h – haber-malch
haber-mânôt – hac-tûbe
hadel – hage-lich
hage-lîche – haich
Haidingsfeldt – Haller
haller – halp-jæric
halp-kraft – halpwürhte
halp-zirkel – hals-snuor
hals-sperren – hamel-kopf
hamel-stat – hanef-korn
hanef-sâme – hansen-stat
han-smalz – hant-golt-vingerlîn
hant-grel – hant-schuoch-macher
hantschuoch-wërc – hant-wart
hant-waʒʒer – hâr-hûbe
hærîn – harnasch-bewarer
harnasch-blëch – hâr-schînende
hâr-schopf – harzen
härzern – hasen-smalz
hasensprunc – haven-decke
haven-deckel – hebe-amme
hebe-bette – hechtel
hechten-visch – heft-vadem
heft-wunde – heiden1
heiden2 – heilant
heilære – heilig-machunge
heiligunge – heim-bachen
heim-bachen – heim-île
heimisch – heim zëchen
heim-zogen – heiʒe
heiʒe1 – hëlfant
hëlfantîn – helle-bære
helle-barn – helle-loch
helle-môr – helle-seil
helle-sêr – helle-warc
helle-warte – hëlm-huot
helmhûs – helzunge
hem – henfîn
henge1 – hër
hêr – herbest-ge-dinge
herbest-ge-nuht – hêre-muot
hêren1 – herinc2
herinc-menger – her-meister
hermelîn – hërren
hêrren – her-sache?
hër sagen – herte1
herte2 – hërt-wëc
hër-über – her-vlühtec
her-volc – hër-wider-umbe
hërwider vüeren – hërze-lanc?
hërze-leide – hërzen-schouwære
hërzen-sin – hërze-tohter
hërze-trahen – hërzuo nëmen
hërzuo tragen – heʒʒic-lîche
hî – hî-geselle
hilderlen – himel-gëlt
himel-ge-rüste – himel-litze
himel-litzen – himel-seite
himel-sin – himel-vart
himel-varwe – hinabe komen
hinabe lâʒen – hinder-baʒ
hinder-bein – hinderlinge
hinder-list – hinder-stellec
hinder-stendec – hin-gëber
hin-gëbunge – hin-kunft
hin-lâʒære – hinnen-zuo
hinnescheiden – hint-loufte
hin tragen – hin-wërf
hin-wërfen – hircocervus
Hirconia – hirten-rëht
hirten-sac – hitze
hitze-brant – hius-lîche
hius-linc – hôch-geburtet
hôch-ge-dâht – hôch-ge-vriunt
hôch-ge-vürstet – hôch-muot
hôch-ge-vürstet Part.-Adj.
hôch-ge-walt stM.
hôch-ge-waltic Adj.
hôch-ge-wëgen Part.-Adj.
hôch-gewîht Part.-Adj.
hôch-ge-wihte stN.
hôch-ge-wilde stN.
hôch-ge-win stM.
hôch-ge-wirdet Part.-Adj.
hôch-ge-zalt Part.-Adj.
hôch-gezëlt stN.
hôch-ge-zieret Part.-Adj.
hôch-ge-zilt Part.-Adj.
hôch-ge-zît stF.
hôch-ge-zîten stN.
hôch-ge-zît-lich Adj.
hôch-gülte Adj.
hôch-gülte stF.
hôch-gültic Adj.
hôch-gültic-heit stF.
hôch-haltunge stF.
hôch-heilec Adj.
hôch-heit stF.
hôch-hëllic Adj.
hôch-holz stN.
hôch-huober stM.
hôch-hûs stN.
hôch-klimmec Adj.
hôch-klingære? stM.
hôch-klunge Adj.
hôch-kunst stF.
hôch-kust stF.
hôch-lëbende Part.-Adj.
hôch-lêrer stM.
hôch-lich Adj.
hôch-lingære? stM.
hôch-lût Adj.
hôch-lûtes Adv.
hôch-meister stM.
hôch-mësse stF.
hôch-mësse-zît F.
hôch-minne stF.
