h – haber-malch
haber-mânôt – hac-tûbe
hadel – hage-lich
hage-lîche – haich
Haidingsfeldt – Haller
haller – halp-jæric
halp-kraft – halpwürhte
halp-zirkel – hals-snuor
hals-sperren – hamel-kopf
hamel-stat – hanef-korn
hanef-sâme – hansen-stat
han-smalz – hant-golt-vingerlîn
hant-grel – hant-schuoch-macher
hantschuoch-wërc – hant-wart
hant-waʒʒer – hâr-hûbe
hærîn – harnasch-bewarer
harnasch-blëch – hâr-schînende
hâr-schopf – harzen
härzern – hasen-smalz
hasensprunc – haven-decke
haven-deckel – hebe-amme
hebe-bette – hechtel
hechten-visch – heft-vadem
heft-wunde – heiden1
heiden2 – heilant
heilære – heilig-machunge
heiligunge – heim-bachen
heim-bachen – heim-île
heimisch – heim zëchen
heim-zogen – heiʒe
heiʒe1 – hëlfant
hëlfantîn – helle-bære
helle-barn – helle-loch
helle-môr – helle-seil
helle-sêr – helle-warc
helle-warte – hëlm-huot
helmhûs – helzunge
hem – henfîn
henge1 – hër
hêr – herbest-ge-dinge
herbest-ge-nuht – hêre-muot
hêren1 – herinc2
herinc-menger – her-meister
hermelîn – hërren
hêrren – her-sache?
hër sagen – herte1
herte2 – hërt-wëc
hër-über – her-vlühtec
her-volc – hër-wider-umbe
hërwider vüeren – hërze-lanc?
hërze-leide – hërzen-schouwære
hërzen-sin – hërze-tohter
hërze-trahen – hërzuo nëmen
hërzuo tragen – heʒʒic-lîche
hî – hî-geselle
hilderlen – himel-gëlt
himel-ge-rüste – himel-litze
himel-litzen – himel-seite
himel-sin – himel-vart
himel-varwe – hinabe komen
hinabe lâʒen – hinder-baʒ
hinder-bein – hinderlinge
hinder-list – hinder-stellec
hinder-stendec – hin-gëber
hin-gëbunge – hin-kunft
hin-lâʒære – hinnen-zuo
hinnescheiden – hint-loufte
hin tragen – hin-wërf
hin-wërfen – hircocervus
Hirconia – hirten-rëht
hirten-sac – hitze
hitze-brant – hius-lîche
hius-linc – hôch-geburtet
hôch-ge-dâht – hôch-ge-vriunt
hôch-ge-vürstet – hôch-muot
hôch-muoten – hôch-vert-lich
hôch-vert-lîche – hof-amman
hôch-vert-lîche Adv.
hôch-vliegende Part.-Adj.
hôch-walt stM.
hôch-wërc stN.
hôch-wërt Adj.
hôch-wilt stN.
hôch-wilt-bræte stN.
hôch-wirdec Adj.
hôch-wirdec-heit stF.
hôch-wirdigen swV.
hôch-zeln v
hôch-zît f_n
hôch-zît-bat stN.
hôch-zît-brôt stN.
hôch-zît-büechelîn stN.
hôch-zîtec-lich Adj.
hôch-zîten swV.
hôch-zît-gast stM.
hôch-zît-gewant stN.
hôch-zît-hof stM.
hôchzît-kleit stN.
hôch-zît-kopf stM.
hôch-zît-krût stN.
hôch-zît-lich Adj.
hôchzît-lîche Adv.
hôchzîtlicheit Subst.
hôch-zît-mâl stN.
hôch-zît-schenke stF.
hôch-zît-tac stF.
hôch-zuht stF.
hock stMN.
hock– (Verweis)
hocke swM.
höcken-wërc stN.
hocker stM.
hockereht Adj.
höckin stF.
hôde Subst.
hôde swM.
hœdelîn stN.
hôde-lôs Adj.
hodel-ros stN.
hôden-bruch stM.
hôden-sac stM.
hôden-slac stM.
hof stM.
hof-acker stM.
hof-ahte swF.
hof-ambet stN.
hof-amman stM.
hoffære – hol-brâte
holche – holpeln
holpoldei – holz-buoʒe
holz-bürde – holz-marklach
holz-matte – hœnære
hœnde – honec-waʒʒer
honec-wirʒ – hopfen-lësen
hopfen-pflücker – hôr-glocke
hœric – hornuʒʒehe
horn-val – hoserære
hose-tuoch – houbeten
houbet-êre – houbet-last
houbet-laster – houbet-schaz
houbet-schëdel – houbet-veste
houbetvestene – höuschrîbære
höu-schûr – hove-diet
hovedinc – hove-knabe
hove-knëht – hove-rëht
hovereht – hove-stat
hove-stæte – howen
hoyer-boge – hudelin
hudeln – hüeter
hüeter-stap – hüge-sam
huh – hulzel
hülzen – hundert-und-fünf-und-zweinzec
hundert-valt – hungeric
hunger-jâr – hunt-slaherin
hunt-swamme – huob-schrîberlîn
huob-spruch – huoren-wirtin
huoren-zal – huotmatte
huot-nisse – hurt1
hurt2 – huseck
huse-gome? – hûs-halt
hûs-haltærinne – hûs-schaffenerinne
hûs-schinden – hütte-holz
hütte-kost – hyspades
|
hôch-vert-lîche Adv. MWV
hôch-vliegende Part.-Adj. MWB MWV
hôch-walt stM. MWB MWV
hôch-wërc stN. MWV
hôch-wërt Adj. (1) MWB MWV
hôch-wilt stN. MWV
hôch-wilt-bræte stN. MWV
hôch-wirdec Adj. (14) MWB MWV
hôch-wirdec-heit stF. MWB MWV
hôch-wirdigen swV. (1) MWB MWV
hôch-zeln v
hôch-zît f_n (213) MWB MWV
hôch-zît-bat stN. MWV
hôch-zît-brôt stN. MWV
hôch-zît-büechelîn stN. MWV
hôch-zîtec-lich Adj. (1) MWB MWV
hôch-zîten swV. (1) MWB MWV
hôch-zît-gast stM. MWV
hôch-zît-gewant stN. (1) MWB MWV
hôch-zît-hof stM. MWV
hôchzît-kleit stN. (3) MWB MWV
hôch-zît-kopf stM. MWV
hôch-zît-krût stN. MWV
hôch-zît-lich Adj. (7) MWB MWV
hôchzît-lîche Adv. (1) MWV
hôchzîtlicheit Subst. MWB
hôch-zît-mâl stN. MWV
hôch-zît-schenke stF. MWV
hôch-zît-tac stF. MWB MWV
hôch-zuht stF. (1) MWB MWV
hock stMN. MWV
hock– (Verweis)
hocke swM. MWB MWV
höcken-wërc stN. MWV
hocker stM. MWV
hockereht Adj. (4) MWV
höckin stF. MWV
hôde Subst.
hôde swM. (10) MWB MWV
hœdelîn stN. MWV
hôde-lôs Adj. (3) MWB MWV
hodel-ros stN. MWV
hôden-bruch stM. MWV
hôden-sac stM. MWV
hôden-slac stM. MWV
hof stM. (919) MWB MWV
hof-acker stM. MWV
hof-ahte swF. MWV
hof-ambet stN. MWB MWV
hof-amman stM. MWB MWV |
