o – ober-halben ober-halben – ober-zîle ober-halben prp ober-hant stF. ober-hemede stN. ober-hêrre swM. ober-hêrschaft stF. ober-himel M. ober-huober stM. oberiste swM. ôber-kamerer stM. ober-karcher stM. ober-këller stM. ober-këlner stM. ober-kirchener Subst. ober-kleit stN. ober-kôr stN. ober-lant stN. ober-lëfze mf ober-lender stM. ober-lendisch Adj. ober-maget stF. ober-man stM. ober-meier stM. ober-meister stM. ober-part stN. ober-phorte swF. ober-rîche stN. ober-schepfe swM. ober-schrîber stM. ober-sê stM. ober-sît Adv. ober-snabel stM. ober-spil stN. ober-spiler stM. oberstag stM. ober-stat stF. oberste1 swM. oberste2 swM. obersten s_pl oberst-rëht stN. ober-tal stN. ober-tân stM. ober-teil stN. oberunt Adv. ober-vege stF. ober-vierman stM. ober-vrâge stF. ober-vürste swM. ober-waʒʒer stN. ober-wërc stN. ober-zîle swF. obe schînen – observanz observanzisch – offen-bærec offenbârec-heit – ohsen-galle ohsen-ganc – ölboum-ast öl-boumelîn – öl-müle öl-mütte – opfer opfer-ambet – orden-haft orden-haft – orgelen orgeler – ôr-rûne ôr-rûnen – ort-vrüme ort-vrumeclîche – ôster-bluomtac ôster-brôt – ôster-sê ôster-spil – ou ouch – ougen-rîden ougen-ritzic – oug-erzetîe ouge-siune – oven-loch oven-meister – ozzek
| ober-halben prp (1) MWV ober-hant stF. (17) MWV ober-hemede stN. MWV ober-hêrre swM. MWV ober-hêrschaft stF. MWV ober-himel M. (1) ober-huober stM. MWV oberiste swM. MWV ôber-kamerer stM. ober-karcher stM. MWV ober-këller stM. MWV ober-këlner stM. MWV ober-kirchener Subst. MWV ober-kleit stN. (1) MWV ober-kôr stN. MWV ober-lant stN. (1) MWV ober-lëfze mf MWV ober-lender stM. MWV ober-lendisch Adj. MWV ober-maget stF. MWV ober-man stM. MWV ober-meier stM. MWV ober-meister stM. MWV ober-part stN. MWV ober-phorte swF. MWV ober-rîche stN. MWV ober-schepfe swM. MWV ober-schrîber stM. MWV ober-sê stM. MWV ober-sît Adv. MWV ober-snabel stM. MWV ober-spil stN. MWV ober-spiler stM. MWV oberstag stM. (1) ober-stat stF. MWV oberste1 swM. oberste2 swM. obersten s_pl oberst-rëht stN. MWV ober-tal stN. MWV ober-tân stM. MWV ober-teil stN. (1) MWV oberunt Adv. MWV ober-vege stF. MWV ober-vierman stM. MWV ober-vrâge stF. ober-vürste swM. MWV ober-waʒʒer stN. MWV ober-wërc stN. MWV ober-zîle swF. MWV |