e – ëben-erbe
ê stF.
ê Adv. Konj.
ê Adv.
ê-albe swF.
eale
ê-antrager stM.
ê-âventiure stF.
eb Konj.
ê-bach stM.
ebach stN.
ê-banc stM.
ê-bant stN.
ebanus M.
ebbe Konj.
eb-boum stM.
ebech Adj.
ebech-halp Adv.
ebechlîchen Adv.
ê-be-dâht Part.-Adj.
ëben Adj.
ëben Adv.
ëben-al Adj.
ëben-alt Adj.
ëben-alte swM.
ëben-alte swF.
ëben-alter stN.
ëbenære stM.
ëbenærinne stF.
ëbenbarmede stF.
ëben-bilde stN.
ëben-bildec Adj.
ëben-bilden swV.
ëben-brûn Adj.
ëben-bünec Adj.
ëben-bürtec Adj.
ëben-bürtikeit stF.
ëben-dicke Adv.
ëben-dinc stN.
ëben-dol stM.
ëben-doln swV.
ëben-dolunge stF.
ëbene stF.
ëbenede stF.
ëben-edel Adj.
ëben-ehtec Adj.
ëben-einec Adj.
ëbenen swV.
ebener stM.
ëben-erbe stN.
ëben-erbe – ëben-holt
ëben-hûs – ëbensëlpgegenwertec
ëbensëlpgelîche – ëben-wint
ëben-wîse – echisch
echîtes – edelhaft
edelhaftec – effeln
effen – eges-lîcheit
egesôt – eht
eht – eichhalde
eichholz-phenninc – eier-ville
eigelich – eigensgewer
eigen-sinnec – einec-heit
einec-lich – ein-hëllîchen
ein-hëllunge – ein-muote
ein-muoten – ein-smeckec
ein-span – ein-valten
ein-valtende – eisch
eisch– – eiterîn
eiterinne – ê-karl
ekates – ê-lîcheit
ê-lîchen – ellent-rîche
ellen-tuom – embde-wise
ember – en-alle-zît
en-al-mitten – en-bobene
enbor– – ende
ende – en-drengen
en-driu – en-gëben
en-gegen – Engel-lant2
en-gellen – en-gerwen
enges-lich – en-keinest
enkel – en-lîbe
en-meilen – en-phliehunge
enphlieʒen – en-spuon
enst– – ent-esten
ente-vuoʒ – ent-hêren
ent-hërzen – ent-lesten
entletzen – ent-muoten
ent-nacten – ent-rigeln
ent-rîhen – ent-scharn
entschedigunge – ent-schuopen
ent-schüten – ent-slieʒen
ent-slieʒen – ent-stieben
entstiften – ent-vëlhigen
ent-vëlhnisse – entvüerære
ent-vüeren – en-twër
en-twërch – ent-worden-heit
ent-worden-lich – en-wider-strît
enwider strîten – en-zwein
enzwei rîzen – epizikel
eppe – er-barm-hërze
er-barm-hërze – erbe-gërste
erbe-geseʒʒen – er-bëllen
er-bellen1 – erbe-schulde
erbe-sëʒʒe – erbe-zinsen
erbe-zins-gëlt – er-bogen
er-bolge – ërde–
ërdec – er-droʒʒenlich
er-drücken – êren-grüeʒec
êren-haft – êre-veige
erf– – er-gëtzen
er-getzen-lich – er-gremen
ergremt – er-hecken
er-hegen – er-innern
er-innerunge – er-kerren
er-kërren – er-kôsen
er-kosten – er-langen
er-læren – er-liegen
erliezen – er-lüchen
er-lûcht – er-mëʒʒen
er-mëʒʒunge – er-nern
er-nësen – êrre
er-rëchen – er-saz
er-schallen – er-schrüdelen
er-schüllen – er-slieʒen
er-slinden – er-stæten
er-statunge – er-striffeln
er-strîten – er-tasten
ërt-bærec – ërt-lîm
ërt-mëʒʒer – ërt-stam
ërt-stift – er-veilen
er-veiʒten – er-vrâgen
er-vreischen – er-waschen
er-waschunge – er-wërp
erweschen – ërz-brenner
ërze – ërz-knappe
ërz-macher – eschtürlîn
esculus – esel-wëc
esel-wurz – ê-stunt
ê stunt – etzen
etzunge – êwen
ê-wërc – eʒesch
ê-zît – ëʒʒunge
|
ëben-erbe swM. MWB MWV
ê stF.
ê Adv. Konj.
ê Adv.
ê-albe swF. MWV
eale (1) MWB
ê-antrager stM. MWV
ê-âventiure stF. MWV
eb Konj.
ê-bach stM. MWV
ebach stN.
ê-banc stM. MWV
ê-bant stN. (1) MWB MWV
ebanus M.
ebbe Konj.
eb-boum stM. (10) MWB MWV
ebech Adj. (4) MWB MWV
ebech-halp Adv. (1) MWB MWV
ebechlîchen Adv.
ê-be-dâht Part.-Adj. (1) MWB MWV
ëben Adj. (153) MWB MWV
ëben Adv. MWV
ëben-al Adj. (6) MWB MWV
ëben-alt Adj. (2) MWB MWV
ëben-alte swM. MWV
ëben-alte swF.
ëben-alter stN. MWV
ëbenære stM. (2) MWB MWV
ëbenærinne stF. (1) MWB MWV
ëbenbarmede stF. MWB
ëben-bilde stN. (26) MWB MWV
ëben-bildec Adj. (1) MWB MWV
ëben-bilden swV. (1) MWB MWV
ëben-brûn Adj. (1) MWB MWV
ëben-bünec Adj. MWV
ëben-bürtec Adj. (8) MWB MWV
ëben-bürtikeit stF. MWB MWV
ëben-dicke Adv. (2) MWV
ëben-dinc stN. MWV
ëben-dol stM. (7) MWB MWV
ëben-doln swV. (7) MWB MWV
ëben-dolunge stF. (2) MWB MWV
ëbene stF. (2) MWB MWV
ëbenede stF. MWB
ëben-edel Adj. (1) MWB MWV
ëben-ehtec Adj. (1) MWB MWV
ëben-einec Adj. MWV
ëbenen swV. (13) MWB MWV
ebener stM.
ëben-erbe stN. MWB MWV |