hôch-mittiche swM.
hôch-müete Adj.
hôch-müete stF.
hôch-müetec Adj.
hôch-müetec-heit stF.
hôch-müetec-lîche Adv.
hôch-müetegen swV.
hôch-muot stM.
hôch-muoten – hôch-vert-lich
hôch-vert-lîche – hof-amman
hoffære – hol-brâte
holche – holpeln
holpoldei – holz-buoʒe
holz-bürde – holz-marklach
holz-matte – hœnære
hœnde – honec-waʒʒer
honec-wirʒ – hopfen-lësen
hopfen-pflücker – hôr-glocke
hœric – hornuʒʒehe
horn-val – hoserære
hose-tuoch – houbeten
houbet-êre – houbet-last
houbet-laster – houbet-schaz
houbet-schëdel – houbet-veste
houbetvestene – höuschrîbære
höu-schûr – hove-diet
hovedinc – hove-knabe
hove-knëht – hove-rëht
hovereht – hove-stat
hove-stæte – howen
hoyer-boge – hudelin
hudeln – hüeter
hüeter-stap – hüge-sam
huh – hulzel
hülzen – hundert-und-fünf-und-zweinzec
hundert-valt – hungeric
hunger-jâr – hunt-slaherin
hunt-swamme – huob-schrîberlîn
huob-spruch – huoren-wirtin
huoren-zal – huotmatte
huot-nisse – hurt1
hurt2 – huseck
huse-gome? – hûs-halt
hûs-haltærinne – hûs-schaffenerinne
hûs-schinden – hütte-holz
hütte-kost – hyspades
|
hôch-ge-vürstet Part.-Adj. (1) MWB MWV
hôch-ge-walt stM. MWB MWV
hôch-ge-waltic Adj. (1) MWB
hôch-ge-wëgen Part.-Adj. MWV
hôch-gewîht Part.-Adj. MWB MWV
hôch-ge-wihte stN. MWB MWV
hôch-ge-wilde stN. MWV
hôch-ge-win stM. (7) MWB MWV
hôch-ge-wirdet Part.-Adj. (2) MWB MWV
hôch-ge-zalt Part.-Adj. MWB
hôch-gezëlt stN. (4) MWB MWV
hôch-ge-zieret Part.-Adj. MWB MWV
hôch-ge-zilt Part.-Adj. MWB
hôch-ge-zît stF. (229)
hôch-ge-zîten stN. (1) MWB MWV
hôch-ge-zît-lich Adj. (3) MWB MWV
hôch-gülte Adj. (3) MWB MWV
hôch-gülte stF. MWB MWV
hôch-gültic Adj. (3) MWB MWV
hôch-gültic-heit stF. MWB MWV
hôch-haltunge stF. MWV
hôch-heilec Adj. (1) MWB MWV
hôch-heit stF. (21) MWB MWV
hôch-hëllic Adj. (1) MWV
hôch-holz stN. MWB MWV
hôch-huober stM. MWV
hôch-hûs stN. MWV
hôch-klimmec Adj. MWB MWV
hôch-klingære? stM. MWV
hôch-klunge Adj. (4) MWB MWV
hôch-kunst stF. MWB MWV
hôch-kust stF. MWV
hôch-lëbende Part.-Adj. (1) MWB MWV
hôch-lêrer stM. MWV
hôch-lich Adj. (6) MWB MWV
hôch-lingære? stM. MWV
hôch-lût Adj. MWV
hôch-lûtes Adv. MWB MWV
hôch-meister stM. (24) MWB MWV
hôch-mësse stF. (3) MWB MWV
hôch-mësse-zît F. (1)
hôch-minne stF. MWB MWV
hôch-mittiche swM. MWV
hôch-müete Adj. MWB MWV
hôch-müete stF. (5) MWB MWV
hôch-müetec Adj. (16) MWB MWV
hôch-müetec-heit stF. (2) MWB MWV
hôch-müetec-lîche Adv. (1) MWB MWV
hôch-müetegen swV. MWV
hôch-muot stM. (42) MWB MWV |
