h – haber-malch
haber-mânôt – hac-tûbe
hadel – hage-lich
hage-lîche – haich
Haidingsfeldt – Haller
haller – halp-jæric
halp-kraft – halpwürhte
halp-zirkel – hals-snuor
hals-sperren – hamel-kopf
hamel-stat – hanef-korn
hanef-sâme – hansen-stat
han-smalz – hant-golt-vingerlîn
hant-grel – hant-schuoch-macher
hantschuoch-wërc – hant-wart
hant-waʒʒer – hâr-hûbe
hærîn – harnasch-bewarer
harnasch-blëch – hâr-schînende
hâr-schopf – harzen
härzern – hasen-smalz
hasensprunc – haven-decke
haven-deckel – hebe-amme
hebe-bette – hechtel
hechten-visch – heft-vadem
hechten-visch stM.
hechtichîn stN.
hecke F.
hecke M.
hecke-dorn Subst.
hecke-hol ?
heckel stM.
heckeler stM.
heckelîn stN.
hecke-mûre stF.
hecken stN.
hecken1 swV.
hecken2 swV.
hecken3 swV.
hecken-jaget stF.
hecker M.
hecker stM.
hecker-glocke swstf
heck-jeger stM.
heckunge1 stF.
heckunge2 stF.
heck-wirt stM.
hecse F.
hederer stM.
hederich stM.
hederîch-sâme swM.
hederisch Adj.
hedern swV.
hefelen swV.
hefener stM.
hefte stF.
hefte stN.
hefte stF.
hefte? Adj.
heftec Adj.
heftec-lich Adj.
heftel-gëlt stN.
heftelîn stN.
heftel-macherin stF.
heften stN.
heften swV.
hefter stM.
hefter2 stM.
heftes-halp Adv.
heft-lîche Adv.
heft-lint Subst.
heft-nâdel stF.
heft-sîde swF.
heftunge stF.
heft-vadem stM.
heft-wunde – heiden1
heiden2 – heilant
heilære – heilig-machunge
heiligunge – heim-bachen
heim-bachen – heim-île
heimisch – heim zëchen
heim-zogen – heiʒe
heiʒe1 – hëlfant
hëlfantîn – helle-bære
helle-barn – helle-loch
helle-môr – helle-seil
helle-sêr – helle-warc
helle-warte – hëlm-huot
helmhûs – helzunge
hem – henfîn
henge1 – hër
hêr – herbest-ge-dinge
herbest-ge-nuht – hêre-muot
hêren1 – herinc2
herinc-menger – her-meister
hermelîn – hërren
hêrren – her-sache?
hër sagen – herte1
herte2 – hërt-wëc
hër-über – her-vlühtec
her-volc – hër-wider-umbe
hërwider vüeren – hërze-lanc?
hërze-leide – hërzen-schouwære
hërzen-sin – hërze-tohter
hërze-trahen – hërzuo nëmen
hërzuo tragen – heʒʒic-lîche
hî – hî-geselle
hilderlen – himel-gëlt
himel-ge-rüste – himel-litze
himel-litzen – himel-seite
himel-sin – himel-vart
himel-varwe – hinabe komen
hinabe lâʒen – hinder-baʒ
hinder-bein – hinderlinge
hinder-list – hinder-stellec
hinder-stendec – hin-gëber
hin-gëbunge – hin-kunft
hin-lâʒære – hinnen-zuo
hinnescheiden – hint-loufte
hin tragen – hin-wërf
hin-wërfen – hircocervus
Hirconia – hirten-rëht
hirten-sac – hitze
hitze-brant – hius-lîche
hius-linc – hôch-geburtet
hôch-ge-dâht – hôch-ge-vriunt
hôch-ge-vürstet – hôch-muot
hôch-muoten – hôch-vert-lîche
hôch-vliegende – hoffære
hoffe – holche
holde – holpoldei
holr-blâser – holz-bürde
holz-dinc – holz-matte
holz-meier? – hœnde
hône – honec-wirʒ
honec-zëlt – hopfen-pflücker
hopfen-scheffel – hœric
hœric-heit – horn-val
horn-vël – hose-tuoch
hose-wît – houbet-êre
houbet-gat – houbet-laster
houbet-lëne – houbet-schëdel
houbet-schote – houbetvestene
houbet-vîant – höu-schûr
höu-seil – hovedinc
hove-dôn – hove-knëht
hove-kunst – hovereht
hove-rëht-lêhen – hove-stæte
hove-stat-phenninc – hoyer-boge
hoyer-geselle – hudeln
huder-lutte – hüeter-stap
hüete-vaʒ – huh
huht – hülzen
hulzerîn – hundert-valt
hundert-valt – hunger-jâr
hunger-kaste – hunt-swamme
hunt-trîber – huob-spruch
huob-swîn – huoren-zal
huoren-zoc – huot-nisse
huot-nust – 2hurt
hurtâ – huse-gome?
hûs-eigen – hûs-haltærinne
hûs-halten – hûs-schinden
hussen – hütte-kost
hüttelach – hyspades
|
hechten-visch stM. MWV
hechtichîn stN. MWV
hecke F. (5) MWB MWV
hecke M. (1) MWB MWV
hecke-dorn Subst. MWB MWV
hecke-hol ?
heckel stM. MWV
heckeler stM. MWV
heckelîn stN. (2) MWV
hecke-mûre stF. MWB
hecken stN. MWB MWV
hecken1 swV. (53) MWB MWV
hecken2 swV. (8) MWB MWV
hecken3 swV. (1) MWB MWV
hecken-jaget stF.
hecker M. (1) MWB
hecker stM. (1) MWB MWV
hecker-glocke swstf (1)
heck-jeger stM. MWB MWV
heckunge1 stF. (1) MWB
heckunge2 stF. (1) MWV
heck-wirt stM. MWV
hecse F. MWB MWV
hederer stM. MWB MWV
hederich stM. MWB MWV
hederîch-sâme swM. MWV
hederisch Adj. MWV
hedern swV. (1) MWB MWV
hefelen swV. (1) MWB MWV
hefener stM. MWV
hefte stF.
hefte stN. (5) MWB MWV
hefte stF. MWB
hefte? Adj. MWV
heftec Adj. (1) MWB MWV
heftec-lich Adj. MWV
heftel-gëlt stN. MWV
heftelîn stN. (14) MWB MWV
heftel-macherin stF. MWV
heften stN. (1) MWV
heften swV. (69) MWB MWV
hefter stM. MWB MWV
hefter2 stM. MWB
heftes-halp Adv. MWB MWV
heft-lîche Adv. MWV
heft-lint Subst. MWV
heft-nâdel stF. MWV
heft-sîde swF. MWV
heftunge stF.
heft-vadem stM. MWV |
