h – haber-malch
haber-mânôt – hac-tûbe
hadel – hage-lich
hage-lîche – haich
Haidingsfeldt – Haller
haller – halp-jæric
halp-kraft – halpwürhte
halp-zirkel – hals-snuor
hals-sperren – hamel-kopf
hamel-stat – hanef-korn
hanef-sâme – hansen-stat
han-smalz – hant-golt-vingerlîn
hant-grel – hant-schuoch-macher
hantschuoch-wërc – hant-wart
hant-waʒʒer – hâr-hûbe
hærîn – harnasch-bewarer
harnasch-blëch – hâr-schînende
hâr-schopf – harzen
härzern – hasen-smalz
hasensprunc – haven-decke
haven-deckel – hebe-amme
hebe-bette – hechtel
hechten-visch – heft-vadem
heft-wunde – heiden1
heiden2 – heilant
heilære – heilig-machunge
heiligunge – heim-bachen
heim-bachen – heim-île
heimisch – heim zëchen
heim-zogen – heiʒe
heiʒe1 – hëlfant
hëlfantîn – helle-bære
helle-barn – helle-loch
helle-môr – helle-seil
helle-sêr – helle-warc
helle-warte – hëlm-huot
helmhûs – helzunge
hem – henfîn
henge1 – hër
hêr – herbest-ge-dinge
herbest-ge-nuht – hêre-muot
hêren1 – herinc2
herinc-menger – her-meister
hermelîn – hërren
hêrren – her-sache?
hër sagen – herte1
herte2 – hërt-wëc
hër-über – her-vlühtec
her-volc – hër-wider-umbe
hërwider vüeren – hërze-lanc?
hërze-leide – hërzen-schouwære
hërzen-sin – hërze-tohter
hërze-trahen – hërzuo nëmen
hërzuo tragen – heʒʒic-lîche
hî – hî-geselle
hilderlen – himel-gëlt
himel-ge-rüste – himel-litze
himel-litzen – himel-seite
himel-sin – himel-vart
himel-varwe – hinabe komen
hinabe lâʒen – hinder-baʒ
hinder-bein – hinderlinge
hinder-list – hinder-stellec
hinder-stendec – hin-gëber
hin-gëbunge – hin-kunft
hin-lâʒære – hinnen-zuo
hinnescheiden – hint-loufte
hin tragen – hin-wërf
hin-wërfen – hircocervus
Hirconia – hirten-rëht
hirten-sac – hitze
hitze-brant – hius-lîche
hitze-brant stM.
hitzec-lîche Adv.
hitzede stF.
hitzegen swV.
hitze-glast stM.
hitzel F.
hitze-lich Adj.
hitze-lîchen Adv.
hitzel-reide F.
hitzen swV.
hitzene stF.
hitzenunge stF.
hitze-rîche Adj.
hitze-rôt Adj.
hitz-gadem stN.
hitzic Adj.
hitziclîchen Adv.
hitzkorn ?
hitzunge stF.
hiu Interj.
hiubel-huot stM.
hiubelîn stN.
hiufec-lîche Adv.
hiufel stFN.
hiufel-bant stN.
hiufelîn stN.
hiufeln stN.
hiufeln swV.
hiufelunge stF.
hiugen swV.
hiulen stN.
hiulen swV.
hiune swM.
hiunen-grap stN.
hiunen-grôʒ Adj.
hiunisch Adj.
hiunisch Adv.
hiure Adj.
hiure Adv.
hiurec Adj.
hiuren swV.
hiurlinc stM.
hiurunge stF.
hiusære stM.
hiusec Adj.
hiusechîn stN.
hiuseler stN.
hiuselîn stN.
hiuser-val stM.
hius-lîche Adv.
hius-linc – hôch-geburtet
hôch-ge-dâht – hôch-ge-vriunt
hôch-ge-vürstet – hôch-muot
hôch-muoten – hôch-vert-lîche
hôch-vliegende – hoffære
hoffe – holche
holde – holpoldei
holr-blâser – holz-bürde
holz-dinc – holz-matte
holz-meier? – hœnde
hône – honec-wirʒ
honec-zëlt – hopfen-pflücker
hopfen-scheffel – hœric
hœric-heit – horn-val
horn-vël – hose-tuoch
hose-wît – houbet-êre
houbet-gat – houbet-laster
houbet-lëne – houbet-schëdel
houbet-schote – houbetvestene
houbet-vîant – höu-schûr
höu-seil – hovedinc
hove-dôn – hove-knëht
hove-kunst – hovereht
hove-rëht-lêhen – hove-stæte
hove-stat-phenninc – hoyer-boge
hoyer-geselle – hudeln
huder-lutte – hüeter-stap
hüete-vaʒ – huh
huht – hülzen
hulzerîn – hundert-valt
hundert-valt – hunger-jâr
hunger-kaste – hunt-swamme
hunt-trîber – huob-spruch
huob-swîn – huoren-zal
huoren-zoc – huot-nisse
huot-nust – 2hurt
hurtâ – huse-gome?
hûs-eigen – hûs-haltærinne
hûs-halten – hûs-schinden
hussen – hütte-kost
hüttelach – hyspades
|
hitze-brant stM. MWV
hitzec-lîche Adv. (5) MWV
hitzede stF. MWV
hitzegen swV. (1) MWV
hitze-glast stM. (1)
hitzel F. (1)
hitze-lich Adj. (2) MWV
hitze-lîchen Adv. MWV
hitzel-reide F. MWV
hitzen swV. (36) MWV
hitzene stF. MWV
hitzenunge stF. MWV
hitze-rîche Adj. (2) MWV
hitze-rôt Adj.
hitz-gadem stN. MWV
hitzic Adj. (64) MWV
hitziclîchen Adv.
hitzkorn ?
hitzunge stF. (3) MWV
hiu Interj. (1) MWV
hiubel-huot stM. (1) MWV
hiubelîn stN. (3) MWV
hiufec-lîche Adv. MWV
hiufel stFN. (18) MWV
hiufel-bant stN.
hiufelîn stN. MWV
hiufeln stN. MWV
hiufeln swV. MWV
hiufelunge stF. MWV
hiugen swV.
hiulen stN. (8) MWV
hiulen swV. (10) MWV
hiune swM. (103) MWV
hiunen-grap stN.
hiunen-grôʒ Adj. MWV
hiunisch Adj. (9) MWV
hiunisch Adv. MWV
hiure Adj. (1) MWV
hiure Adv. (71) MWV
hiurec Adj. MWV
hiuren swV. (5) MWV
hiurlinc stM. MWV
hiurunge stF.
hiusære stM.
hiusec Adj. MWV
hiusechîn stN.
hiuseler stN. MWV
hiuselîn stN. (22) MWV
hiuser-val stM.
hius-lîche Adv. MWV |
