m – mage
mâge – mage-zoge
mage-zoge – Mainz
mæjen – mal-gast
mal-gëlt – malz–
mal-zan – mandel-blüete
mandel-bône – manger
mangerîe – maniger-hande
maniger-leie – mannes-guot
mannes-halp – man-sleger
man-slegic – mar
mar – mære
mære – market-man
market-mære – mær-sagen
mær-sagen – marter-var
marter-wëc – mast-phenninc
mast-schaft – mauroche
Mautern – maʒ-lôs
maʒ-lôse – megede-kint
megede tanz – meien-kranz
meienlich – meie-schaffe
meie-vogel – meinec-lîchen1
meinec-lîchen2 – mein-tæter
mein-tât-lich – meister-kunst
meister-lich – mei-wurm
meiʒ – mël-dunst
mele – melzære
melzelære – men-îsen
menkelære – menschen-ouge
menschen-përsône – mer
meral – merinne
merisch – mërôt
merisch Adj.
meri-tac stM.
mer-juncvrouwe swF.
merk M.
mer-kalp stN.
merkære1 stM.
merkære2 stM.
mer-katze swF.
merke Adj.
merke stF.
merke st.N.
merkelsch Adj.
merken stN.
merken1 swV.
merken2 swV.
merker-dinc stN.
merker-gedinge stN.
merke-rîche Adj.
merker-meister stM.
merker-stuol stM.
merke-sam Adj.
mer-kint stN.
merk-lich1 Adj.
merk-lich2 Adj.
merk-lîche Adv.
mer-krote swF.
mer-krût stN.
merk-tavel F.
merkunge stF.
mer-küniginne stF.
mer-kuo stF.
merk-zeichen stN.
merl F.
merle Subst.
merlen swV.
mêr-lich Adj.
merlikîn stN.
merlîn stN.
mer-linse F.
mer-liute st_pl
mer-man M.
mer-meit stF.
mer-minne F.
mer-münech stM.
mêrmûs (?) stF.
mer-muschel swF.
mërn swV.
mer-ohse swM.
merops
mërôt stM.
mer-phert – mer-tier
mer-tierisch – merzener
merzen-gewërf – messinc-meister
messincrot – metten-lich
metten-stërne – mëʒʒære
mëʒʒære-lôn – michel-müetic
michel-redec – milch
milch-born – milte
milte – mîn-halp
mîn-heit – minne-dorn
minne-druc – minne-liet
minne-lîm – minnen-slac
minnen-solt – minne-samec-lich
minne-sam-lîche – minne-veige
minne-vingerlîn – minzen-waʒʒer
mîol – mischen
mischen-art – missec-licheit
misse-dâht – misse-handelære
misse-handeln – misse-lücken
misse-lût – misse-tætic
misse-tætiger – misse-wendec
misse-wendec – mistunge
mist-würmelîn – mite-gengel
mite-genieʒe – mite-knëht
mite komen – mite-sam
mite-same – mite-volge
mite volgen – mittagelich
mittages – mittel-rinte
mittels – mitterunge
mittervaste – Mîʒenære
Mîʒen-lant – monedula
monester – môre
mœre – morgen-vrist
morgen-vroit – mortære2
mortære1 – mort-lich
mort-lîche – möstelîn
mosteln – müedunge
müeje – mügen
mügen – mûl-guot
mül-hac – mûl-slac
mül-stadel – munde
mündec1 – Munster Roal
münster-türe – münzer-knappe
münzer-knëht – muos-teilen
muos-wërc – muoter-swëster
muoter-swîn – muot-willigen
muot-williger – mûr-houbet
mûr-hüeter – murwe-lîche
mürwen – mûskünic
mûs-lîchen – mutzic
mûʒære – myrre
|
merisch Adj. MWV
meri-tac stM. MWV
mer-juncvrouwe swF. (2) MWV
merk M. (2)
mer-kalp stN. MWV
merkære1 stM. (16) MWV
merkære2 stM. MWV
mer-katze swF. (3) MWV
merke Adj. (1) MWV
merke stF. (8) MWV
merke st.N.
merkelsch Adj. MWV
merken stN. MWV
merken1 swV. (548) MWV
merken2 swV. MWV
merker-dinc stN. MWV
merker-gedinge stN. MWV
merke-rîche Adj. MWV
merker-meister stM. MWV
merker-stuol stM. MWV
merke-sam Adj. MWV
mer-kint stN. MWV
merk-lich1 Adj. MWV
merk-lich2 Adj. (29) MWV
merk-lîche Adv. (8) MWV
mer-krote swF. (1)
mer-krût stN. MWV
merk-tavel F. MWV
merkunge stF. (2) MWV
mer-küniginne stF. (1) MWV
mer-kuo stF. MWV
merk-zeichen stN. MWV
merl F. MWV
merle Subst. MWV
merlen swV. MWV
mêr-lich Adj. MWV
merlikîn stN. MWV
merlîn stN. (1) MWV
mer-linse F. MWV
mer-liute st_pl (1) MWV
mer-man M. (2)
mer-meit stF. MWV
mer-minne F. (7) MWV
mer-münech stM. (2) MWV
mêrmûs (?) stF. (1)
mer-muschel swF. (3) MWV
mërn swV. (5) MWV
mer-ohse swM. (2) MWV
merops (1)
mërôt stM. MWV |
