e – ëben-erbe
ëben-erbe – ëben-holt
ëben-hûs – ëbensëlpgegenwertec
ëben-hûs stN.
ebenisch Adj.
ëben-junc Adj.
ëben-klâr Adj.
ëbenkreftec Adj.
ëben-kristen M.
ëbenkristenmensche stM.
ëben-kunt Adj.
ëben-kurz Adj.
ëben-lanc Adj.
ëben-lant stN.
ëben-lenge stF.
ëben-lich Adj.
ëben-lîche stF.
ëben-lieht Adj.
ëben-loufen stV.
ëben-lûtende Part.-Adj.
ëbenmânôt stM. oder
ëben-mâʒ stN.
ëben-mâʒe Adj.
ëben-mâʒe stF.
ëben-mæʒe Adj.
ëben-mæʒec Adj.
ëben-mæʒec-heit stF.
ëben-mæʒec-lîche Adv.
ëben-mâʒen swV.
ëben-mæʒigen swV.
ëben-mâʒunge stF.
ëben-mehtec Adj.
ëben-menden swV.
ëben-mensche swM.
ëben-naht stF.
ëben-nahtec Adj.
ëben-nehter stM.
ëben-niuwe Adj.
ëbenôt stMN.
ëben-rîche Adj.
ëben-rîchen swV.
ëben-ritter stM.
ëben-ruotec? Adj.
ëbens Adv.
ëben-sâʒe swM.
ëben-sæʒe Adj.
ëben-sæʒe Adj.
ëbensâʒe stF.
ëben-schalc stM.
ëben-schœne Adj.
ëben-schœne stF.
ëbensëlpêwec Adj.
ëbensëlpgegenwertec Adj.
ëbensëlpgelîche – ëben-wint
ëben-wîse – echisch
echîtes – edelhaft
edelhaftec – effeln
effen – eges-lîcheit
egesôt – eht
eht – eichhalde
eichholz-phenninc – eier-ville
eigelich – eigensgewer
eigen-sinnec – einec-heit
einec-lich – ein-hëllîchen
ein-hëllunge – ein-muote
ein-muoten – ein-smeckec
ein-span – ein-valten
ein-valtende – eisch
eisch– – eiterîn
eiterinne – ê-karl
ekates – ê-lîcheit
ê-lîchen – ellent-rîche
ellen-tuom – embde-wise
ember – en-alle-zît
en-al-mitten – en-bobene
enbor– – ende
ende – en-drengen
en-driu – en-gëben
en-gegen – Engel-lant2
en-gellen – en-gerwen
enges-lich – en-keinest
enkel – en-lîbe
en-meilen – en-phliehunge
enphlieʒen – en-spuon
enst– – ent-esten
ente-vuoʒ – ent-hêren
ent-hërzen – ent-lesten
entletzen – ent-muoten
ent-nacten – ent-rigeln
ent-rîhen – ent-scharn
entschedigunge – ent-schuopen
ent-schüten – ent-slieʒen
ent-slieʒen – ent-stieben
entstiften – ent-vëlhigen
ent-vëlhnisse – entvüerære
ent-vüeren – en-twër
en-twërch – ent-worden-heit
ent-worden-lich – en-wider-strît
enwider strîten – en-zwein
enzwei rîzen – epizikel
eppe – er-barm-hërze
er-barm-hërze – erbe-gërste
erbe-geseʒʒen – er-bëllen
er-bellen1 – erbe-schulde
erbe-sëʒʒe – erbe-zinsen
erbe-zins-gëlt – er-bogen
er-bolge – ërde–
ërdec – er-droʒʒenlich
er-drücken – êren-grüeʒec
êren-haft – êre-veige
erf– – er-gëtzen
er-getzen-lich – er-gremen
ergremt – er-hecken
er-hegen – er-innern
er-innerunge – er-kerren
er-kërren – er-kôsen
er-kosten – er-langen
er-læren – er-liegen
erliezen – er-lüchen
er-lûcht – er-mëʒʒen
er-mëʒʒunge – er-nern
er-nësen – êrre
er-rëchen – er-saz
er-schallen – er-schrüdelen
er-schüllen – er-slieʒen
er-slinden – er-stæten
er-statunge – er-striffeln
er-strîten – er-tasten
ërt-bærec – ërt-lîm
ërt-mëʒʒer – ërt-stam
ërt-stift – er-veilen
er-veiʒten – er-vrâgen
er-vreischen – er-waschen
er-waschunge – er-wërp
erweschen – ërz-brenner
ërze – ërz-knappe
ërz-macher – eschtürlîn
esculus – esel-wëc
esel-wurz – ê-stunt
ê stunt – etzen
etzunge – êwen
ê-wërc – eʒesch
ê-zît – ëʒʒunge
|
ëben-hûs stN. MWB MWV
ebenisch Adj. (1) MWB MWV
ëben-junc Adj. (1) MWB MWV
ëben-klâr Adj. (1) MWB MWV
ëbenkreftec Adj. MWB
ëben-kristen M. (34) MWB MWV
ëbenkristenmensche stM. MWB
ëben-kunt Adj. MWV
ëben-kurz Adj. (1) MWB MWV
ëben-lanc Adj. (2) MWB MWV
ëben-lant stN. MWB MWV
ëben-lenge stF. MWB MWV
ëben-lich Adj. (4) MWB MWV
ëben-lîche stF. MWV
ëben-lieht Adj. (1) MWB MWV
ëben-loufen stV. MWV
ëben-lûtende Part.-Adj. MWB MWV
ëbenmânôt stM. oder
ëben-mâʒ stN. (1) MWB MWV
ëben-mâʒe Adj. (2) MWB MWV
ëben-mâʒe stF. (22) MWB MWV
ëben-mæʒe Adj. MWB MWV
ëben-mæʒec Adj. (11) MWB MWV
ëben-mæʒec-heit stF. (1) MWB MWV
ëben-mæʒec-lîche Adv. (2) MWB MWV
ëben-mâʒen swV. (11) MWB MWV
ëben-mæʒigen swV. MWV
ëben-mâʒunge stF. (1) MWB
ëben-mehtec Adj. (1) MWB MWV
ëben-menden swV. (1) MWB MWV
ëben-mensche swM. (4) MWB MWV
ëben-naht stF. (12) MWB MWV
ëben-nahtec Adj. (10) MWB MWV
ëben-nehter stM. (64) MWB MWV
ëben-niuwe Adj. (1) MWB MWV
ëbenôt stMN. MWB
ëben-rîche Adj. (9) MWB MWV
ëben-rîchen swV. MWB MWV
ëben-ritter stM. MWV
ëben-ruotec? Adj. MWV
ëbens Adv. MWB MWV
ëben-sâʒe swM. (2) MWB MWV
ëben-sæʒe Adj. MWV
ëben-sæʒe Adj. MWB MWV
ëbensâʒe stF. MWB
ëben-schalc stM. (1) MWB MWV
ëben-schœne Adj. (2) MWB
ëben-schœne stF. MWB MWV
ëbensëlpêwec Adj. MWB
ëbensëlpgegenwertec Adj. MWB |
