h – haber-malch
haber-mânôt – hac-tûbe
hadel – hage-lich
hage-lîche – haich
Haidingsfeldt – Haller
haller – halp-jæric
halp-kraft – halpwürhte
halp-zirkel – hals-snuor
hals-sperren – hamel-kopf
hamel-stat – hanef-korn
hanef-sâme – hansen-stat
han-smalz – hant-golt-vingerlîn
hant-grel – hant-schuoch-macher
hantschuoch-wërc – hant-wart
hant-waʒʒer – hâr-hûbe
hærîn – harnasch-bewarer
harnasch-blëch – hâr-schînende
hâr-schopf – harzen
härzern – hasen-smalz
hasensprunc – haven-decke
haven-deckel – hebe-amme
hebe-bette – hechtel
hechten-visch – heft-vadem
heft-wunde – heiden1
heiden2 – heilant
heilære – heilig-machunge
heiligunge – heim-bachen
heim-bachen – heim-île
heimisch – heim zëchen
heim-zogen – heiʒe
heiʒe1 – hëlfant
hëlfantîn – helle-bære
helle-barn – helle-loch
helle-môr – helle-seil
helle-sêr – helle-warc
helle-warte – hëlm-huot
helmhûs – helzunge
hem – henfîn
hem Adj.
hemde stN.
hemde-blôʒ Adj.
hemde-lachen stN.
hemdelîn stN.
hemel stM.
hemelen swV.
hemelîn Adj.
hemerære stM.
hemere swF.
hemeren swV.
hemerlîn stN.
hemer-wurz stF.
hemicrania
hemisch Adj.
hemisch-heit stF.
hemisch-lîche Adv.
hemisphaerium n
hem-kette F.
hemmen stN.
hemmen swV.
hemscher? stM.
hemsterlîn stN.
henc stM.
hende Adj.
hende-blôʒ Adj.
hende-breit Adj.
hende-kramph stM.
hende-lanc Adj.
hendel-drücken stN.
hendeler stM.
hende-lich Adj.
hendelîn stN.
hendelinc stM.
hendelingen Adv.
henden swV.
hende-nage stF.
hender stM.
hendes Adv.
hende-strecken stN.
hende-tief Adj.
hende-winden stN.
hende-wringen stN.
hendigen swV.
hendschlagen swV.
hen(e) Adv.
henefart stF.
henel stN.
henfelinc stM.
henfîn Adj.
henge1 – hër
hêr – herbest-ge-dinge
herbest-ge-nuht – hêre-muot
hêren1 – herinc2
herinc-menger – her-meister
hermelîn – hërren
hêrren – her-sache?
hër sagen – herte1
herte2 – hërt-wëc
hër-über – her-vlühtec
her-volc – hër-wider-umbe
hërwider vüeren – hërze-lanc?
hërze-leide – hërzen-schouwære
hërzen-sin – hërze-tohter
hërze-trahen – hërzuo nëmen
hërzuo tragen – heʒʒic-lîche
hî – hî-geselle
hilderlen – himel-gëlt
himel-ge-rüste – himel-litze
himel-litzen – himel-seite
himel-sin – himel-vart
himel-varwe – hinabe komen
hinabe lâʒen – hinder-baʒ
hinder-bein – hinderlinge
hinder-list – hinder-stellec
hinder-stendec – hin-gëber
hin-gëbunge – hin-kunft
hin-lâʒære – hinnen-zuo
hinnescheiden – hint-loufte
hin tragen – hin-wërf
hin-wërfen – hircocervus
Hirconia – hirten-rëht
hirten-sac – hitze
hitze-brant – hius-lîche
hius-linc – hôch-geburtet
hôch-ge-dâht – hôch-ge-vriunt
hôch-ge-vürstet – hôch-muot
hôch-muoten – hôch-vert-lich
hôch-vert-lîche – hof-amman
hoffære – hol-brâte
holche – holpeln
holpoldei – holz-buoʒe
holz-bürde – holz-marklach
holz-matte – hœnære
hœnde – honec-waʒʒer
honec-wirʒ – hopfen-lësen
hopfen-pflücker – hôr-glocke
hœric – hornuʒʒehe
horn-val – hoserære
hose-tuoch – houbeten
houbet-êre – houbet-last
houbet-laster – houbet-schaz
houbet-schëdel – houbet-veste
houbetvestene – höuschrîbære
höu-schûr – hove-diet
hovedinc – hove-knabe
hove-knëht – hove-rëht
hovereht – hove-stat
hove-stæte – howen
hoyer-boge – hudelin
hudeln – hüeter
hüeter-stap – hüge-sam
huh – hulzel
hülzen – hundert-und-fünf-und-zweinzec
hundert-valt – hungeric
hunger-jâr – hunt-slaherin
hunt-swamme – huob-schrîberlîn
huob-spruch – huoren-wirtin
huoren-zal – huotmatte
huot-nisse – hurt1
hurt2 – huseck
huse-gome? – hûs-halt
hûs-haltærinne – hûs-schaffenerinne
hûs-schinden – hütte-holz
hütte-kost – hyspades
|
hem Adj. MWV
hemde stN. (103) MWB MWV
hemde-blôʒ Adj. MWB MWV
hemde-lachen stN. MWB MWV
hemdelîn stN. (7) MWB MWV
hemel stM.
hemelen swV. MWV
hemelîn Adj. MWV
hemerære stM.
hemere swF. (12) MWB MWV
hemeren swV. (6) MWB MWV
hemerlîn stN. MWB MWV
hemer-wurz stF. MWV
hemicrania (2)
hemisch Adj. (4) MWB MWV
hemisch-heit stF. MWV
hemisch-lîche Adv. (1) MWB MWV
hemisphaerium n (4)
hem-kette F. MWV
hemmen stN. MWV
hemmen swV. (7) MWB
hemscher? stM. MWV
hemsterlîn stN. MWB MWV
henc stM. MWV
hende Adj. MWV
hende-blôʒ Adj. (1) MWB MWV
hende-breit Adj. (4) MWB MWV
hende-kramph stM. MWV
hende-lanc Adj. (2) MWB
hendel-drücken stN. MWB MWV
hendeler stM. MWB MWV
hende-lich Adj. MWV
hendelîn stN. (10) MWB MWV
hendelinc stM. MWB MWV
hendelingen Adv. MWB MWV
henden swV. MWB MWV
hende-nage stF. MWB MWV
hender stM. MWV
hendes Adv. MWV
hende-strecken stN.
hende-tief Adj. MWV
hende-winden stN. (1) MWB MWV
hende-wringen stN. MWB MWV
hendigen swV. MWB MWV
hendschlagen swV.
hen(e) Adv.
henefart stF.
henel stN. (2) MWB MWV
henfelinc stM. MWV
henfîn Adj. (2) MWB MWV |
