k – kafselîn
kagen – calcofôn
kalc-oven – kalopeiʒ
calophagus – kamerære
kamerærinne – kamer-zelle
kamer-zëlte – kampf-stëchen
kampf-stecke – kannen-gieʒer
kannen-gieʒerîn – kapfât
kapfel – kappen1
kappen2 – kardamœmlîn
kardelîn – karot
karpfe – karter
Karthago – kæse-nepflîn
kæsephenninc – kast-meister
kast-metze – katzen-strëbel
katzen-vaʒ – kefige
kefse – keitunge
kël-acker – këllerer2
këller-hals – kelter-hof-stat
kelter-hœric – kempfen
kempfen-brôt – kërbe1
kerbe2 – kërnen-gëlt
kernenvierteil – kërwe
kêr-wërc – kestigerinne
kêr-wërc stN.
ker-wisch stM.
kërz? a?
kerzach stN.
kerzære stM.
kerze swF.
kerzelîn stN.
kerzen swV.
kerzen-garn stN.
kerzen-guʒ-lieht stN.
kerzen-krût stN.
kerzen-lieht stN.
kerzen-macher stM.
kerzen-macherin stF.
kerzen-meister stM.
kerzen-stadel stM.
kerzen-stap stM.
kerzen-tâht stN.
kerzen-trager stM.
kerze-schîbe stF.
kerze-stal stN.
kerze-stoc stM.
kerze-tac stM.
kerze-wîhe stF.
kerze-wîhunge stF.
kerzîn Adj.
kerzlach stN.
kerz-trouf stMN.
kës stN.
kese Subst.
Keseling
kes-kar Subst.
kesser stM.
keste stF.
kestelîn stN.
kesten swV.
kesten-blat stN.
kesten-boum stM.
kesten-boumîn Adj.
kesten-brôt stN.
kestene stF.
kestenen swV.
kesten-nuʒ stF.
kestenunge stF.
kesten-walt stM.
kestigâte stF.
kestige stF.
kestigen swV.
kestiger stM.
kestigerinne stF.
kestigunge – këver-biunte?
këvere – kîbikeit
kîb-lich – kifen
kifen – kinder-grap
kinder-machen – kint-lich
kint-lîcheit – kirchelîn
kirchen-ambet – kirch-halde
kirch-hërre – kirch-wîhe
kirch-wîhe-âbent – kitzelîn
kitzel-lich – kiver
kiverære – klage-gewant
klage-haft – klame
klamen – klarisian
klârivunkel – klec-wërc
kledern – klein-gëlt
klein-ge-rihte – klemme-lich
klemmen – clima
klimme – klobe-holz
klöbelîn – klôster-lugner
klôster-machen – klû?
klûben – klûsen
klûsenære – knëht
knëht-bette – knie-schamel
knie-schîbe – knopfeler
knopfelîn – knuspern
knüsten – kocherîe
kocherîn – kolben-rîs
kolben-slac – koln
Köln – comête
komît – confect
confectiôn – convënt-sigel
convënt-stube – cordiâlis
cordieren – korn-gëlt
korn-götinne – korn-un-gëlt
korn-var – kôs-loube
kosmos – kotzelîn
kötzelîn – kouf-lich
kouf-lîcheit – kôʒ
krâ – krâmenîe
krâmer-gewihte – krane-wit-stûde
krane-wit-vogel – krëbeʒîn
krëbeʒ-ouge – kreiger?
kreiieren – krësen
krësmer – kriechischen
kriec-lich – krimmende
krimmic – krispel-krût
krispeln – kristen-phant
kristen-rëht – kriuz-altære
kriuzære – krîʒ?
kriʒeln – krosel
krœsel-dorn – krüll-îsen
krumbe – krûsp
krûspe – krût-wurz
krût-zëhende – kuchen-smac
küchen-spîse – küene
küenen – kumber-nagel
kumbernisse – künde-brief
kündec – künic-stap
künic-stuol – kunst-buoch
kunstec-lich – kunt-schafter
kuntschaft-hërre – kuo-sertærinne-sun
kuo-smër – kurbe
kurbeler – kürre
kurren – kurze-bolt
kurzec – kuster
kusterîe – cyliaca
cynocephalos – cytrinus
|
kêr-wërc stN. MWV
ker-wisch stM. MWV
kërz? a? MWV
kerzach stN. MWV
kerzære stM.
kerze swF. (90) MWV
kerzelîn stN. MWV
kerzen swV.
kerzen-garn stN. MWV
kerzen-guʒ-lieht stN.
kerzen-krût stN. MWV
kerzen-lieht stN. (4) MWV
kerzen-macher stM. MWV
kerzen-macherin stF. MWV
kerzen-meister stM. MWV
kerzen-stadel stM. (3) MWV
kerzen-stap stM. MWV
kerzen-tâht stN. MWV
kerzen-trager stM. MWV
kerze-schîbe stF. MWV
kerze-stal stN. (31) MWV
kerze-stoc stM. MWV
kerze-tac stM. MWV
kerze-wîhe stF. (1) MWV
kerze-wîhunge stF. MWV
kerzîn Adj. (1) MWV
kerzlach stN. MWV
kerz-trouf stMN. MWV
kës stN. (1) MWV
kese Subst.
Keseling (2)
kes-kar Subst. MWV
kesser stM.
keste stF.
kestelîn stN. MWV
kesten swV. (2) MWV
kesten-blat stN. MWV
kesten-boum stM. (9) MWV
kesten-boumîn Adj. MWV
kesten-brôt stN. MWV
kestene stF. (18) MWV
kestenen swV. MWV
kesten-nuʒ stF. (1) MWV
kestenunge stF. (1) MWV
kesten-walt stM. MWV
kestigâte stF. MWV
kestige stF. (1) MWV
kestigen swV. (33) MWV
kestiger stM. MWV
kestigerinne stF. MWV |
