m – mage
mâge – mage-zoge
mage-zoge – Mainz
mæjen – mal-gast
mal-gëlt – malz–
mal-zan – mandel-blüete
mandel-bône – manger
mangerîe – maniger-hande
maniger-hande – mannes-geziugelîn
mannes-guot – man-slahtunge
man-slahunge – man-zît
man-zîtic – marc-vade
marc-vuoter – mær-haft
marien-rôse – markîs
marktes-rëht – martelîen
martel-pîn – marwen-lit
marzel – mateblez
mate-meier – maʒalter-blat
maʒalter-boum – mechele
mecheler – megerunge
megetlach – meien-schîn
meien-site – Meilanz
meil-banc – meinel
meinen – meir
mei-rëht – meister-lôn
meister-lôs – meiʒel-wunde
meiʒen – melissen-waʒʒer
Melk – memmendic-heit
memorialis – menkelen
memorialis
memôrjâl stN.
memôrje stF.
Memphis
memphite swM.
menacorde st.Subst.
menære stM.
menât st_s
men-buobe swM.
mende stF.
mênde stF.
mendel F.
Mendel-bërc stM.
mendelen swV.
mendel-tac stM.
mendel-trahen stN.
menden swV.
mendic Adj.
mendunge stF.
mene stF.
menede stF.
menel stM.
menen swV.
menewe F.
mengære2 stM.
mengære1 stM.
men-gart stM.
menge Subst.
mengede Subst.
mengelen stN.
mengelen swV.
mengel-wurz stF.
mengen stN.
mengen1 swV.
mengen1 swV.
mengen2 swV.
mengerîe stF.
mengern swV.
mengunge stF.
meni-âder F.
menic– Verweis
menige stF.
menigen swV.
menigheit stF.
menigîn stF.
menin stF.
men-îsen stN.
menkelære stM.
menkelærinne stF.
menkelen swV.
menkel-hûs – menschen-rucke
menschen-schîn – mêr
meral – Meridien-lant
merîdiês – mer-muschel
mërn – mer-swërt
mer-swîn – mërze-man
mërzen – messîn
Messîn – metten
metten (?) – mëʒlîn
mëʒ-lîne – michelen
michel-geræte – miet-man
miet-nëmer – mîle2
mîlen – min
mîn – minne-bürnende
minne-büschel – minne-lîche
minne-lîcheit – minnen-schar
minnen-schilt – minne-sælec-heit
minne-sam – minne-trit
minne-trût – minniclîche
minnic-lîcheit – mirtel-ber
mirtel-boum – misse
misse-ahten – misse-gihtic
misse-gloube – misse-kleit
misse-komen – misse-schiht
misse-schrîben – misse-varwe
misse-vellic – mist-grape
mist-gruobe – mite-gân
mite gân – mite-hëllende
mite-hëller – mite-redec
mite-reden – mite teilen
miteteil-haftic – mite-würkærinne
miteʒ – mittel-lich
mittel-lôs – mitten-künne
mitten-tac – miuselîn
miuse-loch – molken-slûch
molken-topf – môraʒ
mörche – morgen-këller
morgen-kluc – môrlîn
môr-liute – mort-gelîche
mort-gërnde – mort-slac
mort-slange – mûche
mûcheime – müeterîn
müeter-lich – mûl-affe
mül-ahe – mül-korn
mûl-korp – multer
multer – munder
munder – munt-bor
muntbor-rëht – münz-kamerære
münz-laube – muote
muotec – muot-gelust
muot-gelüste – muoʒen
muoʒ-ganc – murilegus
mûrîn – murzelinc
murzeln – mûs-lîchen
mûs-ôre – mutzen2
mutzen-gras – myrre
|
memorialis (1)
memôrjâl stN. (2) MWV
memôrje stF. (1) MWV
Memphis (1)
memphite swM. (3) MWV
menacorde st.Subst.
menære stM. MWV
menât st_s MWV
men-buobe swM. MWV
mende stF. (9) MWV
mênde stF. MWV
mendel F.
Mendel-bërc stM. (2) MWV
mendelen swV.
mendel-tac stM. MWV
mendel-trahen stN. (1) MWV
menden swV. (38) MWV
mendic Adj. (1) MWV
mendunge stF.
mene stF. MWV
menede stF. MWV
menel stM. MWV
menen swV. (12) MWV
menewe F. MWV
mengære2 stM. (1) MWV
mengære1 stM.
men-gart stM. MWV
menge Subst. (36) MWV
mengede Subst. MWV
mengelen stN. (1) MWV
mengelen swV. MWV
mengel-wurz stF. MWV
mengen stN. (6) MWV
mengen1 swV. MWV
mengen1 swV. (115) MWV
mengen2 swV. MWV
mengerîe stF. MWV
mengern swV. MWV
mengunge stF. (2) MWV
meni-âder F. (1)
menic– Verweis
menige stF. (249) MWV
menigen swV. MWV
menigheit stF. MWV
menigîn stF. (5) MWV
menin stF. MWV
men-îsen stN. MWV
menkelære stM. MWV
menkelærinne stF.
menkelen swV. MWV |
