h – haber-malch
haber-mânôt – hac-tûbe
hadel – hage-lich
hage-lîche – haich
Haidingsfeldt – Haller
haller – halp-jæric
halp-kraft – halpwürhte
halp-zirkel – hals-snuor
hals-sperren – hamel-kopf
hamel-stat – hanef-korn
hanef-sâme – hansen-stat
han-smalz – hant-golt-vingerlîn
hant-grel – hant-schuoch-macher
hantschuoch-wërc – hant-wart
hant-waʒʒer – hâr-hûbe
hærîn – harnasch-bewarer
harnasch-blëch – hâr-schînende
hâr-schopf – harzen
härzern – hasen-smalz
hasensprunc – haven-decke
haven-deckel – hebe-amme
hebe-bette – hechtel
hechten-visch – heft-vadem
heft-wunde – heiden1
heiden2 – heilant
heilære – heilig-machunge
heiligunge – heim-bachen
heim-bachen – heim-île
heimisch – heim zëchen
heim-zogen – heiʒe
heiʒe1 – hëlfant
hëlfantîn – helle-bære
helle-barn – helle-loch
helle-môr – helle-seil
helle-sêr – helle-warc
helle-warte – hëlm-huot
helmhûs – helzunge
hem – henfîn
henge1 – hër
hêr – herbest-ge-dinge
herbest-ge-nuht – hêre-muot
hêren1 – herinc2
hêren1 swV.
hêren2 swV.
hër-en-gegen Adv.
hërengegen komen stV.
hêresîe stF.
heres-kraft stF.
heres-maht stF.
heresvürste swM.
hër gân V.
herge F.
hêr-ge-beine stN.
hër gëben stV.
hër gebieten stV.
her-ge-birge stN.
hër-gegen Adv.
hër geloben swV.
hêr-ge-muot Adj.
hergente keine
herger stmn?
hër geschrîten stV.
her-ge-selle swM.
hêr-ge-sidele stN.
hergesidele stN.
her-ge-sinde stN.
her-ge-sinde swM.
hêr-ge-sinde stN.
herge-tuom stN.
her-ge-verte swM.
her-gewæte stN.
hêr-ge-zît swF.
hër-ge-zogen Part.-Adj.
hergot stM.
her-grâve swM.
her-haft Adj.
her-haft Adv.
hër halten stV.
hër-heim Adv.
hêr-heit stF.
hër-hinder Adv.
herholt stM.
hër hœren swV.
herhorn stN.
herhornblaser stM.
her-huore swF.
herich Subst.
hër-în Adv.
hërîn brëchen v
hërîn bringen v
herinc1 stM.
herinc2 stM.
herinc-menger – her-meister
hermelîn – hërren
hêrren – her-sache?
hër sagen – herte1
herte2 – hërt-wëc
hër-über – her-vlühtec
her-volc – hër-wider-umbe
hërwider vüeren – hërze-lanc?
hërze-leide – hërzen-schouwære
hërzen-sin – hërze-tohter
hërze-trahen – hërzuo nëmen
hërzuo tragen – heʒʒic-lîche
hî – hî-geselle
hilderlen – himel-gëlt
himel-ge-rüste – himel-litze
himel-litzen – himel-seite
himel-sin – himel-vart
himel-varwe – hinabe komen
hinabe lâʒen – hinder-baʒ
hinder-bein – hinderlinge
hinder-list – hinder-stellec
hinder-stendec – hin-gëber
hin-gëbunge – hin-kunft
hin-lâʒære – hinnen-zuo
hinnescheiden – hint-loufte
hin tragen – hin-wërf
hin-wërfen – hircocervus
Hirconia – hirten-rëht
hirten-sac – hitze
hitze-brant – hius-lîche
hius-linc – hôch-geburtet
hôch-ge-dâht – hôch-ge-vriunt
hôch-ge-vürstet – hôch-muot
hôch-muoten – hôch-vert-lich
hôch-vert-lîche – hof-amman
hoffære – hol-brâte
holche – holpeln
holpoldei – holz-buoʒe
holz-bürde – holz-marklach
holz-matte – hœnære
hœnde – honec-waʒʒer
honec-wirʒ – hopfen-lësen
hopfen-pflücker – hôr-glocke
hœric – hornuʒʒehe
horn-val – hoserære
hose-tuoch – houbeten
houbet-êre – houbet-last
houbet-laster – houbet-schaz
houbet-schëdel – houbet-veste
houbetvestene – höuschrîbære
höu-schûr – hove-diet
hovedinc – hove-knabe
hove-knëht – hove-rëht
hovereht – hove-stat
hove-stæte – howen
hoyer-boge – hudelin
hudeln – hüeter
hüeter-stap – hüge-sam
huh – hulzel
hülzen – hundert-und-fünf-und-zweinzec
hundert-valt – hungeric
hunger-jâr – hunt-slaherin
hunt-swamme – huob-schrîberlîn
huob-spruch – huoren-wirtin
huoren-zal – huotmatte
huot-nisse – hurt1
hurt2 – huseck
huse-gome? – hûs-halt
hûs-haltærinne – hûs-schaffenerinne
hûs-schinden – hütte-holz
hütte-kost – hyspades
|
hêren1 swV. (59) MWB MWV
hêren2 swV. (1) MWB MWV
hër-en-gegen Adv. (4) MWB MWV
hërengegen komen stV. MWV
hêresîe stF. (1) MWB MWV
heres-kraft stF. MWV
heres-maht stF. (1) MWB
heresvürste swM. MWB
hër gân V. (2) MWV
herge F. MWV
hêr-ge-beine stN. MWB MWV
hër gëben stV. MWV
hër gebieten stV.
her-ge-birge stN. MWV
hër-gegen Adv. (1) MWB MWV
hër geloben swV. (1) MWV
hêr-ge-muot Adj. MWB MWV
hergente keine
herger stmn? MWV
hër geschrîten stV. MWV
her-ge-selle swM. (41) MWB MWV
hêr-ge-sidele stN. (2) MWB MWV
hergesidele stN. MWB MWV
her-ge-sinde stN. (1) MWB MWV
her-ge-sinde swM. (1) MWB MWV
hêr-ge-sinde stN. MWB MWV
herge-tuom stN. MWV
her-ge-verte swM. (1) MWB MWV
her-gewæte stN. (2) MWB MWV
hêr-ge-zît swF. MWV
hër-ge-zogen Part.-Adj. (1) MWB MWV
hergot stM.
her-grâve swM. (6) MWB MWV
her-haft Adj. (8) MWB MWV
her-haft Adv. (5) MWV
hër halten stV. MWV
hër-heim Adv. (1) MWB MWV
hêr-heit stF. (8) MWB MWV
hër-hinder Adv. MWB
herholt stM.
hër hœren swV. (1)
herhorn stN.
herhornblaser stM. MWB
her-huore swF. MWV
herich Subst.
hër-în Adv. (50) MWB MWV
hërîn brëchen v
hërîn bringen v (1) MWV
herinc1 stM. (8) MWB
herinc2 stM. |
