h – haber-malch
haber-mânôt – hac-tûbe
hadel – hage-lich
hage-lîche – haich
Haidingsfeldt – Haller
haller – halp-jæric
halp-kraft – halpwürhte
halp-zirkel – hals-snuor
hals-sperren – hamel-kopf
hamel-stat – hanef-korn
hanef-sâme – hansen-stat
han-smalz – hant-golt-vingerlîn
hant-grel – hant-schuoch-macher
hantschuoch-wërc – hant-wart
hant-waʒʒer – hâr-hûbe
hærîn – harnasch-bewarer
harnasch-blëch – hâr-schînende
hâr-schopf – harzen
härzern – hasen-smalz
hasensprunc – haven-decke
haven-deckel – hebe-amme
hebe-bette – hechtel
hechten-visch – heft-vadem
heft-wunde – heiden1
heiden2 – heilant
heilære – heilig-machunge
heiligunge – heim-bachen
heim-bachen – heim-île
heimisch – heim zëchen
heim-zogen – heiʒe
heiʒe1 – hëlfant
hëlfantîn – helle-bære
hëlfantîn Adj.
hëlfantisch Adj.
hëlfære stM.
hëlfærinne stF.
hëlfe stF.
hëlfe-bære Adj.
hëlfe-bërnde Part.-Adj.
hëlfe-brief stM.
hëlfec Adj.
hëlfec-heit F.
hëlfec-lich Adj.
hëlfede stF.
hëlfe-gëlt stN.
hëlfe-gërnde Part.-Adj.
hëlfe-ge-schrei stN.
hëlfe-haft Adj.
hëlfe-knëht stM.
hëlfe-leistunge stF.
hëlfe-lich Adj.
hëlfe-lôs Adj.
hëlfe-lôse stF.
hëlfen stN.
hëlfen stV.
hëlfen-bein stN.
hëlfen-beinîn Adj.
hëlfende Part.-Adj.
hëlfen-lûs stF.
hëlfen-tier stN.
hëlfe-rede stF.
hëlfe-rette stF.
hëlfe-rîche Adj.
hëlfe-sam Adj.
hëlfe-stiure stF.
hëlfe-vater stM.
helfte stF.
hëlfunge stF.
hël-heit stF.
hêli Subst.
helikeit stF.
Heliopolis
hël-kappe swF.
hël-kappelære stM.
hël-keppelîn stN.
hël-kleit stN.
hël-kuoche swM.
helle F.
hëlle Adv.
hëlle stF.
helle-bant stN.
helle-bære Adj.
helle-barn – helle-loch
helle-môr – helle-seil
helle-sêr – helle-warc
helle-warte – hëlm-huot
helmhûs – helzunge
hem – henfîn
henge1 – hër
hêr – herbest-ge-dinge
herbest-ge-nuht – hêre-muot
hêren1 – herinc2
herinc-menger – her-meister
hermelîn – hërren
hêrren – her-sache?
hër sagen – herte1
herte2 – hërt-wëc
hër-über – her-vlühtec
her-volc – hër-wider-umbe
hërwider vüeren – hërze-lanc?
hërze-leide – hërzen-schouwære
hërzen-sin – hërze-tohter
hërze-trahen – hërzuo nëmen
hërzuo tragen – heʒʒic-lîche
hî – hî-geselle
hilderlen – himel-gëlt
himel-ge-rüste – himel-litze
himel-litzen – himel-seite
himel-sin – himel-vart
himel-varwe – hinabe komen
hinabe lâʒen – hinder-baʒ
hinder-bein – hinderlinge
hinder-list – hinder-stellec
hinder-stendec – hin-gëber
hin-gëbunge – hin-kunft
hin-lâʒære – hinnen-zuo
hinnescheiden – hint-loufte
hin tragen – hin-wërf
hin-wërfen – hircocervus
Hirconia – hirten-rëht
hirten-sac – hitze
hitze-brant – hius-lîche
hius-linc – hôch-geburtet
hôch-ge-dâht – hôch-ge-vriunt
hôch-ge-vürstet – hôch-muot
hôch-muoten – hôch-vert-lich
hôch-vert-lîche – hof-amman
hoffære – hol-brâte
holche – holpeln
holpoldei – holz-buoʒe
holz-bürde – holz-marklach
holz-matte – hœnære
hœnde – honec-waʒʒer
honec-wirʒ – hopfen-lësen
hopfen-pflücker – hôr-glocke
hœric – hornuʒʒehe
horn-val – hoserære
hose-tuoch – houbeten
houbet-êre – houbet-last
houbet-laster – houbet-schaz
houbet-schëdel – houbet-veste
houbetvestene – höuschrîbære
höu-schûr – hove-diet
hovedinc – hove-knabe
hove-knëht – hove-rëht
hovereht – hove-stat
hove-stæte – howen
hoyer-boge – hudelin
hudeln – hüeter
hüeter-stap – hüge-sam
huh – hulzel
hülzen – hundert-und-fünf-und-zweinzec
hundert-valt – hungeric
hunger-jâr – hunt-slaherin
hunt-swamme – huob-schrîberlîn
huob-spruch – huoren-wirtin
huoren-zal – huotmatte
huot-nisse – hurt1
hurt2 – huseck
huse-gome? – hûs-halt
hûs-haltærinne – hûs-schaffenerinne
hûs-schinden – hütte-holz
hütte-kost – hyspades
|
hëlfantîn Adj.
hëlfantisch Adj. (1) MWB
hëlfære stM. (58) MWB MWV
hëlfærinne stF. (10) MWB MWV
hëlfe stF. (811) MWB MWV
hëlfe-bære Adj. (5) MWB MWV
hëlfe-bërnde Part.-Adj. MWB MWV
hëlfe-brief stM. MWV
hëlfec Adj. (2) MWB MWV
hëlfec-heit F.
hëlfec-lich Adj. (24) MWB MWV
hëlfede stF. MWV
hëlfe-gëlt stN. MWB MWV
hëlfe-gërnde Part.-Adj. (1) MWB MWV
hëlfe-ge-schrei stN. MWV
hëlfe-haft Adj. MWV
hëlfe-knëht stM. MWV
hëlfe-leistunge stF. MWV
hëlfe-lich Adj. (66) MWB MWV
hëlfe-lôs Adj. (17) MWB MWV
hëlfe-lôse stF. MWB
hëlfen stN. (2) MWV
hëlfen stV. (1805) MWB MWV
hëlfen-bein stN. (66) MWB MWV
hëlfen-beinîn Adj. (8) MWB MWV
hëlfende Part.-Adj. (1) MWV
hëlfen-lûs stF. MWV
hëlfen-tier stN. (3) MWB
hëlfe-rede stF. MWB MWV
hëlfe-rette stF. MWV
hëlfe-rîche Adj. (25) MWB MWV
hëlfe-sam Adj. MWV
hëlfe-stiure stF. (2) MWB MWV
hëlfe-vater stM. (11) MWB MWV
helfte stF. (1) MWB MWV
hëlfunge stF. (1) MWB MWV
hël-heit stF. MWB MWV
hêli Subst. MWV
helikeit stF.
Heliopolis (2)
hël-kappe swF. (1) MWB MWV
hël-kappelære stM. MWV
hël-keppelîn stN. MWB MWV
hël-kleit stN. MWB MWV
hël-kuoche swM. MWV
helle F. (466) MWB MWV
hëlle Adv. (4) MWV
hëlle stF. (1) MWB MWV
helle-bant stN. (4) MWB MWV
helle-bære Adj. MWB |
