe swF. MWV
mandel-wecke M. (2) MWV
mandragôre stF. (5) MWV
mandunge stF. (39) MWV
mane stF. (12) MWV
mâne swmf (394) MWV
mane-brief stM. MWV
mânedeclîches Adj.
mânelîn stN. MWV
manen stN. MWV
manen swV. (398) MWV
mane-wurm stM. MWV
man-ëʒʒe swM. MWV
mangære stM. MWV
mang-brët stN. MWV
mange swF. (33) MWV
mân-gebrëche swM. (1) MWV
mangeiʒ stN. MWV
mangel Adj. (2) MWV
mangel stM. (34) MWV
mangelen1 swV. (17) MWV
mangelen2 swV. MWV
mangeler stM.
mangel-haft Adj. MWV
mangel-korn stN. MWV
man-gëlt stN. MWV
mangelunge1 stF. MWV
mangelunge2 stF. MWV
mangen swV. MWV
mangen2 swV. MWV
mangenære stM. MWV
mangen-stein stM. (2) MWV
mangen-swenkel stM. (2) MWV
mangen-wurf stM. MWV
manger stN. (1) MWV |
